Fremtidens forskere: Skal publikationer (stadig) trumfe praktisk innovationserfaring?

Fra dette efterår er faget innovation en fast del af medicinuddannelsen på Københavns Universitet. Det er en kæmpe milepæl. Men det betyder ikke, at vi er i mål.

For selvom de medicinstuderende fremover skal inspireres til også at kunne drive innovation i sundhedssektoren, og selvom EU i deres nye forslag til lægerollen har inkluderet ‘innovator’ som den 3. dimension og dermed en fremtidig basis-kompetence for læger, er der stadig relativ lang vej til, at både universiteter, hospitaler og fremtiden kandidater bliver den transformative kraft, som vi har brug for.

Når vi på universitetet vurderer, hvorvidt en profil er kvalificeret til en videnskabelig ansættelse, sker det i dag primært på baggrund af antallet og kvaliteten af publikationer i videnskabelige tidsskrifter. Fordi det er fundamentet for det akademiske system i en tankegang, hvor videnskabelig produktion er den væsentligste målestok for, hvornår man kan ansættes.

Alle, der ansættes på KU, skal også levere levende undervisning og understøtte et godt undervisningsmiljø samt være med til at skabe samfundsmæssig impact, bl.a. i form af patenter og nye spinouts.

Men fokus på den innovative og samfundsmæssige impact er ofte en ansættelse, vi mister, fordi profilen simpelthen ikke samtidig kan leve op til kravene om mange videnskabelige publikationer. Fordi profilen måske har fokuseret på nogle andre, men helt centrale elementer i innovation.

Nye meriteringskriterier

Innovation kræver nemlig ikke kun akademisk kunnen. Det kræver praktisk erfaring.

Evnen til at tænke kreativt. Evnen til at arbejde tværfagligt og til at samarbejde med erhvervslivet. Evnen til at se og forfølge at forskningen bliver til gavn for flere, forstå den komplekse sammenhæng mellem forskning og produkt – og vejen dertil.

Når vi skal ansætte til innovation, risikerer vi, at manglende videnskabelige publikationer gør, at fremtidens undervisere og forskere i innovation bliver fravalgt til fordel for kolleger med flere artikler på CV’et.

Disse kompetencer bliver sjældent afspejlet i antallet af videnskabelige artikler.

For at fremme innovationen på universiteterne er det fundamentalt, at vi justerer måden, vi ansætter og meriterer på. Derfor har Danske Universiteter udarbejdet et rammeværk, som anbefaler, hvordan vi meriterer innovation og impact.

Det rammeværk har KU taget til sig, og vi er i gang med at opdatere kriterierne for hvordan, vi meriterer, både når man skal ansættes, men også forfremmes som forsker på KU.

Det har vi gjort, fordi vi gerne vil bidrage og opmuntre til, at forskerne får mulighed for i højere grad at følge deres forskning til dørs i virksomheder eller som bidrag til processer eller produkter.

Vi vil udvikle det nødvendige fundament for at skabe og aktivt bruge et bredere bedømmelsesgrundlag, hvor kompetencer som entreprenørskab, levet erfaring med innovation, patentering, proof-of-concept og evnen til at bringe forskningen i spil i samfundet og til at undervise i disse færdigheder bliver værdsat lige så højt som antallet af publikationer.

Profiler med andre erfaringer

Vi har brug for professorer, lektorer og adjunkter med erfaringer med innovation, der kan trække disse erfaringer med ind i deres undervisning både i ‘rene’ innovationsfag, men også som inspirationskilde til undervisning i nye teknologier og måder at udvikle forskningsbaserede løsninger og ikke mindst give deres viden og erfaring videre til de studerende.

Disse profiler findes i høj grad uden for den traditionelle akademiske verden. De har erfaring fra industrien, fra start-ups og kommercielle innovationsprojekter.

Når vi skal ansætte til innovation, risikerer vi, at manglende videnskabelige publikationer gør, at fremtidens undervisere og forskere i innovation bliver fravalgt til fordel for kolleger med flere artikler på CV’et, på trods af at deres praktiske kundskaber kunne være en kæmpe gevinst og inspiration for vores studerende, deres medforskere og -undervisere og i sidste instans for dansk life science og sundhedssektoren.

Vi skal arbejde hen mod, at der altid sidder en med i ansættelsesudvalget, som har en klar innovationskompetence.

Med introduktionen af innovation som fag dette efterår 2024 risikerer vi at stå med en tabt mulighed, som vi ikke har råd til at misse.

Hvis universitet skal være et kraftcenter for innovation, skal vi turde ændre – og bruge – vores meritkriterier og tænke anderledes om, hvad det vil sige at være kvalificeret til videnskabelig stilling på universitet.

Vi skal blive bedre til at anerkende de kvaliteter, der er nødvendige for at skabe den type miljøer, hvor innovation opmuntres og trives, og som fremmer entreprenørskab og det, at de næste generationer uddannes til at tænke nyt.

Entreprenørskab skal vægtes højere

Hvordan skal vi så løse den udfordring?

Det kommer nok ikke som en overraskelse, at jeg for det første ser for mig, at vi skal have mod til at vægte innovation og entreprenørskab højere i ansættelsesprocesser.

Det betyder, at vi skal læne os ind i de retningslinjer, der er for, hvordan man vurderer innovationskompetencer – både hos dem, der kommer fra erhvervslivet, og hos dem, der allerede arbejder i akademia.

Samt se på, om de retningslinjer er tydelige nok og kan støtte os ved ansættelser.

Vi skal arbejde hen mod at skabe et system, hvor innovationserfaringer, antal patenter og den kommercielle tværfaglighed trækker nysgerrige øjne, når vi læser ansøgningsbunken. Vi skal arbejde hen mod, at der altid sidder en med i ansættelsesudvalget, som har en klar innovationskompetence.

Samarbejde med miljøer uden for universitetet

For det andet skal vi blive endnu bedre til at samarbejde med eksterne parter og være tålmodige i vores bestræbelser: Det tager længere tid både at komme i gang men også at få det til at ske. Men så får vi mulighed for at trække på den nyeste viden og erfaring fra innovationsmiljøer uden for universitetet.

Ved at ansætte forskere med erfaring fra erhvervslivet eller startups kan vi give de studerende et langt bedre grundlag for at forstå og arbejde med innovation i praksis, og at innovation er en disciplin i sig selv, som er svær og kompleks.

Mød denne uges debattør

Trine Winterø er prodekan for innovation og samfundsrelationer på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet. Trine Winterø er uddannet cand.scient. og har en ph.d. i molekylær genetik fra Den Kongelige Veterinær- og Landbohøjskole. Hun har tidligere siddet i en række af direktørposter hos bl.a. Symbion Capital, MedTech Innovation Center (MTIC) og Symbian Management.

Vi skal være endnu bedre til at kunne håndtere dobbeltansættelser mellem industri og i forskning og modet til at sige ja til det oftere – under klare rammer selvfølgelig. Vi skal være tydelige om alle dem, vi allerede i dag inviterer ind i undervisningen med specialkompetencer og være åbne for mere af den karat.

I sidste ende handler det om, at vi som universitet har et ansvar for at ruste vores studerende til fremtidens udfordringer, og at vi bevæger os hen mod, at mere af den fantastiske forskning, der laves på KU og andre danske universiteter, bringes på en formel, som nemmere kan absorberes af sundhedssektoren, industrien eller i en start-up.

Det er bestemt ikke alle forskere, som skal dette, men dem som synes, at det er spændende og ser det som en mulighed for at blive intellektuelt udfordret, skal understøttes i det.

Det er et langt mere komplekst område, man bevæger sig ind i, men hvis man synes, at det er sjovt og lærerigt, kan det give den fantastiske oplevelse, at ens forskningsresultater faktisk en dag kommer patienter og samfundet til gode. I stedet for blot at være endnu et paper, som bliver publiceret.

Fundamentet for en ny udvikling

Fremtiden kræver innovation, og det kræver input og viden udefra.

Så vi glæder os meget til at komme i gang med at bruge de nye meriteringskriterier på KU.

Det bliver ikke bare spændende og udfordrende – det bliver også fundamentet for en ny udvikling, hvor vores i forvejen innovative forskere endelig oplever, at de også bliver anerkendt for den energi og drive, de lægger i at bringe deres forskning derhen, hvor der er en langt større chance for, at det kommer patienter og samfundet til gavn.

Vi tror også på, at de kan befrugte vores forskningsmiljøer og udvikle organisationen på områder, hvor den allerede har spirende innovationstiltag.

Så vi glæder os til dette meget tydelige skridt hen imod den kulturændring, som de innovative forskere og klinikere har længtes efter i mange år. At den endelig begynder at tage fart.

Hvis vi skal være et universitet i verdensklasse, og hvis vi skal med på udviklingen hen mod universitet 4.0, så skal vi turde sætte innovation i centrum – ikke kun i vores forskning, men også i vores meriteringskriterier og ved vores ansættelser.

Sådan bliver vi til endnu mere gavn.

Pharma-debat

Består af et fast panel af debattører, der på skift skriver om pharma-relaterede emner på dagenspharma.dk. Ordet er frit, og skribenterne vælger selv, hvad de vil skrive om.

Medlemmer af debatpanelet: Ida Sofie Jensen, koncernchef, Lif, Jesper Gulev Larsen, formand, Danmarks Apotekerforening, Tove Holm-Larsen, professor, sundhedsøkonom og CEO, Pharma Evidence, Martin Dræbye Gantzhorn, advokat og partner, Gorrissen Federspiel’s life science-branchegruppe, Trine Winterø, prodekan, KU, Jakob Wested, ph.d., Julie Brooker, landechef, Jannsen Danmark og postdoc, KU, Ece Bayrak, direktør, MSD Danmark, organisationen Danish Life Science Cluster og Jonas Hink, life science konsulent og strategisk rådgiver, Biopharm Forward.

Find de andre debatindlæg her.