AI – et kraftfuldt redskab i samfundets tjeneste

Midt i en juni måned, hvor de danske medier stædigt fastholdt fokus på hedebølge og Folkemøde, landede en nyhed, der efter min mening fik ufortjent lidt opmærksomhed.

AI har iboende kræfter af et sådant potentiale, at det kan ændre stort set alle dele af vores samfund, som vi kender det i dag. Således også lægemiddelområdet

Uden på nogen måde at sige noget dårligt om hverken forbipasserende varmefronter eller Folkemødet – jeg har selv nydt begge dele – så har den lidt oversete nyhed potentiale til at få betydelig større varige og væsentlige konsekvenser. Mildest talt.

Midt i juni vedtog Europa-Parlamentet nemlig et udkast til en ny EU-lovgivning om kunstig intelligens (AI), herunder chatbot-teknologien, der for alvor er blevet tilgængelig i bredere kredse i løbet af 2023.

Hermed er første skridt taget til det første forsøg på en fælles europæisk regulering af et område, som de fleste af os endnu kun har set et lille glimt af, og hvis perspektiver vi helt sikkert ikke har forstået fuldt ud.

For sagt lige ud: AI har iboende kræfter af et sådant potentiale, at det kan ændre stort set alle dele af vores samfund, som vi kender det i dag. Således også lægemiddelområdet, som har min særlige bevågenhed.

Fokus på etikken

Derfor er det værd at hæfte sig ved én af intentionerne i Parlamentets udkast, nemlig ønsket om at stille krav til de virksomheder, der udvikler chatbotter, om en tydelig ’varedeklaration’, når indhold er blevet skabt med kunstig intelligens. Det er da en start, men også kun det.

Mød denne uges debattør

Lars Bo Nielsen har siden august 2021 været direktør for Lægemiddelstyrelsen. Han er uddannet speciallæge i klinisk biokemi og er desuden ph.d. og dr.med. Tidligere har han været ansat som klinikchef på Klinisk Biokemisk Afdeling på Rigshospitalet og tiltrådte i 2017 som dekan ved Aarhus Universitet, hvilket markerede afslutningen på en 30 år lang forskningskarriere.

For naturligvis giver det god mening at deklarere, når indhold og informationer er genereret af en computer. Det må anses som en grundlæggende og nødvendig forudsætning for det videre arbejde med at fastlægge en lovgivningsmæssig ramme omkring brugen af AI. Hensynet til det helt fundamentale krav fra borgerne om at kunne gennemskue, hvem der er kilde til en given information, må selvsagt veje tungt.

Med dette afsæt skal vi efter min opfattelse fordomsfrit udforske de positive muligheder, AI tilbyder i et moderne samfund, hvor enorme datamængder bliver en stadig vigtigere del af samfundets centralnervesystem.

Dernæst – og lige så vigtigt – skal vi insistere på at fastholde fokus på helt centrale etiske aspekter som f.eks. gennemsigtighed i brugen af AI, ikke-diskrimination samt beskyttelse af persondata og den enkeltes rettigheder.

Rammerne skal defineres

Som myndighed er det vores opgave, i dialog med andre både offentlige og private aktører, at fastlægge de lovgivnings- og forvaltningsmæssige rammer for brugen af AI.

Mere specifikt er det vores opgave at bidrage til at definere de fundamentale spilleregler for, hvordan vi kan integrere brug af AI både på lægemiddelområdet og i medicinsk udstyr – ja, helt generelt i sundhedssektoren – på en etisk forsvarlig måde.

For mig at se bør vores centrale målsætning være at sikre, at vi anvender AI i patienternes og borgernes interesse.

Jeg er ikke i tvivl om, at AI også i ’vores’ verden vil være et overordentligt potent værktøj. Lægemiddelverdenen er i tiltagende grad karakteriseret ved at være baseret på indsamling og analyser af store datamængder.

Med andre ord er det et af de områder, hvor vi ved, at AI er særlig anvendelig. Her kan vi uden tvivl høste nye frugter, i takt med at AI kommer til at understøtte vores ambition om at anvende og dele data endnu mere intelligent end i dag.

Ligeledes er der et potentiale i at benytte AI til at effektivisere arbejdsgange (og dermed bidrage til at frigøre dyrebar menneskelig arbejdskraft til andre vigtigere opgaver), generere og dele viden, udvikle nye sikre og effektive lægemidler, understøtte kliniske forsøg, forebygge medicinspild og mange, mange andre ting.

Brug af AI skal matche vores værdisæt

Der er både risici og faldgruber, når vi sætter fart på brugen af AI. Netop derfor skal vi fortsætte de åbne diskussioner om fordele, ulemper og begrænsninger, og hvordan AI understøtter vores samfundsmæssige mål og det værdisæt, et frit demokratisk samfund er baseret på.

Europa-Parlamentets forslag til fælles EU-lovgivning skal nu forhandles med medlemslandene, og forhåbningen er, at loven kan være helt på plads inden årets udgang.

Uanset udfaldet af dén proces er ånden ude af flasken. Nu er det op til os alle at give ånden de rette arbejdsbetingelser uden at sætte fundamentale værdier, vi værdsætter, over styr undervejs.

Magter vi det, så tror jeg på, at den rette kombination af den viden, kreativitet og nysgerrighed, vi mennesker bringer til bordet, og de muligheder, AI vil give os, vil bringe os alle et bedre sted hen.

Pharma-debat

Består af et fast panel af debattører, der på skift skriver om pharma-relaterede emner på dagenspharma.dk. Ordet er frit, og skribenterne vælger selv, hvad de vil skrive om.

Medlemmer af debatpanelet: Ida Sofie Jensen, koncernchef, Lif, Lars Bo Nielsen, direktør, Lægemiddelstyrelsen, Ece Bayrak, Managing Director, MSD, Tove-Holm Larsen, professor, sundhedsøkonom og CEO, Pharma Evidence, Martin Dræbye Gantzhorn, advokat og partner, Bech-Bruun, Lars Møller, adm. direktør, Pfizer, Julie Brooker, landechef, Janssen og Jonas Hink, life science konsulent, Biopharm Forward.

Find de andre debatindlæg her.