Canadisk ekspert om kritiske lægemidler: »Udfordringen er, hvordan man udvælger hvilke lægemidler og hvorfor«

576.

Så mange lægemidler i forskellige styrker og formuleringer er på det danske udkast til den liste over kritisk medicin, som medicinalvirksomheder fremover skal have et lager af.

På listen, som har været sendt i høring hos en lang række organisationer, er der alt fra diabetesmedicin til antibiotika og paracetamol.

Det er ikke kun i Danmark, at det bliver diskuteret, hvilke lægemidler der er kritiske, og ideelt set altid skal være tilgængelige. I Canada kører en lignende debat.

Det fortæller Mina Tadrous, som er adjunkt på University of Toronto i Canada og blandt andet forsker i forsyningssikkerhed.

Han undrer sig over, hvordan den danske liste er blevet sammensat.

»Der er en masse bekymring omkring, hvordan man bedst adresserer problemet med forsyning. Jeg mener, at medicinlagre kan give nogle fordele, men djævlen ligger i detaljen. Udfordringen er, hvordan man udvælger hvilke lægemidler og hvorfor,« siger han og fortsætter:

»Den danske liste er meget bred. Der er en masse lægemidler, som dækker mange af de samme ting. Det er uklart, hvad frameworket er.«

Han peger eksempelvis på, at der er lægemidler med det aktive stof natriumdocusa på listen.

»Jeg ved, at patienterne elsker det lægemiddel. Men jeg forstår ikke helt, hvorfor man vil investere i at opbygge et lager af det. Der er en meget tvivlsom ønsket effekt af det lægemiddel,« siger han.

Hvem der taler højest

Det var i juni, at Folketinget vedtog en ny lov, som betyder, at de virksomheder, der leverer medicin til primærsektoren, som vurderes at være ‘kritisk’, skal opbygge et lager af den medicin.

Fristen for at komme med høringssvar til udkastet af listen udløb 28. november, og nu skal det så besluttes, hvilke lægemidler som vil blive omfattet.

Og det er ikke kun i Danmark og Canada, at der ifølge Mina Tadrous bliver debatteret forsyningssikkerhed, medicinlagre og lister over kritisk medicin.

Det er som et langsomt bevægende tog og som at se en ulykke udfolde sig i slowmotion. Det betyder, at vi har tid til at reagere

Mina Tadrous, adjunkt, University og Toronto

Det sker i de fleste lande verden over, påpeger han. Da medicinlagre koster ressourcer, og er det essentielt at være i stand til at udvælge de lægemidler, der skal være en buffer af.

»Der er nogen, som bliver nødt til at betale for at have et lager, og du vil ikke betale for meget. Når det er sagt, så koster mangel på medicin penge, og det går ud over patienterne. Så man bliver nødt til at finde en balance mellem de to,« siger Mina Tadrous.

Han påpeger, at listerne ofte bliver udarbejdet ved at samle eksperter på området i et rum. En tilgang, som han ‘ikke kan fordrage’.

»Så afhænger resultatet af den ‘menneskelige natur’ og af, hvem der er i rummet, hvem der taler højest, og hvilken mening du har,« siger han og uddyber:

»Når du prøver at udvælge lægemidler fra tusindvis af muligheder, bliver du nødt til at være systematisk og anvende de samme regler. Du skal ikke vælge lægemidlerne og så udarbejde et framework. Og det er det, som sker rundt omkring i hele verden.«

Systematisk og gennemsigtig

Derfor har Mina Tadrous sammen med sine kolleger udviklet en metode eller framework til at udarbejde netop sådan en type liste.

De har udviklet metoden baseret på principper om, at listen skal være systematisk, den skal kunne opdateres, den skal kunne tilpasses nye politikker og vigtigst af alt, så skal den være gennemsigtig.

»Vi har udviklet et værktøj, som baseret på data giver hvert lægemiddel en karakter for, hvor stor sandsynlighed der er for, at der opstår mangel. Hvert lægemiddel har også en karakter baseret på dets kliniske vigtighed,« siger Mina Tadrous:

»Målet er at få de lægemidler, som har en høj sandsynlighed for, at der opstår forsyningsproblemer, sammenholdt med de lægemidler, som du ikke kan klare dig uden, i toppen af listen.«

Her giver Mina Tadrous som eksempel en EpiPen, som bliver givet ved et anafylaktisk chok.

»Hvis du ikke har en EpiPen, er der ikke nogen andre muligheder. Så dør personen,« siger han.

Et langsomt tog

Mina Tadrous forklarer, at man i de fleste tilfælde kan forudsige forsyningsproblemer og tage tiltag for at afværge dem.

Produktionskæden, fra at et lægemiddel bliver produceret, pakket, fragtet og når ud på hylderne til forbrugerne, er nemlig lang.

»Det tager tid. Det er som et langsomt bevægende tog og som at se en ulykke udfolde sig i slowmotion. Det betyder, at vi har tid til at reagere,« siger Mina Tadrous og tilføjer:

»Forsyningsproblemer kan også opstå tilfældigt. En orkan kan ramme en fabrik, og geopolitiske problemer kan blusse op. Men overordnet set ved vi, hvilke lægemidler der kommer til at være mangel på.«

Han peger på forskellige tiltag til at forsøge at afværge forsyningsproblemer. Eksempelvis at sørge for at have lagre af medicin.

Derudover peger han på, at man kan forsøge at tiltrække flere producenter af essentielle lægemidler til ens marked.

Et tredje tiltag er privat-offentlig-partnerskaber inden for produktion af lægemidler.

»Det er nogle af de proaktive tiltag, som man kan tage. Men der er også reaktive tiltag som at udvide farmaceuternes bemyndigelse til eksempelvis at kunne substituere inden for samme lægemiddelklasse,« siger Mina Tadrous og tilføjer:

»Folk taler om, at forsyningsproblemerne bliver værre. Men det har været et problem i årtier. Det er bare antallet af lægemidler, der er mangel på, som er stigende. En del af årsagen til det er, at der er kommet flere lægemidler, globaliseringen og et stigende markedspres.«

Læs også:

1. oktober 2024: Styrelse modtager 60 ansøgninger om dispensation for lov om pligtlagre af kritisk medicin

2. juni 2024:Trods stor modstand er lovforslag om medicinlagre vedtaget

3. maj 2024:Partier opfordrer til at trække lovforslag om medicinlagre tilbage

4. maj 2024: Massiv kritik af lovforslag: Minister vil se nærmere på større fleksibilitet til apotekerne

5. maj 2024: Professor i opråb om kritiseret lovforslag: To ud af tre forsyningsproblemer kan løses med tre tiltag

6. maj 2024: Sundhedsordførere giver lovforslag med medicinlagre lunken modtagelse

7. april 2024: Ændringer i lovforslag om medicinlagre deler industrien

8. april 2024: Organisationer efterspørger udvidede beføjelser til apotekere i debat om forsyningssikkerhed

9. april 2024: Anton Pottegård: »Det tryller ikke på magisk vis flere lægemidler frem at kræve otte ugers lager«

10. april 2024: En samlet medicinalindustri kritiserer lovforslag om lagre af kritisk medicin