COVID-19: Med offentlig-privat samarbejde skal vi genvinde det tabte

Det danske samfund skal nu begynde en gradvis genåbning efter i ugevis at have været sat på standby. Endnu skal man være påpasselig med optimismen, da meget afhænger af, at danskerne fortsat opfører sig forsvarligt. Men der er efterhånden grund til at tro på, at sundhedsvæsenet klarer tryktesten.

Når vi forhåbentligt snart er ovre den mest akutte fare, bliver det tid til at evaluere og lære af indsatsen. Allerede nu kan vi alle glæde os over, at der bredt i samfundet er blevet taget ansvar. I forreste række har sundhedsvæsenets ansatte naturligvis stået, men over alt er der blevet trådt i karakter.

Debatpanel

Dette debatindlæg er en del af en række debatindlæg fra vores debatpanel.

Læs også:

Mød vores debatpanel her

Når kriser skaber innovation

Skal medicinproduktionen tilbage til Europa?

Teamkonferencer kan begrænse medicinudgifterne

Kliniske guidelines skal også dække behandlingsophør – ikke kun medicinopstart

Medicinrådsformand: Fagudvalgene har afgørende betydning for vores vurderinger

Klimaet kan blive en vinderdagsorden for dansk life science

Erhvervslivet har ikke mindst bidraget til at fremskaffe livsvigtige værnemidler til frontlinjepersonalet. Eksemplerne er mange:

Carlsberg donerede alkohol til håndsprit, Grundfos udviklede lynhurtigt en prototype på 3D-printet ansigtsvisir, og Mærsk oprettede en luftbro.

Et stort antal danske medicovirksomheder meldte sig også klar til blandt andet at omlægge til produktion af værnemidler og på den måde understøtte sundhedsvæsenet på et meget kritisk tidspunkt. Man kan også fremhæve en innovativ løsning, som har gjort en forskel, nemlig en ny ilt-robot. Den er udviklet i samarbejde mellem Hvidovre Hospital og Herlev-virksomheden 02Matic og forbedrer COVID-19 patienters iltbehandling. Samtidig sparer den sundhedspersonalet en masse tid. Og mon ikke danske tech virksomheder også kan udvikle moderne app løsninger, som nu og i fremtiden for eksempel kan afdække smittekæder.

Man må bestemt også fremhæve samarbejdet mellem Novo Nordisk og Rigshospitalet, som har gjort det muligt for Region Hovedstaden at teste 2.500 mennesker om dagen, og som kom på benene på mindre end en uge. Mange medarbejdere fra forskningsafdelinger i Måløv på Novo Nordisk meldte sig til at hjælpe.

Udvid offentlig-privat samarbejder

Ser man eksemplerne i et lidt større perspektiv, viser de styrken i offentlig/privat samarbejder. Det er måske noget, vi er særligt gode til i Danmark, og som vi også efterfølgende kan bruge til at genvinde det, vi som samfund har tabt i de seneste uger. COVID-19 bør derfor føre til, at offentlig-privat samarbejde udvides og udvikles og skaber vækst og værdi.

Samarbejdet bør også bruges til at stille os stærkere, næste gang vi som samfund står over for en pandemi. Aldrig igen skal vi stå i en situation, hvor vi kommer på bagkant og ikke har de nødvendige redskaber til at bekæmpe et epidemisk sygdomsudbrud og beskytte os imod det.

Samarbejde mellem private og offentlige aktører afspejler sig også i de vigtige forskningsaktiviteter, som er startet for at finde behandlinger, herunder vacciner imod coronavirus. Det er bemærkelsesværdigt, at mange af projekterne foregår på tværs af regioner, universiteter og private virksomheder. Private fonde har stillet store beløb til rådighed sammen med øremærkede bevillinger fra regeringen. Forhåbentligt kan nogle af disse projekter kaste konkrete løsninger af sig.

Coronakrisen understreger vigtigheden af at have stærke offentlige forskningsmiljøer, som kan producere afgørende ny viden, og som også formår at være omstillingsparate.

Vi har heldigvis stærke forskningsmiljøer i Danmark, men COVID-19 er en påmindelse om, at der skal investeres i dem. ­

Det gælder for den øjeblikkelige udfordring med COVID-19, men også for de andre udfordringer som sundhedsvæsenet står over for: Ofte kommer de allerbedste løsninger frem, når flere forskellige aktører sætter sig sammen for at løse udfordringen.