Der er et skævt spil i debatten om Medicinrådet

I Medicinrådets treårige levetid har vi oplevet flere mediemæssige stormvejr. Typisk er de opstået, når vi i Rådet siger helt eller delvist nej til at anbefale et nyt lægemiddel som standardbehandling på sygehusene. Det er vist kun sket en enkelt gang, at nogen har kritiseret offentligt, at vi har sagt ja til at anbefale et lægemiddel.

Men der findes store patientgrupper, som er fraværende, når bølgerne om et nyt lægemiddel går højt. Ikke mindst fordi det store samfundsmæssige perspektiv sjældent inddrages i den enkelte sag, nemlig nødvendigheden af at prioritere.

For hvad med de patienter, der – som konsekvens af at der indføres et nyt, dyrt lægemiddel til en enkelt patientgruppe – uvægerligt vil få forringet den behandling, de ellers ville have fået, hvis det nye lægemiddel ikke var blevet valgt til?

Debatpanel

Dette debatindlæg er en del af en række debatindlæg fra vores debatpanel.

Læs også:

Mød det nye debatpanel her

Teamkonferencer kan begrænse medicinudgifterne

Kliniske guidelines skal også dække behandlingsophør – ikke kun medicinopstart

Medicinrådsformand: Fagudvalgene har afgørende betydning for vores vurderinger

Klimaet kan blive en vinderdagsorden for dansk life science

Vores sundhedsvæsen er hovedsageligt rammestyret, hvorfor der helt eller delvist skal findes besparelser andre steder, når udgifterne til f.eks. nye lægemidler stiger. Det kan være i form af færre sygeplejersker, mindre tid med lægen eller reduktion i andet personale.

Det er meget godt beskrevet af den britiske professor i sundhedsøkonomi Karl Claxton i 2015. Hans konklusion var, at udgiften til ny medicin ville forringe andre patientgruppers behandling – med mindre man fremover nedbragte udgifterne til et lægemiddel, der giver patienten et års levetid med god kvalitet (en QALY), til under det halve.

Claxton argumenterer kort sagt for, at man ved at prioritere til også prioriterer noget fra. For det er almindelig købmandslogik, at hvis der skal bruges millioner af kroner per patient på ny, dyr medicin, så forsvinder der midler fra andre.

Min rådskollega, professor i sundhedsøkonomi ved SDU Dorte Gyrd-Hansen, siger i en for nyligt offentliggjort podcast på Medicinrådets hjemmeside, at der er »et skævt spil i debatten.«

Det er jeg helt enig i.

Deltag i debatten

Hvad mener du, er debatten om Medicinrådets anbefalinger skæv? Skriv din mening i et debatindlæg til Dagens Pharma på nyheder@dagenspharma.dk

Som hun også beskriver, er det nemlig tydeligt, hvem der vinder, når vi anbefaler et nyt lægemiddel som standardbehandling. Det er den patientgruppe, der får den nye behandling. Det er derimod ganske utydeligt, hvem der taber, fordi vi ikke på forhånd kan definere, hvor pengene vil blive taget fra. Men der vil være nogen, der taber.

Med andre ord, det er et skævt spil, fordi vi får positive reaktioner på tilvalg og negative reaktioner på fravalg, selvom vi i virkeligheden – når vi som samfund fravælger – går ind og beskytter nogle patienter et eller andet sted i sundhedsvæsnet.

Medicinrådet forsøger at sikre et grundlag for, at vi som samfund får mest mulig sundhed for pengene – til gavn for alle patienter. En del af den opgave er kun at sige ja til anbefaling af nye lægemidler, hvis vi har evidens for, at de virker. Og en del af opgaven er også at skulle sige nej til at anbefale lægemidler, hvor der ikke er proportionalitet mellem værdi for patienten og den samlede omkostning.