Færre søger råd om eksperimentel behandling: »Kræftbehandlingerne er blevet meget bedre«

Der har aldrig været så få sager for Sundhedsstyrelsens rådgivende panel for eksperimentel behandling som i 2023.

Sidste år var der 54 patienter med en livstruende sygdom, som fik vurderet deres sag og mulighed for en sidste behandling.

Det fremgår af styrelsens årsrapport for eksperimentelle behandlinger for 2023. Det er et fald på 33 pct. sammenlignet med 2022.

Det viser, at behovet for panelet er blevet mindre, fortæller Claus Malta Nielsen, som er enhedschef i Sundhedsstyrelsen.

Der har været en bevægelse fra, at der har været en del kirurgi til, at det nu er overvejende lægemidler. Og det er blevet mere og mere avancerede lægemiddelbehandlinger

Claus Malta Nielsen, enhedschef, Sundhedsstyrelsen

»Der er meget færre sager, hvor der har været behov for at spørge panelet. Det er en generel udvikling. Det skyldes nok, at kræftbehandlingerne er blevet meget bedre i Danmark,« siger Claus Malta Nielsen og giver et eksempel:

»Hæmatologien har eksempelvis udviklet sig hurtigt. Vi er gået fra at have mange sager til ganske få. De har ikke det samme spørgebehov, som de havde for bare fem-seks år siden.«

Derudover peger han blandt andet på, at de såkaldte fase 1-enheder, hvor patienter typisk kan modtage behandlinger som led i forskningsprojekter, er blevet mere udbredt.

»Alle sygehuse har efterhånden en fase 1-afdeling. Og hvis man har det, så har man også en kultur, hvor patienter i højere grad bliver vurderet i forhold til, om de kan indgå i et forskningsprojekt.«

»Der er også et stærkt samarbejde mellem de onkologiske afdelinger og forskningsenhederne. Så jeg tror, at de bruger hinanden til det, som de tidligere brugte panelet til. Men det er et gæt,« siger Claus Malta Nielsen.

Fra kirurgi til lægemidler

Det var i 2003, at ordningen med det rådgivende panel begyndte. I de tyve år, hvor ordningen har været i brug, er der sket et skift i de behandlinger, som patienter blev henvist til og tilbudt som en sidste mulighed, fortæller Claus Malta Nielsen.

»Over årene har vi kunnet følge udviklingen af nogle af de nye behandlingstyper, som skifter position og måske ender med at blive et etableret behandlingstilbud eller blive skrottet, fordi man eksempelvis finder ud af, at det er for farligt.«

»Der har været en bevægelse fra, at der har været en del kirurgi til, at det nu er overvejende lægemidler. Og det er blevet mere og mere avancerede lægemiddelbehandlinger,« siger Claus Malta Nielsen og giver CAR-T som eksempel.

CAR-T er en immunterapi, som blandt andet bruges til at behandle typer af kræftsygdommen leukæmi og er en såkaldt avanceret medicinsk terapi.

I dag har vi fået et rigtig godt miljø for eksperimentelle behandlinger, og der er stor interesse for at arbejde sammen med Danmark fra den farmaceutiske industri

Ulrik Lassen, cheflæge, Rigshospitalet

Immunterapi er også et af de områder, hvor der har været store fremskridt, lyder det fra Ulrik Lassen, cheflæge på Rigshospitalet og professor i klinisk onkologi ved Københavns Universitet.

»Der er sket rigtig meget inden for immunterapi, fordi vi har et forskningscenter i Herlev (Nationalt Center for Cancer Immunterapi, red.), som er verdensførende inden for sit område. Det har betydet meget for udviklingen,« siger han.

Ulrik Lassen mener, at ordningen med Sundhedsstyrelsens rådgivende panel har været ‘super vigtig’.

»Det satte skub i den udvikling, som har gjort, at Danmark er kommet med inden for udviklingen af nye lægemidler. Det har bidraget til, at der blev etableret nogle miljøer hjemme, der sørgede for, at der kom nogle eksperimentelle tilbud til patienterne.«

»I dag har vi fået et rigtig godt miljø for eksperimentelle behandlinger, og der er stor interesse for at arbejde sammen med Danmark fra den farmaceutiske industri,« siger Ulrik Lassen, som var involveret i ordningen dengang, at den blev oprettet.

Overlevet sig selv

I 2008 toppede antallet af sager med 1.167 sager. Ud over et lille opsving i sager i 2014 og 2018 har kurven overordnet set været nedadgående siden.

Claus Malta Nielsen forventer også, at 2023 bliver det sidste år, hvor styrelsen bruger tid på at udarbejde en årsrapport. I stedet for vil de løbende publicere data på styrelsens side.

Når man tager faldet i sager med i betragtningen, giver det så mening at fortsætte den her ordning?

»Vi kan diskutere, hvor meget panelet skal fylde hos os. Men jeg tror, at det er godt, at vi har ordningen,« siger Claus Malta Nielsen og uddyber:

»Det er det sidste sted, hvor du kan få prøvet, om der virkelig ikke er mere at gøre. Hvis vi kan hjælpe med ikke at efterlade nogen grad af tvivl hos patienterne, så synes jeg, det har en stor effekt.«

Selvom Ulrik Lassen mener, at ordningen har været rigtig vigtig, er han modsat Claus Malta Nielsen usikker på, om han synes, at den stadig har sin berettigelse i dag.

»Når der er så få sager, så er jeg lidt i tvivl. Man kunne også rådføre sig andre steder. Efter kræftplanerne er der nogle nationale retningslinjer, som sikrer, at man får den bedste behandling.«

»Det var der ikke dengang, at man startede ordningen. Så jeg er lidt i tvivl om, om den i virkeligheden har overlevet sig selv,« siger Ulrik Lassen.