Finerenon beskytter mod kronisk nyresygdom uafhængigt af vanddrivende medicin: Påmindelse om at vi bruger det for lidt i forhold til guidelines

Flere store studier har slået fast, at mineralkortikoid-receptorantagonisten finerenon beskytter hjertekarsystemet og nyrerne hos personer med type 2-diabetes og kronisk nyresygdom, men der har været tvivl om, hvorvidt behandlingen virker gennem en vanddrivende effekt og derfor ikke kommer med nogen gevinst hos patienter, der i forvejen er i behandling med vanddrivende medicin.

Finerenon er et godt lægemiddel, som vi bruger for lidt i forhold til indikationen og guidelines. Med dette studie kommer vi med overbevisende data til de læger, som har været i tvivl om, hvorvidt finerenon også virker til de patienter, som allerede er i vanddrivende behandling

Peter Rossing, forskningschef, Steno Diabetes Center Copenhagen

Den bekymring skyder et nyt studie nu til hjørne, idet studiet viser, at behandlingen med finerenon har samme beskyttende effekt uanset brug af vanddrivende medicin.

Ifølge en af forskerne bag studiet er resultatet en påmindelse om, at finerenon er derude i behandlingslandskabet og formentlig bør benyttes i højere grad.

»Finerenon er et godt lægemiddel, som vi bruger for lidt i forhold til indikationen og guidelines. Med dette studie kommer vi med overbevisende data til de læger, som har været i tvivl om, hvorvidt finerenon også virker til de patienter, som allerede er i vanddrivende behandling. Det gør finerenon, og derfor bør læger tilbyde det til de af deres patienter, som stadig har albuminuri på trods af behandling med en RAS-blokade og en SGLT2-hæmmer,« fortæller overlæge og professor Peter Rossing, der er forskningschef på Steno Diabetes Center Copenhagen og formand for Dansk Diabetes Database.

Forskningen er offentliggjort i European Journal of Heart Failure.

Finerenon reducerer inflammation og fibrose

Studiet omhandler gruppen af patienter med type 2-diabetes og nyresygdom.

Denne gruppe er ofte i behandling med flere samtidige lægemidler, blandt andet en RAS-blokade, en SGLT2-hæmmer og for nogles vedkommende også et vanddrivende middel.

Den samlede pakke af behandlinger beskytter både mod forværring i nyresygdom samt hjertet og reducerer risikoen for indlæggelser med hjertesvigt.

De to store fase 3-studier FIDELIO-DKD og FIGARO-DKD har i tillæg vist, at denne gruppe patienter kan opnå en yderligere nyrebeskyttende effekt ved behandling med finerenon.

Undersøgelser af effekten af finerenon har ydermere peget på, at virkningen af lægemidlet sker gennem en reduktion i inflammation i kroppen og en reduktion i fibrosedannelse i nyrerne.

Der har dog været udtrykt den bekymring, at effekten af finerenon måske i stedet sker gennem en vanddrivende effekt, hvilket også kan reducere risikoen for hjertesvigt, og at finerenon derfor ikke vil have effekt hos personer i allerede vanddrivende behandling.

Det var den bekymring, som forskerne adresserede i det nye studie.

Næsten 13.000 personer med i analyse

I studiet har forskerne genbesøgt data fra FIDELIO-DKD og FIGARO-DKD.

I alt 12.990 personer med type 2-diabetes og kronisk nyresygdom deltog i de to studier.

Forsøgsdeltagerne blev randomiseret 1:1 til behandling med finerenon eller placebo plus deres allerede eksisterende behandling.

51,6 pct. var allerede i behandling med et vanddrivende middel, heraf 21,6 pct. i behandling med et loop-diuretika og 24,2 pct. i behandling med et thiazid-diuretika.

I løbet af opfølgningsperioden undersøgte forskerne for forskelle i et kompositendepunkt bestående af kardiovaskulær død, ikke-fatalt myokardieinfarkt, ikke-fatalt stroke, indlæggelse for hjertesvigt, nyresvigt, vedvarende eGFR under 57 pct. eller nyrerelateret død.

»I Danmark er næsten alle vores patienter i behandling med vanddrivende medicin, men fordi der i studiet også deltog mange forsøgsdeltagere fra Asien, hvor det ikke på samme måde er standard, havde vi data på to næsten lige store grupper, hvoraf den ene havde været i vanddrivende behandling, mens den anden ikke havde,« forklarer Peter Rossing.

Reducerer ikke effekten af finerenon

Resultatet af studiet afslørede, at det i forhold til effekten af finerenon ikke gjorde nogen forskel, om forsøgsdeltagerne allerede var i behandling med et vanddrivende middel eller ej.

Læger skal huske, at finerenon er en mulighed, hvis patienterne ikke opnår tilstrækkelig reduktion i albuminuri ved behandlingen med de andre lægemidler. Det er vi ikke gode nok til i dag

Peter Rossing, forskningschef, Steno Diabetes Center Copenhagen

Begge grupper havde lige stor gavn af tillæg af finerenon til behandlingen, og det gjaldt også, uanset om forskerne isoleret set kiggede på hjertekarudfald eller nyreudfald.

Forskerne undersøgte også for forskelle i bivirkninger til behandlingen, og her fandt de, at tilfælde af hyperkalæmi var højere ved behandling med finerenon sammenlignet med placebo, men at der ingen forskel var mellem grupperne.

Ifølge Peter Rossing bekræfter resultaterne, at finerenon bør benyttes til alle patienter, der ikke har tilstrækkelig nyrebeskyttende og hjertekarbeskyttende effekt af behandling med en RAS-blokade og en SGLT2-hæmmer.

»Læger skal huske, at finerenon er en mulighed, hvis patienterne ikke opnår tilstrækkelig reduktion i albuminuri ved behandlingen med de andre lægemidler. Det er vi ikke gode nok til i dag. Derudover er der også kommet data, der viser, at semaglutid også kan virke nyrebeskyttende uafhængigt af behandling med de tre andre lægemidler, og det betyder, at vi skal til at diskutere rækkefølgen på behandlingerne. Hovedpointen er dog stadig, at vi i dag har mange rigtig gode behandlinger til patienter med type 2-diabetes og kronisk nyresygdom, at behandlingerne har additiv effekt, og at vi skal huske at bruge dem, når én, to eller sågar tre behandlinger ikke resulterer i et tilfredsstillende behandlingsrespons,« siger han.

Denne artikel blev oprindeligt bragt på vores søstermedie Dagens Medicin.