Fugleinfluenza fortsætter med at sprede sig: »Det er hele tiden trin i den gale retning«

På tværs af USA fortsætter den højpatogene fugleinfluenza H5N1 med at sprede sig til fjerkræ, malkekvæg, vilde dyr og mennesker.

Det er en foruroligende udvikling, der er i gang, lyder det fra Thea Kølsen Fischer, som er professor ved Københavns Universitet og blandt andet har fokus på virusinfektioner og epidemier.

»Det er bekymrende, at virusset, fra at det bliver opdaget i malkekvæg i marts 2024, har kunnet sprede sig på tværs af så mange delstater i USA. Nu har det også kostet et menneskeliv,« siger hun.

Hun fortæller, at virusset har muteret i patienten, så det er blevet i stand til at binde sig til receptorer i de øvre luftveje og dermed kan smitte lettere.

»Det er alarmerende. Det er hele tiden trin i den gale retning af det, som vi frygter allermest: at virus adapterer sig så meget, at det kan smitte mellem mennesker,« siger Thea Kølsen Fischer, som også er forskningschef ved Nordsjællands Hospital.

Min bekymring er, at vi ikke får det opdaget, hvis det spreder sig yderligere, og der opstår flere alvorlige tilfælde blandt mennesker

Thea Kølsen Fischer, professor, Københavns Universitet

Det var i januar, at en person i delstaten Louisiana mistede livet efter at være blevet smittet med fugleinfluenza.

Siden 2024 er der 67 personer, som er blevet bekræftet smittet med virusset i ti forskellige delstater, viser tal fra det amerikanske agentur the Centers for Disease Control and Prevention (CDC).

Der er registreret knap 1.000 besætninger med malkekvæg, som er blevet inficeret i 15 forskellige stater på cirka et år.

Mens omkring 150 mio. fjerkræ er blevet smittet siden februar 2022 ifølge CDC’s overvågning. Priserne på æg er blandt andet steget kraftigt på grund af den store smitte i hønsebesætninger.

Usikkert politisk klima

Det er ifølge Thea Kølsen Fischer aldrig set før, at fugleinfluenza har spredt sig til malkekvæg, og hun kalder det for ‘en helt ny situation’.

Og det nye politiske klima med Donald Trump som præsident kun gør situationen mere usikker.

Siden at den amerikanske præsident, Donald Trump, tiltrådte i 20. januar, er der eksempelvis blevet lukket ned for al kommunikation fra de amerikanske, nationale sundhedsmyndigheder.

»Jeg håber, at det kun er nyhederne, som vi mangler. Vi må virkelig håbe, at det ikke er selve overvågningen, der er sat i stå,« siger Thea Kølsen Fischer og fortsætter:

»Min bekymring er, at vi ikke får det opdaget, hvis det spreder sig yderligere, og der opstår flere alvorlige tilfælde blandt mennesker, før at lokale myndigheder bliver opmærksomme på en begyndende epidemi.«

Hun tilføjer, at de første uger af en epidemi er afgørende for mulighederne for at kunne kontrollere og inddæmme smitten.

»Disse smitsomme højpatogene luftbårne vira kan sprede sig som steppebrande under langvarig tørke, hvis der ikke gribes ind tidligt,« siger Thea Kølsen Fischer.

Indefrosset viden

Ud over at have lukket ned for kommunikation har Donald Trump desuden meldt USA ud af verdenssundhedsorganisationen WHO. Dog har præsidenten sagt, at det kan være, at USA vil melde sig ind igen på et tidspunkt.

USA, som var den største bidragsyder til organisationen, bidrog med omkring 18 pct. af WHO’s budget.

Det kommer til at gå ud over den globale sundhed og for arbejdet med at forebygge og håndtere epidemier og potentielle pandemier, mener Thea Kølsen Fischer.

»Der er en reel frygt for, at det (USA’s udmelding af WHO, red.) betyder, at vi ikke længere vil have viden, der er tidstro. For eksempel i forhold til, hvad der egentlig sker i USA med fugleinfluenza-smitten,« siger Thea Kølsen Fischer.

Hun tilføjer, at Donald Trump tidligere har anklaget Kina for ikke at dele rettidig viden om COVID-19, da den begyndte at sprede sig.

»Det er den samme frygt, som USA i øjeblikket skaber ved, at al den her viden er indefrosset. Det er ironisk, at det er geopolitiske kriser og konsekvenser fra det politiske system, som går ud over helbredet og opretholdelsen af menneskers sundhed – ikke kun i USA, men også på tværs af landegrænser, fordi fugleinfluenza er så smitsom,« siger Thea Kølsen Fischer.

Hun nævner, at det første ‘grænseoverskridende tilfælde af smitte til mennesker’ er blevet konstateret i Canada.

Europa går fri indtil videre

Situationen ville ifølge Thea Kølsen Fischer stadig havde været bekymrende i et andet politisk klima, hvor Donald Trump eksempelvis ikke havde lukket ned for kommunikationen fra sundhedsmyndighederne og meldt USA ud af WHO.

De amerikanske myndigheder er også blevet kritiseret for ikke at gøre nok for at inddæmme smitten ved eksempelvis at vaccinere personale, som arbejder med dyrebesætninger.

Der er ifølge Thea Kølsen Fischer brug for at inddæmme smitten i dyrebesætninger og for at begrænse spredningen til vilde dyr blandt andet ved at sørge for at vaccinere og kontrollere smitten hos de ansatte, der arbejder tæt med dyr, som er i risiko for at blive syge.

Thea Kølsen Fischer mener dog ikke, at hun kan vurdere de amerikanske myndigheders konkrete indsats fra sin stol i Danmark.

Kigger man på Europa, så er der endnu ikke grund til bekymring. Thea Kølsen Fischer peger på, at virusset har også været konstateret i vilde fugle herhjemme igennem flere år, men smitten har ligget på nogenlunde på samme niveau i lang tid.

Derudover har der endnu ikke været nogen europæiske tilfælde, hvor virusset har spredt sig til kvæg.

»Der er en risiko, når det spreder sig så hurtigt og omfattende, som det gør lige nu i USA. Men indtil videre er Europa gået fri. Vi holder øje med, hvad der sker. Og det er det bedste, vi kan gøre,« siger Thea Kølsen Fischer.