Gør vi nok for at hjælpe borgere med lave sundhedskompetencer?

I disse år eksperimenterer man i sundhedsvæsenet med digitale sundhedsapps, hjemmebehandlinger og andre løsninger, hvor borgerne selv spiller en aktiv rolle. For mange borgere er det en kærkommen mulighed for hurtigere og mere bekvemt at bruge sundhedsydelser. Og i hvert fald løser det mange udfordringer omkring for eksempel personaleressourcer og tilgængelighed, når borgerne selv kan logge på diverse apps og tilgå sundhedsinformationer, registrere sundhedsdata og booke aftaler.

Naturligvis er det først og fremmest sundhedsmyndigheder og sundhedsfaglige, der skal formidle sundhedsinformation til borgerne, men vi kan i industrien bestemt bidrage med at levere sundhedsinformation og gøre den mere tilgængelig for flere

Men det stiller også utroligt store krav til borgerne, når de selv skal kunne navigere rundt i alle de forskellige systemer online og offline.

For en stor gruppe borgere bliver det så svært, at det potentielt går ud over deres helbred. Faktisk er det, ifølge flere forskellige nyere undersøgelser, helt op til 20-30 pct. af danskerne, der har svært ved at finde vej i sundhedssystemet. Og ser man på multisyge befolkningsgrupper, er andelen helt oppe på 40-50 pct.

Har indflydelse på faktisk sundhed

I takt med at digitaliseringen og selvbetjeningen i sundhed vokser, vokser også kløften mellem dem, der navigerer i det med lethed, og dem der har svært ved det. I sidstnævnte gruppe finder man dem med lav social status, ældre, udsatte og minoritetsgrupper. Og det øger uligheden i sundhed, som i forvejen kun er vokset, de senere år.

Det at kunne tilgå, forstå, vurdere og handle på information om sundhed – på engelsk kaldet health literacy, på dansk sundhedskompetencer – er en egenskab, som det giver mening at opbygge hos borgere. Undersøgelser har nemlig vist, at der er sammenhæng mellem henholdsvis gode og dårlige sundhedskompetencer og faktisk sundhed. For eksempel vil personer med lav sundhedskompetence være mindre tilbøjelig til at gøre brug af vaccinationstilbuddene i det danske vaccinationsprogram, fordi de kan have svært ved at forstå og handle på en invitation til vaccination, have mistillid til myndigheder eller ligefrem være misinformeret om en vaccine og dens bivirkninger. Sundhedskompetence handler nemlig ikke bare om at bruge digitale velfærdsapps, men også om at vurdere troværdigheden af f.eks. medicinske kilder.

Og hvordan øger man så borgernes sundhedskompetencer, særligt de udsattes? Ja en stor del hviler naturligvis på de sundhedsprofessionelle, som jo er dem, der har den daglige kontakt med sundhedsforbrugerne og patienterne. Selvom sundhedskompetence som begreb får større og større opmærksomhed i Danmark, er det dog fortsat relativt nyt for de fleste sundhedsprofessionelle og anvendes kun i få tilfælde systematisk i sundhedsarbejdet, ifølge Sundhedsstyrelsen.

Medicinsk information skal kunne forstås af alle

Kommunikation i øjenhøjde er naturligvis alfa og omega, og her mener jeg, at vi som lægemiddelindustri kan spille en stor rolle. Naturligvis er det først og fremmest sundhedsmyndigheder og sundhedsfaglige, der skal formidle sundhedsinformation til borgerne, men vi kan i industrien bestemt bidrage med at levere sundhedsinformation og gøre den mere tilgængelig for flere.

Der er eksempelvis mange borgere der har problemer med at forstå den lovpligtige indlægsseddel, som følger med et lægemiddel, eller med at forstå lægens instrukser omkring dosering, bivirkninger og andet. Som lægemiddelleverandør kan vi være behjælpelige med at levere f.eks. foldere, videoer, piktogrammer og andet materiale, som kan øge forståelsen og lette kommunikationen mellem læge og patient. Vi kan endda versionere materialer i forskellige sprog og tilrette det forskellige niveauer af sundhedskompetencer.

Det samme gælder det ‘disease awareness materiale’, som mange lægemiddelvirksomheder distribuerer. Sikrer vi os, at de borgere, der måske har allermest brug for den pågældende sundhedsviden, kan forstå materialet og tilgå det uden at være digitalt indfødte?

Naturligvis er vi underlagt ganske stram lovgivning, der sætter grænser for, hvad vi må formidle til borgere. Men lovgivningen skal ikke være en undskyldning for ikke at tage vores ansvar på os og formidle medicinsk information, så det kan forstås af alle. Som en væsentlig bidragsyder til vores sundhedssystem bør arbejdet med at øge borgernes sundhedskompetencer være en væsentlig del af enhver lægemiddelvirksomheds agenda.

Pharma-debat

Består af et fast panel af debattører, der på skift skriver om pharma-relaterede emner på dagenspharma.dk. Ordet er frit, og skribenterne vælger selv, hvad de vil skrive om.

Medlemmer af debatpanelet: Ida Sofie Jensen, koncernchef, Lif, Lars Bo Nielsen, direktør, Lægemiddelstyrelsen, Ece Bayrak, Managing Director, MSD, Tove-Holm Larsen, professor, sundhedsøkonom og CEO, Pharma Evidence, Martin Dræbye Gantzhorn, advokat og partner, Bech-Bruun, Lars Møller, adm. direktør, Pfizer, Julie Brooker, landechef, Janssen og Jonas Hink, life science konsulent, Biopharm Forward.

Find de andre debatindlæg her.