Her er sundhedsreformen

Den nye sundhedsreform er en realitet.

Med sundhedsreformen ændres både strukturen, opgavefordelingen og økonomien i sundhedsvæsnet.

Aftalen indeholder også en lang række konkrete initiativer. Det gælder bl.a.:

• Mindst 5.000 læger i almenmedicinske tilbud – 1.500 flere end i dag

• Ekstra uddannelsespladser på medicinstudiet i Aalborg, Esbjerg og Køge

• Kronikerpakker til mennesker med f.eks. KOL, lænderygsmerter og type 2-diabetes

• Nye patientrettigheder og mere frit valg, f.eks. ret til hurtig adgang til praktiserende speciallæger og ret til digitale sundhedstilbud

• Nye sundheds- og omsorgspladser uden egenbetaling

• Hjemmebehandlingsteams i hele landet

• Ny folkesundhedslov

• Fast tilknyttede læger på botilbud

• Digital Sundhed Danmark, der skal styrke sundhedsvæsnets brug af digitale løsninger og data

Få overblikket over aftalen her:

Ny organisering af sundhedsvæsenet

Fire regioner, herunder en ny Region Østdanmark

Der etableres fire regioner ledet af folkevalgte regionsråd, der erstatter de nuværende fem regioner. Region Hovedstaden og Region Sjælland bliver lagt sammen og erstattes af Region Østdanmark.

Formålet med den nye region er at skabe en mere bæredygtig og robust region, hvor ressourcerne fordeles bedre, og hvor borgerne på hele Sjælland og øerne kan få hurtig og bedre adgang til behandling og pleje af høj kvalitet.

Aftalepartierne er samtidig enige om, at denne aftale baserer sig på den nuværende sygehusstruktur med 21 akutsygehuse. Der planlægges derfor ikke sygehuslukninger.

Antallet af medlemmer for de nye regionsråd er således:

• Region Østdanmark: 47 medlemmer

• Region Syddanmark: 31 medlemmer

• Regions Midtjylland: 31 medlemmer

• Region Nordjylland: 25 medlemmer

17 sundhedsråd

17 nye sundhedsråd med både kommunale og regionale repræsentanter er en central nyskabelse, som skal sikre en større lokal, politisk beslutningskraft. De skal bestå af folkevalgte repræsentanter fra de regionsråd og kommuner, der indgår i sundhedsrådets geografiske område. Samtidig nedlægges de nuværende sundhedsklynger og sundhedssamarbejdsudvalg.

Sundhedsrådene varetager på regionsrådets vegne og regionsrådets ansvar den umiddelbare forvaltning af regionernes sundhedsopgaver inden for et afgrænset geografisk område. Det gælder:

• Umiddelbare politiske ansvar for strategi og planlægning af driften af sygehuse

• Lokal planlægning af almenmedicinske tilbud og praksissektor samt

• De sundhedsopgaver, som flyttes fra kommunerne til regionerne, som er akutsygepleje, patientrettet forebyggelse, specialiseret rehabilitering og dele af genoptræningen på avanceret niveau samt midlertidige ophold

• Regionens opgaver på socialområdet

• Opbygge nye hjemmebehandlingsteams

• Lave aftaler med kommunerne i lokalområdet om sammenhængende patientforløb

• Udmønte de økonomiske rammer for nye og udbyggede indsatser i det nære sundhedsvæsen

I alle sundhedsråd udgør medlemmer fra regionen et flertal. Alle medlemmer i sundhedsrådene har stemmeret. De regionale repræsentanter har hver én stemme.

Alle kommuner inden for det enkelte sundhedsråds geografiske område er repræsenteret i sundhedsrådet. Kommuner med under 80.000 indbyggere har én repræsentant, kommuner mellem 80.000-300.000 indbyggere har to repræsentanter, mens kommuner med over 300.000 indbyggere har tre repræsentanter. Hver repræsentant har én stemme.

Aftalepartierne er enige om, at der skal være en standsningsret i sundhedsrådene. Standsningsretten indebærer retten til at indbringe en sag fra sundhedsrådet til behandling i regionsrådet, der har myndigheds- og finansieringsansvaret.

Kommunernes opgaver

Kommunerne har og fortsat skal have en central rolle i sundhedsvæsenet, det gælder opgaver som almen sygepleje og forebyggelse afgørende for danskernes sundhed og livskvalitet.

Aftalepartierne er enige om at prioritere det kommunale sundhedsområde med en betydelig økonomisk prioritering målrettet de nære sundhedstilbud samt et stærkere og mere forpligtende samarbejde med regionerne om udviklingen af sundhedsvæsenet tæt på borgerne. Samtidig skal regionerne i højere grad forpligtes til at sikre den nødvendige understøttelse af de kommunale sundhedstilbud, herunder i form af adgang til lægedækning.

Psykiatri og somatik ligestilles

Der skal ske en ligestilling og integration af psykiatri og somatik. Det kræver, at ledelsen af psykiatri og somatik i højere grad organiseres sammen. Regeringen vil indgå en aftale med regionerne herom senest medio 2025. Den konkrete organisering og indfasning vil skulle tilrettelægges af regionerne under hensyntagen til implementeringen af en kommende samlet 10-årsplan for psykiatrien.

Med sammenlægningen vil det i højere grad være muligt at systematisere de allerede etablerede, velfungerende samarbejder gennem en ledelsesmæssig forankring, så dette kommer flest mulige patienter til gavn og skaber de mest optimale rammer for medarbejderne på tværs af psykiatri og somatik.

Opgaver rykker fra kommuner til regioner

Regionerne skal have et større og mere samlet ansvar for at sikre behandling helt ud i borgerens eget hjem. Det gælder:

• Den akutte specialiserede sygepleje

• Patientrettet forebyggelse

• Genoptræning efter sundhedsloven: Rehabilitering på specialiseret niveau og dele af avanceret genoptræning

• Tilbud om midlertidige ophold på sundheds- og omsorgspladser til borgere med behov for en sundhedsfaglig indsats

Nationalt prioriteringsråd

Et nationalt prioriteringsråd skal være et overordnet organ, som fremmer en tværgående, transparent og systematisk prioritering i både det nære og det specialiserede sundhedsvæsen. Rådet skal sikre mest mulig sundhed for pengene og frigøre ressourcer, der kan anvendes til at fremtidssikre sundhedsvæsenet, bl.a. ved at forholde sig til reduktion i unødig sygehusaktivitet som led i en omstilling af sundhedsvæsenet.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet igangsætter et udviklingsarbejde med at definere opgaver og en model for det nationale prioriteringsråd. Regeringen vil invitere aftalepartierne til drøftelse af prioriteringsrådets etablering, opgaver og sammensætning medio 2025.

Flere læger og bedre fordeling af det almenmedicinske sundhedstilbud i hele landet

Mere ligelig fordeling af læger i det almenmedicinske tilbud

Det almenmedicinske tilbud skal i langt højere grad prioritere indsatsen for de mest sårbare og syge borgere. Derfor skal fordelingen af lægekapaciteter ske nationalt, så patienttallet i den enkelte praksis bliver tilpasset sammensætningen af patienter og patienternes behandlingsbehov. Klinikker i områder med mange borgere med stort behandlingsbehov skal have færre patienter, mens klinikker med mange raske og ressourcestærke borgere skal have flere. Ændringerne i sundhedsloven skal træde i kraft fra medio 2025

Fra 2025 skal der også lukkes for at etablere nye lægekapaciteter i områder med god lægedækning, så nye lægekapaciteter i det almenmedicinske tilbud etableres i yderområder med lægedækningsudfordringer.

Økonomisk støtte til områder med svag lægedækning

I 2025 og 2026 afsættes der midler til regionerne til at styrke det almenmedicinske tilbud i områder med lægemangel og mange behandlingskrævende borgere. Midlerne skal udvide kapaciteten i det almenmedicinske tilbud gennem flere lægekapaciteter og fastholdelse af flere praktiserende læger. Udvidelsen kan ske i form af både flere praktiserende læger, udbudsklinikker og regionsklinikker.

Flere og nye klinikformer

De nuværende lovgivningsmæssige barrierer for at bruge andre permanente klinikformer end alment praktiserende læger fjernes fra 1. juli 2025. Dette skal lette adgangen til behandling, tilpasse tilbuddene til særlige patientgrupper og give borgerne flere reelle valgmuligheder.

Afviste henvisninger

En styrket ledelsesmæssig organisering mellem det almenmedicinske tilbud og sygehuse, herunder psykiatri, skal give grundlag for en bedre dialog om henvisningspraksis.

Flere læger i det almenmedicinske tilbud i yderområderne

Økonomiske incitamenter skal gøre det mere attraktivt at være uddannelseslæge i områder med lægemangel og skal fremme, at uddannelseslæger vælger uddannelsesstillinger i almenmedicinske tilbud i de områder. Der afsættes midler til Aftale om sundhedsreform 2024 37 særlig økonomisk støtte til uddannelseslæger i områder med lægemangel i perioden 2025 til 2026.

Der afsættes også midler til at fastholde læger i det almenmedicinske tilbud over 63 år i områder med lægemangel, ved at lave fleksible ansættelsesforhold.

Mere tid og hjælp til de mest sårbare patienter

Regionerne skal fra 2027 gennem lovgivning forpligtes til at sikre fasttilknyttet lægehjælp på plejehjem, sundheds- og omsorgspladser og botilbud, så der er lægehjælp at hente, hvor borgerens egen læge ikke alene kan dække behovet.

Derudover skal det almenmedicinske lægetilbud fra 2027, som en del af basiskravene til det almenmedicinske tilbud, skal varetage en særlig tovholderfunktion for de mest sårbare borgere.

Ny honorarstruktur for de alment praktiserende læger

En ny honorarstruktur skal træde i kraft i 2027 og skal sikre enklere forhandlinger, udvikling og effektivitet i sektoren.

Honorarerne skal differentieres, så læger med en høj patienttyngde kan have færre patienter uden at miste indtjening, mens læger med en lavere patienttyngde skal have flere patienter for at opretholde den samme indtjening.

Honorarer skal differentieres med udgangspunkt i modellen for fordeling af ydernumre og lægekapaciteter. Honorarstrukturen udvikles blandt andet baseret på Honorarstrukturrådets forslag og aftales mellem parterne.

Nationalt fastsat opgavebeskrivelse for almen medicin

Sundhedsstyrelsen skal fastlægge de fremtidige opgaver og krav til det almenmedicinske tilbud i en national opgavebeskrivelse, som det almenmedicinske tilbud samlet set skal levere. Det skal ske med inddragelse af faglige input fra relevante aktører.

Som del af opgavebeskrivelsen fastsættes desuden en basisfunktion med beskrivelse af funktioner, opgaver, tilgængelighed, samarbejde og kompetencer, som alle klinikker som udgangspunkt skal leve op til.

Opgavefordelingen skal samtidigt fastlægge, hvordan sygehuse og specialister skal understøtte det almenmedicinske tilbud

Ny aftalemodel for alment praktiserende læger

En smallere central rammeaftale fra 2027 skal erstatte Overenskomst om almen praksis og fastsætte de økonomiske vilkår for de alment praktiserende læger med afsæt i den nationalt fastsatte opgavebeskrivelse.

Det fastsættes i sundhedsloven, at de økonomiske vilkår for praktiserende læger aftales i en central aftale mellem regionerne og praktiserende læger og i kontrakter mellem regionen og leverandører for udbudsklinikker.

Styrket grundlag for samarbejde og udvikling af det almenmedicinske tilbud

Regionerne skal have et styrket lovmæssigt grundlag i sundhedsloven til at stille krav og følge op på almen medicinske klinikkers efterlevelse af nationale krav, samt mulighed for at sanktionere dem.

Der skal være indsigt i og adgang til data og information om aktiviteten og kvaliteten i de almenmedicinske klinikker, også for regionen med ansvar for tilbuddet. Kravene fastlægges derfor i sundhedsloven og skal træde i kraft i 2027.

Begrænsning af antal ydernumre ejet af én læge

Antallet af ydernumre, som kan ejes af én læge i det almenmedicinske tilbud begrænses fra de nuværende seks til tre.

Læger, der har erhvervet flere ydernumre end tre inden d. 1. juli 2025, vil kunne fastholde ydernumrene fremadrettet

Sundhedsvæsenet skal styrkes dér, hvor behovet er størst

National sundhedsplan med strategisk retning for udviklingen af sundhedsvæsenet

En national sundhedsplan, som skal sætte fælles strategisk retning for sundhedsvæsenet.

Den nationale sundhedsplan består derfor af to dele: Én med fokus på sundheden i hele landet eksempelvis bedre geografisk fordeling af ressourcerne i sundhedsvæsenet. Én med fokus på at styrke det almene sundhedsvæsen og omstilling af aktivitet fra sygehusene til sundhedsvæsenet tæt på borgerne.

Sundhedsstyrelsen udarbejder et fagligt oplæg til en national sundhedsplan i 2025, der præsenteres for aftalepartierne. Planen aftales herefter mellem regering, regioner og kommuner i 2026 med henblik på at træde i kraft i 2027.

Flere medicinuddannelsespladser uden for de største byer

Antallet af uddannelsespladser på medicinuddannelsen skal øges med i alt 140 bacheloruddannelsespladser samt dertilhørende kandidatuddannelsespladser uden for de største byer.

I Aalborg øges antallet af bacheloruddannelsespladser med 70 fra 2025 hvilket svarer til 39 pct.

I Køge ønsker aftalepartierne at oprette et nyt hold svarende til 20 bacheloruddannelsespladser fra 2025 hvilket svarer til 18 pct. Uddannelses- og Forskningsstyrelsen går i dialog med Københavns Universitet om det.

I Esbjerg ønsker aftalepartierne, at der oprettes en ny bacheloruddannelse i medicin med i alt 50 pladser fra 2026, og Uddannelses- og Forskningsstyrelsen går derfor i dialog med Syddansk Universitet herom. Det samlede antal bachelorpladser på medicinuddannelsen i Region Syddanmark vil dermed blive øget med 15 pct.

Flere speciallæger i almen medicin, psykiatri, børne- og ungdomspsykiatri og geriatri

Antallet af uddannelsesstillinger i bl.a. almen medicin, psykiatri, børne- og ungdomspsykiatri samt geriatri skal øges i forbindelse med Sundhedsstyrelsens kommende dimensioneringsplan gældende fra 2026.

Parallelt igangsætter Indenrigs- og Sundhedsministeriet arbejdet med at udvikle en model til at estimere efterspørgslen efter sundhedspersonale, som på sigt kan bruges i forbindelse med kommende dimensioneringer af den lægelige videreuddannelse.

Speciallægerne skal gennem deres uddannelse i højere grad opnå almenmedicinske kompetencer, der kan modsvare fremtidens behov i sundhedsvæsenet.

Aftalepartierne er derudover enige om, at en større del af uddannelsesforløbene i den lægelige videreuddannelse skal placeres uden for de større byer, fx på et mindre sygehus, så de lægefaglige ressourcer styrkes dér, hvor befolkningen har det største behov.

Flere karriereveje for lægerne

Der skal skabes nye karriereveje for lægerne, hvor almene kompetencer og nærhed til patienterne fylder mere i uddannelsesforløbet og gennem karrieren, så flere læger vælger stillinger i de nære sundhedstilbud og uden for de store byer

Den nationale sundhedsplan skal sætte den overordnede ramme for arbejdet med at skabe attraktive karriereveje, og lofter for antal speciallægestillinger på landets universitetshospitaler skal understøtte stærke faglige miljøer uden for de store universitetshospitaler, hvilket understøtter muligheden for bedre karriereveje for læger i hele landet.

Fleksibilitet mellem faggrænser og fleksible rammer for arbejdstilrettelæggelse

Der var med økonomiaftalerne for 2025 enighed blandt parterne om at sikre gode og fleksible rammer for at tilrettelægge arbejdet i sundhedsvæsenet med den bedst mulige anvendelse af medarbejdernes kompetencer, at flere faggrupper skal bidrage til kliniske opgaver, og at bemanding og fordeling af opgaver skal gå mere på tværs af faggrupper. Det kan eksempelvis være ansættelse af farmakonomer og farmaceuter på sygehusene eller brugen af paramedicinere til at styrke indsatserne i borgernes hjem

Bedre fordeling af og adgang til praktiserende speciallæger

Der skal indføres nationale retningslinjer for regionernes planlægning af praktiserende speciallægehjælp. Det skal afhjælpe den ulige fordeling af praktiserende speciallæger på tværs af landet.

Det kan bidrage til en bedre arbejdsdeling og samarbejde mellem det almenmedicinske tilbud og de praktiserende speciallæger.

National aftale om lofter for antal speciallægestillinger på landets universitetshospitaler

Der skal laves en national aftale om lofter for antallet af speciallægestillinger på landets universitetshospitaler. Det skal bidrage til, at flere læger søger mod de sygehuse, hvor det i dag er svært at rekruttere læger, og hvor behovet for læger er størst.

Loftet for antallet af speciallægestillinger på universitetshospitalerne skal være individuelt fastsat pr. hospital, så der kan tages hensyn til en balanceret og holdbar omfordeling af ressourcerne ift. lokale behov.

Flere af ph.d.-forløbene målrettes det nære sundhedsvæsen og flere faggrupper end læger

Der skal indføres et mål for andelen af ph.d.-stillinger i regionerne, som målrettes det almene sundhedsvæsen. Det skal bl.a. tilskynde til mere forskning på området og samtidig understøtte en bedre geografisk fordeling af forskningsaktiviteten. Der skal også indføres et mål for andelen af ph.d.-forløb på sygehusene, som besættes af andre faggrupper end læger. Målet skal sikre, at den samlede forskningsaktivitet fordeles bedre på tværs af flere vigtige faggrupper og med større geografisk spredning.

Aftalepartierne er også enige om, at regeringen skal iværksætte en revision af Sundhedsstyrelsens syv lægeroller, så f.eks. forskerrollen ikke får en uforholdsmæssig stor vægt ift. andre centrale lægeroller.

Nationalt Center for Sundhedstjenesteforskning

Dansk Center for Sundhedstjenesteforskning, som er placeret på Aalborg Universitet i Aalborg, styrkes med en fast bevilling målrettet reformens implementering. Centeret får en national rolle, og kan dermed udgøre et nationalt center for sundhedstjenesteforskning.

Bedre forløb for borgere med kronisk sygdom

Kronikerpakker

Der indføres sygdomsspecifikke kronikerpakker til mennesker med kronisk sygdom som en systematisk ramme for behandling på tværs af sundhedsvæsenet.

Borgere i målgruppen for en kronikerpakke får ret til:

• en personlig behandlingsplan, der tilrettelægges af egen læge i dialog med den enkelte patient inden for en given tidsfrist i forlængelse af, at man har fået en diagnose.

• opstart af behandling, herunder evt. opstart af medicin, henvisning til yderligere undersøgelser for følgesygdomme mv. og inden for en given tidsfrist relevante patientrettede tilbud, f.eks. kostvejledning, træning, kurser i sygdomsmestring, rygestop mv.

Idledningsvist udarbejdes fem sygdomsspecifikke kronikerpakker. Implementeringen af pakkerne indfases over en årrække startende med KOL i 2027, Diabetes i 2028, hjertesygdomme i 2029 og kompleks multisygdom i 2031.

Kapacitetsløft i psykiatri

Der afsættes samlet 175 mio. kr. i 2025 med henblik på hurtig udmøntning til øget kapacitet af psykiatriområdet. Kapacitetsløftene finansieres af regeringens reserve til løft af psykiatrien.

• 150 mio. kr. i 2025 til regionerne til kapacitet i børne- og ungdomspsykiatrien. Regionerne kan efter aftale med Indenrigs- og Sundhedsministeriet anvende en mindre andel af de 150 mio. kr. i voksenpsykiatrien.

• 25 mio. kr. til kapacitetsløft af sociale akuttilbud i socialpsykiatrien.

Mere behandling i eller tæt på eget hjem

Hjemmebehandlingsteams i hele landet

Regionerne får ansvaret for at etablere nye hjemmebehandlingsteams, der skal udbygge og understøtte døgndækkende hjemmebehandling med flere sundhedsfaglige medarbejdere. Borgere skal få den rettidige indsats, der skal til, inden tilstanden bliver så dårlig, at der er behov for sygehusbehandling.

Opgaverne vil efter aftale med kommunerne også kunne løses af de kommunale medarbejdere med relevant sparring fra de nye hjemmebehandlingsteams. Initiativet udmøntes i en aftale mellem regeringen og regionerne med henblik på, at det kan få virkning fra 2027.

Sygehuse skal have behandlingsansvar 96 timer efter udskrivning

Aftalepartierne er enige om at udvide den nuværende ordning om 72 timers behandlingsansvar. Målet er at skabe mere sammenhængende forløb ved at give sygehusene et større ansvar for borgerne efter udskrivelse og for at understøtte det almenmedicinske tilbud og sundhedspersonalet i kommunerne og borgerens hjem i det videre behandlingsforløb. Ordningen skal derfor udvides til 96 timer og til at omfatte en større gruppe patienter. Det skal aftales nærmere mellem regeringen og relevante parter, hvilke patientgrupper ordningen skal udvides til

Fasttilknyttet læge på botilbud og forsorgshjem

Aftalepartierne er enige om, at beboere på botilbud skal have mulighed for at vælge en læge, som er fasttilknyttet botilbuddet. Regionens forpligtes til at sikre fasttilknyttet almenmedicinsk lægehjælp fastlægges som en del af opgavebeskrivelsen for det almenmedicinske tilbud fra 2027, hvilket skal ske i forbindelse med etableringen af sundhedsrådene nærmere fastlægges, hvilke typer botilbud der skal være omfattet af ordningen

Aftalepartierne lægger vægt på, at der med aftalen gives mulighed for at sammensætte det almenmedicinske tilbud ved at benytte forskellige klinikformer og leverandører. dette skal bl.a. styrke regionernes mulighed for at tilpasse tilbuddene til særlige patientgrupper, heriblandt særligt sårbare og udsatte borgere

Der bliver oprettet pulje til at udvikle og afprøve en model for udgående eller målrettede almenmedicinske tilbud til udsatte og sårbare borgere og brugere på bl.a. bosteder og brugere af forsorgshjem mv. i perioden 2026-2030, som regionerne kan ansøge. Puljen skal udmøntes lokalt og inddrage erfaringer med opsøgende, fleksible tilbud, som er tilrettelagt efter den enkelte borgers behov.

Styrket udbredelse af brugen af digitale løsninger i psykiatrien

Det skal fastlægges nærmere og efter dialog med Center for Digital Psykiatri, hvordan midlerne udmøntes. Initiativet skal derudover ses i sammenhæng med etableringen af Digital Sundhed Danmark

Kvalitetsløft af den kommunale sundhedsindsats og styrkelseaf den samlede palliative indsats

De afsatte midler er en del af investeringerne i de nye sundhedsråd og skal udmøntes lokalt gennem sundhedsrådene, så det sikres, at de styrkede indsatser i kommunerne tilpasses de lokale behov og forhold. Sundhedsstyrelsen får til opgave, under inddragelse af kommuner, regioner, eksperter mv. at udarbejde de overordnede kvalitetsstandarder for indsatsen

Folkesundhedslov

Aftalepartierne er enige om at styrke den strukturelle forebyggelse i kommunerne ved at indføre en folkesundhedslov. Loven udarbejdes bl.a. med inspiration fra relevante organisationer og eksperter samt erfaringer fra f.eks. Norges folkesundhedslov

Loven forpligter kommunerne til at arbejde systematisk og på tværs af velfærdsområder med at styrke folkesundheden og mindske uligheden i sundhed uden at det indebærer øget administration for kommunerne. Folkesundhedslovens tværgående fokus skal blandt andet omfatte den almene boligsektor med særligt fokus på områder kendetegnet ved social ulighed i sundhed. Kommunerne får frihed til at iværksætte de rammer og indsatser, der har effekt i forhold til lokale behov

Moderne sygehuse, bedre fysiske rammer for lokale sundhedsindsatser og digitale løsninger

Aftalepartierne er enige om, at de fysiske og digitale rammer for sundhedsvæsenet skal være moderne og af høj kvalitet i hele landet. En del sygehuse er dog præget af manglende vedligeholdelse, og derfor er der brug for ekstra investeringer i moderne fysiske rammer og ny teknologi på sygehusene

Samtidigt er der behov for investeringer i en styrket udbredelse af digitale løsninger og en national dataplatform til brug af sundhedsdata i forbindelse med patientbehandling. Samlet investeres 27,5 mia. kr. over de kommende 10 år i moderne sygehuse, bedre fysiske rammer for lokale sundhedsindsatser og digitale løsninger.

Sundhedsfond

Aftalepartierne er enige om at etablere en sundhedsfond på i alt 22 mia. kr. (anlægsmidler) i perioden 2026 til 2035 til vedligeholdelse og modernisering af sygehuse for at sikre et strategisk kvalitetsløft af bygninger og apparatur på sygehuse i hele landet

Indenrigs- og Sundhedsministeren etablerer et ekspertpanel, der kan rådgive regeringen om, hvordan investeringerne kan gøre mest mulig gavn. Ekspertpanelet skal indhente danske og internationale erfaringer, herunder fra eksisterende kvalitetsfondsbyggerier.

Med afsæt i ekspertpanelets anbefalinger forpligtes regionerne til fælles, national planlægning og koordination på anlægsområdet. Der afsættes endvidere en investeringsramme på 2 mia. kr. i 2026 til 2035 til styrket udbredelse af digitale løsninger og etablering af national dataplatform til brug for deling af data til behandling af patienterne i hele landet

Anlæg og renovering af de fysiske rammer for lokale sundhedsindsatser

Der afsættes 3,5 mia. kr.(anlægsmidler) i 2027 til 2031 til nybyggeri, ombygning og/eller renovering af de fysiske rammer for lokale sundhedsindsatser samt nødvendige investeringer i it, teknologi og udstyr. Midlerne udmøntes i de nye sundhedsråd, og der indgås en udmøntningsaftale mellem regeringen, regionerne og kommunerne herom samt om opfølgning på anvendelsen af midlerne

Implementering

Den politiske aftale om sundhedsreformen indebærer den største ændring af sundhedsvæsenet siden aftalen om kommunalreformen i 2004. Derfor følger med aftalen en stor og vigtig opgave med implementering. Dygtige medarbejdere og ledere på alle niveauer i hele sundhedsvæsenet vil i de kommende år få en væsentlig rolle med at få ny organisering og indsatser til at fungere i hverdagen og skabe de ønskede forandringer i sundhedsvæsenet til gavn for borgere og patienter

Opdateres…