Infektioner er en af de største dræbere blandt personer med type 2-diabetes

Et nyt engelsk studie i Lancet Regional Health viser, at infektioner er en meget hyppig dødsårsag blandt personer med type 2-diabetes.

I studiet har forskerne fra England undersøgt dødsårsager blandt flere end en halv mio. personer med type 2-diabetes i alderen 41 til 90 år i perioden fra 2015 til 2019, og tallene viser for det første, at 16,8 pct. af dem med type 2-diabetes døde i undersøgelsesperioden sammenlignet med 10,9 pct. blandt personer uden diabetes.

Ydermere viser studiet, at 13,0 pct. af dødsfaldene blandt personer med type 2-diabetes skyldes infektioner, hvilket som dødsårsag kun blev overgået af kræft og hjertekarsygdom.

Studiet viser også, at det samlede antal dødsfald på grund af infektioner også er højere, end hvis man blot kigger på ICD10-koderne for infektioner (A00-B99) som dødsårsag.

De inkluderer nemlig ikke for eksempel dødsfald på grund af urinvejsinfektioner (ICD10-kode N39.0) eller luftvejsinfektioner (ICD10-koderne J12-J18), der begge ofte bliver overset, når der undersøges for infektioner som dødsårsag.

Endelig viser tallene også, at risikoen for at dø af en infektion var næsten dobbelt så høj blandt personer med type 2-diabetes sammenlignet med personer uden diabetes.

»Disse fund understreger den potentielle vigtighed i at være opmærksom på infektioner, få stillet diagnoserne tidligere og behandle dem for at forhindre tidlige dødsfald hos personer med type 2-diabetes,« skriver forskerne bag studiet i deres fortolkning af data.

Dansk undersøgelse pegede på samme problem

I tillæg til artiklen i The Lancet Regional Health har danske forskere skrevet en kommentar til studiet, og en af dem er professor Henrik Støvring fra Institut for Biomedicin ved Aarhus Universitet.

Skal vi have et samlet billede af, hvad folk dør af, skal vi kigge anderledes på tingene. Tallene tyder på, at vi har et problem, og at vi overser noget

Henrik Støvring, professor, Aarhus Universitet

Han fortæller, at tallene matcher en undersøgelse, han selv var med til at lave sidste år, og som sådan set viste det samme, nemlig at mange flere personer dør af infektioner, end det umiddelbart bliver opgjort – men heller ikke i det danske studie var infektioner i fokus.

Dette studie blev også publiceret i The Lancet Regional Health.

»I den forstand afdækker artiklen fra England ikke noget nyt, men tallene viser meget tydeligt, at når vi kigger på ICD10-koder for at opgøre dødsårsager, kommer vi nemt til at overse noget, hvis vi ikke får samlet alle de relevante infektionsdiagnoser. Skal vi have et samlet billede af, hvad folk dør af, skal vi kigge anderledes på tingene. Tallene tyder på, at vi har et problem, og at vi overser noget,« siger Henrik Støvring.

Markant flere end antaget dør af infektioner

Skeler vi til det engelske studie igen, havde blot 1,2 pct. af dødsfaldene infektion som dødsårsag, hvis man udelukkende kigger på ICD10-koderne fra kapitlerne A00-B99.

Det faktiske tal for infektioner på tværs af alle ICD-10 koder er 13 pct., og det var 1,82 gange højere blandt personer med type 2-diabetes sammenlignet med blandt personer uden diabetes.

Ifølge Henrik Støvring er det et meget betydeligt tal, der peger på, at der i øjeblikket sker et skifte i, hvad personer med type 2-diabetes dør af.

Før i tiden var fortællingen, at personer med type 2-diabetes døde af hjertekarsygdom.

Sådan er det ikke mere, idet kræft faktisk lige har overhalet hjertekarsygdom som den hyppigste dødsårsag. Det viste det danske studie blandt andet.

Infektioner kravler også hurtigt op ad listen.

»Det er heldigvis et udtryk for, at vi er blevet bedre til at behandle hjertekarsygdom og risikofaktorer for hjertekarsygdom hos personer med diabetes. Men døden skal have en årsag, og derfor ser vi, at andre sygdomme bliver mere fremtrædende. Det gælder kræft, og det gælder infektioner, og det skal vi være bevidste om i vores behandling af personer med type 2-diabetes,« forklarer Henrik Støvring.

Andre sygdomme vinder også frem

Ifølge Henrik Støvring viser tallene, at der er et potentiale for at forhindre dødsfald og behandle infektioner bedre hos personer med type 2-diabetes, så infektioner ikke forbliver en hyppigere dødsårsag hos denne gruppe sammenlignet med hos personer uden diabetes.

Landskabet for dødsårsager blandt personer med type 2-diabetes skifter virkelig i disse år, og derfor skal vi også skifte fokus i vores behandling, så vi sætter ind de steder, der er forbundet med øget sygelighed og øget risiko for død

Henrik Støvring, professor, Aarhus Universitet

Han fortæller, at det ikke kun gælder infektioner, men også andre sygdomme, der var fuldstændig uhørte blandt personer med type 2-diabetes for 20 til 30 år siden, simpelthen fordi patienterne nåede at dø af noget andet, inden de kunne udvikle disse sygdomme.

For eksempel var demens en ukendt dødsårsag blandt personer med type 2-diabetes omkring årtusindeskiftet, men i dag bliver det en hyppigere og hyppigere dødsårsag hos denne gruppe.

»Den gode nyhed er, at personer med type 2-diabetes lever længere, hvilket betyder, at de begynder at lide af og dø af alderdomssygdomme. Det skal vi selvfølgelig tilpasse vores behandling til,« siger Henrik Støvring.

Der sker et skifte i sygdomslandskabet

Henrik Støvring fortæller, at pointen med kommentaren i The Lancet Regional Health er at sætte fokus på, at infektioner er en hyppig og stigende dødsårsag blandt personer med type 2-diabetes, og at det er vigtigt, at tallene for infektioner som dødsårsag ikke forsvinder i optællingen.

Det kan gøre infektioner til et overset problem.

»Det er ikke sådan, at infektioner er en ukendt størrelse blandt personer med type 2-diabetes, og vi ved også godt, at disse patienter har øget risiko for at få infektioner. Men problemet er nok større, end vi troede, og så bliver vi nødt til at se på, hvad vi kan gøre ved det. Landskabet for dødsårsager blandt personer med type 2-diabetes skifter virkelig i disse år, og derfor skal vi også skifte fokus i vores behandling, så vi sætter ind de steder, der er forbundet med øget sygelighed og øget risiko for død. Det er vigtigt, at vi ikke bliver ved med kun at have fokus på hjertekarsygdomme,« siger Henrik Støvring.

Denne artikel blev oprindeligt bragt på vores søstermedie Dagens Medicin.