Dagens Pharma

Ingen kan løse antibiotikakrisen alene – vi er klar til at bidrage

Hvis antibiotika også i fremtiden skal være et effektivt redskab i sundhedsvæsenet, skal alle aktører spille sammen i kampen mod det voksende resistensproblem.

Det er ikke nogen nyhed, at antibiotikaresistens er en alvorlig udfordring. Som de fleste ved, gjorde Alexander Fleming selv opmærksom på problemet i forbindelse med, at han i 1945 modtog Nobelprisen for sin opdagelse af penicillin.

Vi mener, at der er meget læring fra coronasituationen, der kan overføres til kampen mod resistente bakterier

Problemet er således velkendt og anerkendt, også i Danmark, hvor både sundhedsvæsen og landbrug har gjort en væsentlig indsats for at begrænse resistensudviklingen lokalt. Danmark er et forbillede for såkaldt ‘stewardship’, der handler om god brug af antibiotika.

Men antibiotikakrisen handler også om forsyningssikkerhed og om udvikling af ny antibiotika. Derfor er der brug for, at alle aktører – myndigheder, sundhedsfaglige og virksomheder – arbejder sammen om at skabe rammevilkår, der fremtidssikrer vores adgang til effektiv antibiotika.

Fra én pandemi til den næste

Derfor har vi – Pfizer, MSD og Novo Nordisk Fonden – valgt at sponsorere Dagens Medicins konference ‘Er vi klar til den langsomme pandemi?’, der løb af stablen i onsdags. Her deltog et imponerende panel af eksperter fra ind- og udland i diskussionen om, hvordan vi dæmmer op for det, der af mange kaldes ‘den langsomme pandemi’.

Det navnemæssige sammenfald med coronasituationen giver god mening. For vi mener, at der er meget læring fra coronasituationen, der kan overføres til kampen mod resistente bakterier. Det er især det hurtige og effektive samarbejde på tværs af aktører, som vi gerne ser, at der bygges videre på i arbejdet med at begrænse antibiotikaresistens. Ingen aktør kan løfte opgaven alene.

Et oplagt sted at forankre sådan et samarbejde er i en ny national handlingsplan for antibiotika. Den eksisterende udløber nemlig ved årsskiftet. Vi opfordrer derfor til, at handlingsplanens fokus udvides, så problematikkerne omkring forsyningssikkerhed, udvikling og samarbejde bliver adresseret. Nedenfor går vi i detaljer med fokusområderne.

Gamle og nye antibiotika

Sikker forsyning af medicin er en vigtig forudsætning for et velkørende sundhedsvæsen, og antibiotikaområdet er ingen undtagelse. Der gælder dog en særlig udfordring omkring gamle, smalspektrede antibiotika. I dag er det nemlig sådan, at prisen er presset så langt ned, at producenterne har svært ved at få dækket deres udgifter og planlægge deres produktion – derfor kan vi risikere, at nogle producenter stopper med at markedsføre de gamle antibiotika i Danmark.

Samtidig har vi et problem med udvikling af nye antibiotika. Det er 30 år siden, der sidst blev opdaget en helt ny klasse af antibiotika. Det skyldes en efterhånden velbeskrevet problematik: Det kan simpelthen ikke betale sig.

For et nyt antibiotikum vil blive placeret bagerst på hylden og kun finde anvendelse i særlige tilfælde. Det er den fagligt rigtige strategi, men den betyder, at virksomhederne ikke har incitamenter til at investere i udviklingen af nye antibiotika.

Nye rammer i fællesskab

Løsningen på begge udfordringer kan findes i at skrue på incitamentsstrukturerne. For de gamle antibiotika kan man bruge udbudskriterierne til at belønne firmaer, der modarbejder resistensudvikling eller har høj forsyningssikkerhed.

Man kan også sikre virksomhederne en minimumsomsætning, så det ikke bliver en underskudsforretning at bevare et lægemiddel på markedet. Når det kommer til ny antibiotika, kan der hentes inspiration i den engelske model, hvor staten ‘køber abonnement’ på et nyt lægemiddel, eller den svenske, som indtil et vist punkt afkobler omsætning fra forbruget.

Vi er bevidste om, at det kan virke kontroversielt, når to store medicinalvirksomheder og en fond, der investerer i antibiotikaorienterede biotekvirksomheder anbefaler nye betalingsmodeller, der kunne indebære højere priser for medicin, i dette tilfælde antibiotika. Men det er nødvendigt, hvis vi skal have ny, livreddende antibiotika på markedet. Som modellen er skruet sammen i dag, kan udviklingsomkostningerne ikke dækkes gennem salget, og som konsekvens er udviklingen næsten gået i stå, selvom behovet er enormt.

I industrien vil vi meget gerne være med til at finde de modeller, der sikrer, at vi også i fremtiden har effektive antibiotika til rådighed. Derfor er vores sidste forslag, at der – efter svensk forbillede – oprettes et samarbejdsorgan, hvor myndigheder, sundhedsfaglige, forskere og industri kan mødes og samarbejde om løsninger. I Sverige foregår dette i regi af PLATINEA, som er finansieret af den svenske innovationsmyndighed.

Vi håber, at onsdagens konference bliver katalysator for fælles handling. Vi er klar til at bidrage.