Interessant dansk forskning præsenteret på verdens største hjertekongres

I Chicago er verdens største årlige hjertekongres slut, og American Heart Association (AHA) har lukket ned efter tre dage med et festfyrværkeri af interessant ny forskning inden for området.

Flere danske forskere og læger har præsenteret deres forskning til AHA i år, og vi har på Dagens Medicin haft fornøjelsen at tale med dem om det, som de havde taget med til kongressen.

Her kommer en opsummering af det, som vi talte med de danske forskere om.

1. Nyt fra opsigtsvækkende dansk studie med hjertepumpe

For det første talte vi med overlæge på Rigshospitalets medicinske hjerteintensive afsnit og professor i kardiologi på Odense Universitetshospital Jacob E. Møller om resultaterne af en subanalyse fra DanGer Shock-studiet, hvori forskerne og lægerne havde undersøgt, om hjertepumpen Impella CP kan reducere risikoen for død hos patienter med kredsløbschok efter blodprop i hjertet.

Hovedanalysen fra DanGer Shock viste, at brugen af hjertepumpen reducerede risikoen for død inden for 180 dage med hele 12,7 procentpoint fra 58,5 pct. i kontrolgruppen til 45,8 pct. i interventionsgruppen.

Subanalysen viste dog, at denne fordel ikke også gælder for ældre patienter over 77 år, der i studiet repræsenterede de 25 pct. ældste patienter.

AHA 2024:

Find alle vores artikler fra dækningen af årets AHA her.

»Når vi kigger på den gavnlige effekt af en hjertepumpe, varer den ved frem til alderen 80 år, hvorefter den ikke længere er der. Om noget kan det faktisk være mere skadeligt at få indlagt en hjertepumpe, men det skal flere undersøgelser slå fast. Det ser dog ud til, at man måske skal være lidt tilbageholdende med at bruge en hjertepumpe til de ældste patienter med blodprop i hjertet og kredsløbschok,« fortalte Jacob E. Møller, da Dagens Medicins journalist fangede ham til en snak om resultatet.

2. Interventioner forbedrede ikke udfaldet for patienter i hjertelungemaskine

Så var der også de resultater, som læge og ph.d. ved Hjerteafdelingen på Rigshospitalet Sebastian Wiberg havde taget med til AHA.

Det drejede sig om to analyser af data fra GLORIOUS-studiet, hvori forskerne havde undersøgt, om man kan justere i procedurerne omkring brugen af en hjertelungemaskine i forbindelse med en bypass eller udskiftning af en aortaklap for derigennem at forbedre udfaldet for patienterne.

1.189 patienter med behov for bypass eller udskiftning af aortaklap deltog i studiet, hvor de blev randomiseret til både behandling med GLP-1-analogen exenatide eller placebo og 100 pct. iltmætning eller 50 pct. iltmætning.

Resultatet af studiet viste dog, at det absolut ingen forskel gør, om iltmætningen er høj elle lav, eller om patienterne i forbindelse med hjertelungemaskinen modtog exenatide.

Mellem grupperne var der ingen forskel i et kombineret endepunkt bestående af død, stroke, dialysekrævende nyresvigt, forværret eller nyopstået hjertesvigt eller indlæggelse for hjertesvigt.

»Selvom det måske havde været sjovere, hvis vi havde kunnet vise, at det ene er bedre end det andet, er det her alligevel et resultat, som vi kan bruge til noget. Det er rart at vide, at til de patienter, hvor vi er bekymrede for, om de får nok ilt, kan give dem 100 pct. ilt, uden at det gør skade. Derudover må vi også konkludere, at selvom dyreforsøg har indikeret, at exenatide kan forbedre risikoen for denne patientgruppe, er der langt fra dyrestudier og indikationer til at kunne finde en reel forskel i et stort klinisk forsøg,« fortalte Sebastian Wiberg.

3. Dårlige tænder som barn giver højere hjertekarrisiko som voksen

Ph.d.-studerende Nikoline Nygaard fra Københavns Universitet kunne med sit meget interessante studie vise, at tandsundheden som barn har stor indflydelse på hjertekarrisikoen som voksen.

I studiet havde forskerne indhentet data fra Sundhedsstyrelsens Centrale Ondotologiske Register, der indeholder informationer på børns tænder indsamlet af landets skoletandlæger helt tilbage fra 1972.

Ved at sammenligne data fra dette register med data fra Landspatientregisteret kunne forskerne slå fast, at hos voksne, der som børn havde haft huller i flere end 17 tænder, var en markant forhøjet risiko for senere i livet at udvikle hjertekarsygdom sammenlignet med hos dem, der havde haft huller i mindre end fire tænder.

Mænd med dårlig tandsundhed i barndommen havde 52 pct. forhøjet risiko for stroke, 23 pct. højere risiko for hjertestop og 21 pct. højere risiko for iskæmisk hjertesygdom.

For kvinder med dårlig tandsundhed i barndommen var tallene 48 pct. forøget risiko for stroke, 59 pct. forhøjet risiko for hjertestop og 33 pct. højere risiko for iskæmisk hjertesygdom.

»Vi ved, at 10 til 20 pct. af børnene står for 80 pct. af sygdomme i munden. Idet vi nu kan vise, at dårlig tandsundhed i barndommen øger risikoen for hjertekarsygdom senere i livet, kan der måske være et potentiale i at se på initiativer til at målrette en intensiv tandlægebehandling til denne gruppe for at reducere deres risiko,« forklarede Nikoline Nygaard, da vi talte med hende.

4. Hjertestop i almene boligområder resulterer oftere i død

Forskningsassistent ved Akutberedskabet i Region Hovedstaden Louise de Claville H. Flarup præsenterede til AHA sine interessante forskningsresultater, der viste, at får man hjertestop, er sandsynligheden for at overleve lavere, hvis man bor i et alment boligområde sammenlignet med alle andre boligområder.

Forskerne havde til studiet undersøgt udfaldet for 8.812 personer, der havde fået et hjertestop i København, Wien eller Amsterdam. Heraf havde 3.000 fået det i et alment boligområde.

Forskningen afslørede, at det både tager længere tid for en ambulance at blive sendt afsted til et hjertestop i et alment boligområde, og der sjældnere bliver ydet hjertelungeredning eller givet stød med en hjertestarter.

Samlet set blev resultatet, at 14,2 pct. af dem, der fik hjertestop i alle andre boligområder, overlevede, mens det samme blot gjaldt 8,7 pct. i de almene boligområder.

»Det er en meget markant forskel på at overleve et hjertestop, og det bekræfter vores hypotese om, at det nok forholdt sig sådan. Det kalder på, at vi identificerer de bagvedliggende årsager, så vi kan gøre noget ved dem og bringe overlevelsen efter hjertestop i et alment boligområde op på niveau med alle andre boligområder,« sagde Louise de Claville H. Flarup.

5. Lipoprotein(a) øger hjertekarrisikoen uafhængigt af inflammation

Endelig var der det resultat, som læge og ph.d.-studerende Peter Engel Thomas fra Klinisk Biokemisk Afdeling på Herlev-Gentofte Hospital havde taget med til hjertekongressen.

Peter Engel Thomas interesserer sig fagligt for lipoprotein(a), og i sit studie havde han undersøgt, om lipoprotein(a) er en risikomarkør for udvikling af hjertekarsygdom uafhængigt af inflammation i kroppen.

Det havde forskeren gjort i data fra 3.543 personer med allerede eksisterende hjertekarsygdom, hvor han havde undersøgt for lipoprotein(a) og C-reaktivt protein som markør for inflammation.

Resultatet af undersøgelsen viste, at lipoprotein(a) i sig selv øger risikoen for udvikling af hjertekarsygdom, uden at niveauerne af C-reaktivt protein behøver at være involveret.

Det resultat er interessant, idet der muligvis snart kommer behandlinger til at nedbringe niveauerne af lipoprotein(a) på markedet.

»Det betyder, at der ingen grund er til at tro, at behandlinger målrettet lipoprotein(a) kun vil være effektive til personer med høj grad af inflammation i kroppen eller tidligere hjertekarsygdom. Det vil formentlig være effektivt til personer uden inflammation og uden allerede eksisterende hjertekarsygdom. Vi ved dog, at personer med høje niveauer af lipoprotein(a) i blodet og høj grad af systemisk inflammation har den højeste risiko for udvikling af hjertekarsygdom, fordi de har begge risikofaktorer. Det næste skridt bliver nu at undersøge, hvorvidt en behandling til at sænke niveauerne af lipoprotein(a) rent faktisk reducerer risikoen for hjertekarsygdom. Det er også de forsøg, der aktuelt pågår,« fortalte Peter Engel Thomas.

Denne artikel blev oprindeligt bragt på vores søstermedie Dagens Medicin.