Medicinrådet skal snart tage stilling: Adjuverende kræftbehandling kan være omkostnings­effektiv viser nyt studie

I januar tager Medicinrådet stilling til, om danske patienter med ALK-positiv ikke-småcellet lungekræft skal have adgang til adjuverende behandling med tyrosinkinase-hæmmeren alectinib.

Det europæiske lægemiddelagentur EMA har allerede taget stilling og anbefaler brugen af alectinib i netop denne setting.

Desuden er alectinib allerede i dag anbefalet som mulig førstelinjebehandling til patientgruppen i Danmark med sygdom i stadie III – IV og performancestatus 0 – 2, men det er klart, at hvis patienter skal behandles med lægemidlet i flere år, efter de er blevet kræftfrie, kommer det til at koste på sundhedssystemets finanser.

Nu viser nye danske beregninger, at det faktisk er omkostningseffektivt at behandle patienter med adjuverende alectinib i det danske sundhedsvæsen, da det i den anden ende kan spare sundhedssystemet for en masse udgifter til andre behandlinger til patienter med tilbagefald.

Beregningerne blev for nylig offentliggjort på en af verdens førende konferencer for sundhedsøkonomi, ISPOR, International Society for Pharmacoeconomics and Outcomes Research.

»Det er en gruppe patienter, hvoraf en stor del er i høj risiko for tilbagefald, hvilket er omkostningstungt. Hvis man med adjuverende behandling med alectinib kan forhindre en del af disse patienter i at opleve tilbagefald, vil det opveje merudgiften til behandlingen,« forklarer en af forskerne bag studiet, speciallæge i onkologi, ph.d. og master i personlig medicin Edyta Maria Urbanska fra Center for Kræft og Organsygdomme ved Rigshospitalet.

Edyta Urbanska har lavet studiet i samarbejde med blandt andet Roche, der står bag alectinib.

Markant bedre sygdomsfri overlevelse

Til at blive klogere på økonomien i at behandle patienter med ALK-positiv ikke-småcellet lungekræft med adjuverende alectinib tog Edyta Maria Urbanska fat i data fra ALINA-studiet, hvori patienter med kræftsygdommen blev randomiseret til behandling med netop adjuverende alectinib i to år eller fire serier med kemoterapi.

Adjuverende kemoterapi er standardbehandling i dag, men i ALINA-studiet fik patienter direkte adjuverende målrettet behandling med alectinib uden kemoterapi.

257 patienter med ALK-positiv ikke-småcellet lungekræft i stadie II til IIIa deltog i studiet, som viste, at den sygdomsfrie overlevelse efter to år var 93,6 pct. i gruppen i behandling med alectinib og 63,7 pct. i kemoterapigruppen.

Det modsvarer en reduktion i tilbagefald på mere end 50 pct.

Data fra Alina-studiet blev publiceret i New England Journal of Medicine i april.

»En udfordring med denne patientgruppe er blandt andet, at de har høj risiko for tilbagefald, herunder risiko for metastaser i centralnervesystemet, hvilket absolut skal behandles. Kan vi forhindre, at nogle patienter får tilbagefald i centralnervesystemet, vil vi også kunne undgå en ofte dyr behandling,« fortæller Edyta Maria Urbanska.

Vil ikke koste samfundet yderligere

Den sundhedsøkonomiske analyse viser, at det vil koste i omegnen af 190.000 kr. at behandle en patient med ALK-positiv ikke-småcellet lungekræft med adjuverende alectinib i to år efter førstelinjebehandlingen.

Det er klart, at hvis vi rent faktisk får helbredt nogle patienter med adjuverende behandling i to år, så de ikke får recidiv, er potentialet stort for at spare nogle penge på sygemeldinger, indlæggelser og efterfølgende behandlinger

Christa Haugaard Nyhus, overlæge, Vejle Sygehus

I Danmark vil den adjuverende behandling med alectinib være relevant for mindre end 10 patienter årligt.

Denne gruppe vil ifølge data fra ALINA-studie få reduceret deres risiko for tilbagefald markant, hvilket vil reducere deres behov for blandt andet yderligere kemoterapi, stråleterapi, operation, hospitalsindlæggelser, smertebehandling, palliativ støtte, hjemmepleje mm.

Patienterne vil ligeledes få højere livskvalitet, eventuelt kunne opretholde et arbejde og leve med højere livskvalitet.

Edyta Maria Urbanskas analyse viser, at den adjuverende behandling med alectinib leder til en gevinst på 3,6 QALY pr. patient.

Samlet set vil adjuverende behandling med alectinib desuden reducere de yderligere sundhedsudgifter med nok til, at det økonomiske regnestykke går næsten op.

»Det handler om, at vi måske kan stoppe sygdommen i et stadie, hvor vi stadig kan kurere den. Ellers vil vi stå med patienter, som vi ikke længere kan kurere, og som derfor har brug for mange flere behandlinger. Hvis vi til gengæld investerer pengene og ressourcerne nu og reducerer risikoen for tilbagefald, mindsker vi behovet for, at en stor del af disse patienter senere skal behandles for blandt andet sygdomsspredning til centralnervesystemet og bliver uhelbredelige. Forskellen mellem de to scenarier er, at patienterne vil være vidt forskellige steder,« siger Edyta Maria Urbanska.

Nogle skal have adjuverende behandling længere

Edyta Urbanska understreger også, at der kan være ræson i at kigge til andre biomarkører for effekt, inden man sætter alle patienter med ALK-positiv ikke-småcellet lungekræft i adjuverende behandling med alectinib.

Derudover bør der ses på, i hvor lang tid enkelte patienter skal være i adjuverende behandling.

Flere studier, der blandt andet blev præsenteret på den årlige kongres for European Society og Medical Oncology (ESMO) tidligere på året, viste som eksempel, at andre mutationer kan have betydning for prognosen og dermed give forskelligt respons på ALK-hæmning med alectinib.

RADIANT-studiet med EGFR-torsinkinasehæmmeren erlotinib viste desuden, at flere patienter oplever tilbagefald, efter den adjuverende behandling stoppes, og at risiko for tilbagefald kan forstærkes, hvis andre genvarianter også er til stede.

»Så vi er nødt til at se på, hvem der kan nøjes med adjuverende behandling i to år, og hvem der skal have det i længere tid. Vi kan se, at to års adjuverende behandling ikke er en god indikation til alle patienter. Mange vil profitere af to års adjuverende behandling, men det vil ikke være alle. Det betyder også, at vi skal være bedre til at karakterisere disse patienter for andre koeksisterende molekylære alterationer ud over ALK, da det kan have betydning for responset på ALK-hæmning,« siger Edyta Urbanska.

Vi mangler flere data

Ifølge ledende overlæge på Kræftafdelingen ved Vejle Sygehus Christa Haugaard Nyhus er muligheden for adjuverende behandling af patienter med ALK-positiv ikke-småcellet lungekræft med alectinib spændende.

Christa Haugaard Nyhus har ikke noget med studiet at gøre, men hun fortæller, at onkologerne allerede i dag har gode erfaringer med lægemidlet, og hvis Medicinrådet beslutter sig for at åbne op for adjuverende behandling, vil lægerne bestemt også gå ad den vej.

»Vi kender lægemidlet og bivirkningerne, så vi vil bestemt ikke være kede af at bruge det,« siger Christa Haugaard Nyhus.

Hun vil dog også gerne se overlevelsesdata på patienterne og se, at adjuverende alectinib rent faktisk kurerer nogle patienter, inden hun føler sig overbevist om, at det vil have en sundhedsøkonomisk gevinst ud over en gevinst i form af forlænget sygdomsfri overlevelse.

»Det, synes jeg ikke, at vi har fået svar på endnu. Det er klart, at hvis vi rent faktisk får helbredt nogle patienter med adjuverende behandling i to år, så de ikke får recidiv, er potentialet stort for at spare nogle penge på sygemeldinger, indlæggelser og efterfølgende behandlinger. Vi kan bare endnu ikke se det i data fra ALINA-studiet. Derudover vil den her behandling kun være relevant for meget få patienter, så i det store sundhedsøkonomiske perspektiv vil forbrug og eventuelle besparelser være en dråbe i havet,« vurderer Christa Haugaard Nyhus.