Dagens Pharma
Medicinrådsformand: Fagudvalgene har afgørende betydning for vores vurderinger
Udgivet:
Kommentarer (0)
I et debatindlæg problematiserer advokat Martin Dræbye Gantzhorn, om Medicinrådets fagudvalg har reel indflydelse. Jeg kan berolige Gantzhorn og alle andre med, at det har de, skriver medicinrådsformand Jørgen Schøler Kristesen, som forklarer hvordan i dette indlæg.
I sidste uge bragte Dagens Pharma et debatindlæg af advokat Martin Dræbye Gantzhorn, der kritiserer Medicinrådet.
Ifølge Gantzhorn ignorerer Medicinrådet vurderinger fra »vingeskudte« fagudvalg, som igen og igen – anføres det – bliver »underkendt« af Rådet.
»I regi af Medicinrådet (som også løbende anpriser fagudvalgenes »afgørende« betydning for Medicinrådets arbejde) har vi desværre set, at en bekymrende stor andel af fagudvalgenes indstillinger til merværdi – uden klart grundlag herfor – bliver underkendt og omgjort af Medicinrådet,« skriver Gantzhorn.
Debatpanel
Dette debatindlæg er det første fra vores nye debatpanel. Mød det nye debatpanel her
»Vi har også set, at Medicinrådets krav til habilitet har medført, at fagudvalg i bedste fald har fremstået fagligt vingeskudte.«
Men hvem er dette »vi, der har set?« Hvad er »en bekymrende stor andel?« Hvordan er fagudvalgene i bedste fald »vingeskudte?« Ja, Gantzhorn er leveringsdygtig i miskreditering, men man kigger forgæves efter dokumentation for hans påstande.
Det bør der rettes op på, og det skal være mig en fornøjelse at lægge de relevante fakta på bordet og korrigere de misforståelser, som Gantzhorns indlæg kunne give anledning til hos læseren.
Uenighed om syv lægemidler
Medicinrådets fagudvalg og de 476 fagudvalgsmedlemmer yder et fremragende og helt uundværligt arbejde måned efter måned, der sikrer, at vores vurderinger og anbefalinger af lægemidlerne er veldokumenterede. Uden dem, ingen vurderinger og intet Medicinråd.
Og selv om ikke alle fagudvalg er fuldt besat, vil jeg gerne understrege, at ingen af dem – hverken i bedste eller værste fald – er noget, der minder om »vingeskudte.« De leverer faglighed på allerhøjeste plan.
Tænk, det synes jeg er højt og et udtryk for fagudvalgenes afgørende betydning.
Medicinrådet har i sin nu godt treårige levetid vurderet 90 nye lægemidler.
‘For 78 af disse lægemidlers vedkommende var Rådet og de respektive fagudvalg uden videre enige om, hvilken værdi – efter Medicinrådets skala – de enkelte lægemidler havde.
De resterende 12 lægemidler var genstand for en faglig drøftelse mellem Råd og fagudvalg, og i fem af disse sager tilsluttede fagudvalget sig Rådets vurdering efter at have vendt sagen igen.
Medicinrådet har altså behandlet syv lægemidler, hvor der efter en drøftelse mellem Rådet og fagudvalget fortsat er forskel på fagudvalgets og Rådets vurdering.
Det er syv gange på tre år, syv ud af 90 lægemidler.
Udtryk for høj betydning
Mit syn på det:
Med 476 fagudvalgsmedlemmer og 16 rådsmedlemmer, hundredvis af dokumenter og studier ville det da være underligt, hvis der ikke ind i mellem ville være sager eller punkter, hvor vi som fagfolk fra forskellige vinkler er uenige om, hvordan data skal forstås og tolkes. Der er jo også drøftelser, diskussioner og ind i mellem uenigheder internt i fagudvalgene – uden at der er noget mistænkeligt i det. Tværtimod, sådan er det jo med lægevidenskab, forskning og god patientbehandling. Det er også vurderinger. Og de kan variere, selvom vi oftest når frem til en faglig konsensus.
Det skal også understreges, at det er Rådet, der har opgaven med at sikre, at vurderinger og afgørelser på tværs af sygdomsområder foregår på en rimelig ensartet måde. Det kan et fagudvalg naturligvis ikke.
Deltag i debatten
Hvad mener du – har fagudvalgene nok indflydelse? Skriv din mening i et debatindlæg til Dagens Pharma på nyheder@dagenspharma.dk
Når det er sagt, når vi i bemærkelsesværdigt mange tilfælde til enighed efter at have drøftet sagen – som nævnt før i 83 af 90 tilfælde.
Gantzhorn mener åbenbart, at videnskabelig uenighed i vurderingerne af syv ud af 90 lægemidler er et »bekymrende« højt antal og ser det som udtryk for, at fagudvalgene ikke har reel indflydelse. Jeg ser det lige omvendt: Det er videnskabens natur, at fremskridt kommer af faglige uenigheder, der bliver testet i en evidensbaseret dialog og fører frem til ny fælles erkendelse. Det er sket i 83 ud af 90 vurderinger af nye lægemidler i Medicinrådet. Tænk, det synes jeg er højt og et udtryk for fagudvalgenes afgørende betydning.
Jeg vil tillade mig at tro, at Gantzhorn ikke har kendt til tallene og ville have konkluderet anderledes, hvis han havde kendt dem.
Det er i hele samfundets interesse, at debatten om et område, der har så stor betydning for borgernes velfærd og for samfundets økonomi, som lægemidler har, foregår på et veloplyst og faktabaseret grundlag.
Læs også advokat Gantzhorns indlæg:Behandlingsrådet – gentag ikke Medicinrådets mangler
Del artiklen: