Ny life science-strategi skal gøre Danmark førende i Europa

Fredag præsenterede tre ministre den længe ventede life science-strategi til et pressemøde hos BioInnovation Institute i København.

Strategien rummer en lang række tiltag, som spænder over alt fra avancerede medicinske terapier til bedre produktionsforhold og tiltag til at styrke den kliniske forskning.

Den skal være med til at sikre, at life science-sektorens rammer bliver ‘endnu bedre’, lød det fra indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde (V).

»Vi sætter med strategien et ambitiøst mål om, at vi frem mod 2030 skal være et af de lande i Europa, som hurtigst sikrer patienterne adgang til nye, effektive sundhedsløsninger,« sagde Sophie Løhde, som præsenterede strategien sammen med erhvervsminister Morten Bødskov (S) og uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund (M).

Hun fremhævede bl.a. den del af strategien, som omhandler avancerede medicinske terapier eller ATMP’er.

»Det handler i bund og grund om, at patienter med sjældne og alvorlige sygdomme på sigt kan tilbydes flere behandlinger,« sagde Sophie Løhde og tilføjede, at Danmark skal være i front, når det kommer til ATMP’er.

I strategien er der afsat op mod syv mio. kroner til at fremme udvikling og brug af ATMP’er i 2024 til 2027.

Fra sundhedsdiplomati til innovation

Den nye life science-strategi, som der er afsat 400 mio. kr. til fra 2024 til 2027, indeholder en lang række initiativer, der eksempelvis handler om at tiltrække udenlandske investeringer og få oprettet en fjerde Videnskabsetisk Medicinsk Komité.

Initiativerne er inddelt under seks områder som ‘internationalt samarbejde og sundhedsdiplomati’ og ‘bedre optag af innovation i sundhedsvæsenet’.

Regeringen har med strategien en vision om, at ‘Danmark skal være en førende life science-nation i Europa i 2030’.

Morten Bødskov understregede bl.a. life science-industriens betydning for Danmark og landets økonomi. Han pegede på, at der blev eksporteret for 174 mia. kr. sidste år.

»Vi har en life science-sektor, som er i en absolut verdensklasse. Det skal vi ikke bare have i fremtiden, vi skal have en, der er endnu mere i front.«

»Men konkurrencen er benhård, og derfor er kernen i strategien, at vi skal gøre endnu mere, og vi skal gøre endnu mere sammen med industrien,« sagde erhvervsministeren.

Den nye strategi skal bl.a. være med til at sørge for, at eksporten bliver fordoblet i 2030.

Forskningsmiljøer og talenter

Uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund fremhævede bl.a., at der er tiltag, som styrker forskningsmiljøerne i Danmark og skal skabe et tættere sammenspil med industrien.

»Det er ikke nok at have en stor viden, man skal også anvende den. Det er enormt vigtigt. Et andet vigtigt punkt er internationalisering af vores forskningsindsatser,« sagde hun og uddybede:

»At vi gør os enormt umage for at invitere de dygtigste talenter fra hele verden til Danmark for at vise alt det, som vi kan, frem i håbet om, at de gerne vil blive her og forfølge en karriere i Danmark.«

Arbejdet med life science-strategien blev sat i gang i foråret 2023, som var det sidste år, den gamle strategi rakte. Dengang lød det, at strategien skulle være klar i foråret 2024.

Hvorfor kommer strategien først nu?

»Fordi vi har gjort os umage. Det har taget lang tid, og det gør det, når man gerne vil inddrage ordentligt. Det er noget af det, som er ret unikt for Danmark, at vi kan,« sagde Christina Egelund og kom med eksempler:

»Offentlig-privat-partnerskab, inddragelse af industrien, bidrag fra universiteterne og det videnskabelige miljø. Det tager tid, når man er hele vejen rundt.«

Regeringens nye life science-strategi bygger videre på de gamle strategier på området og tager afsæt i de anbefalinger, som kom fra Life Science Rådet i december 2023.

Life Science Rådet har bl.a. medlemmer fra industrien, offentlige myndigheder, interesseorganisationer, universiteter og patientorganisationer.

Læs også: Få overblikket: Her er Danmarks nye life science-strategi