Nye retningslinjer for voksne indlagt med lungebetændelse: Bedre diagnostik og binyrebarkhormon i fokus

Danmark har fået nye retningslinjer for behandling af voksne indlagt med lungebetændelse (pneumoni).

De nye retningslinjer er resultatet af et samarbejde mellem Dansk Lungemedicinsk Selskab, Dansk Selskab for Infektionsmedicin og Dansk Selskab for Klinisk Mikrobiologi.

Retningslinjerne er de første, som de tre medicinske selskaber står sammen om, efter de første retningslinjer fra 2015 og 2021 hhv. kun havde input fra først Dansk Lungemedicinsk Selskab og Dansk Selskab for Infektionsmedicin.

»Med de nye retningslinjer er der sikret opbakning fra alle tre selskaber, og vi synes, at det giver god klangbund, at vi alle kommer med vores input for at give retningslinjerne mere tyngde. Med retningslinjerne er vi også virkelig gået op i at fortælle, hvilket evidensgrundlag anbefalingerne hviler på,« fortæller en af dem, der har været med til at skrive de nye retningslinjer, overlæge på Herlev og Gentofte Hospital samt professor i lungemedicin ved Institut for Klinisk Medicin ved Københavns Universitet Jens-Ulrik Stæhr Jensen.

De nye retningslinjer kan du finde her.

Diagnostikken skal forbedres

De nye retningslinjer indeholder i store træk anbefalinger inden for diagnostik, risikostratificering og behandling.

Når det kommer til diagnostikken, er der lagt op til, at der bliver strammet op på området sammenlignet med tidligere retningslinjer.

Det vil sige, at man som læge ikke kan stille en lungebetændelsesdiagnose og ordinere antibiotika uden billeddiagnostik.

Det betyder også, at alle, der mistænkes for at have lungebetændelse, skal have foretaget en røntgenundersøgelse, ultralydsundersøgelsen eller CT-scanning, hvor der bliver identificeret et infiltrat i lungerne.

Uden identifikationen af et infiltrat, kan diagnosen lungebetændelse ikke stilles.

Derudover kræves der også en mikrobiologisk undersøgelse med dyrkning af bakterier fra luftvejene, undersøgelse for atypiske lungebetændelsesbakterier samt dyrkning fra blod

Med de nye retningslinjer er der sikret opbakning fra alle tre selskaber, og vi synes, at det giver god klangbund, at vi alle kommer med vores input for at give retningslinjerne mere tyngde.

Jens-Ulrik Stæhr Jensen, professor, Københavns Universitet

»Det har meget at gøre med, at vi skal minimere forbruget af antibiotika ved behandling ved mistanke om lungebetændelse. Derfor skal de her ting udføres. Og så har vi også skrevet om, hvad der findes af evidens for at give smalspektret antibiotika. Hvis man har let til moderat lungebetændelse, er evidensen god for, at man kan nøjes med ret smalspektret antibiotika, idet patienten får en fin behandling, og samtidig undgås unødig brug af bredspektret antibiotika med alle de problemer, der hører til det. Vi kommer i retningslinjerne også med anbefalinger til specifikke behandlinger, behandlingslængder og dosis,« forklarer Jens-Ulrik Stæhr.

Han uddyber, at han forventer, at de nye retningslinjer vil give anledning til flere diagnostiske undersøgelser, og at der bliver lavet relevante luftvejsprøver, inden der gives antibiotika.

Netop inden for dette område bærer retningslinjerne ifølge Jens-Ulrik Stæhr præg af, at Dansk Selskab for Klinisk Mikrobiologi har været med i udarbejdningen af de nye retningslinjer.

»Afhængigt af hospitalet og den givne læge har tingene indtil i dag varieret, og det er en udfordring. Så kan der også være udfordringer i forhold til timingen, hvor man nogle steder kan være endt med at give antibiotika, inden man har dyrket bakterier. Nu slår vi fast, at man skal dyrke, inden man giver antibiotika, og det vil forhåbentlig flere gøre,« siger han.

Binyrebarkhormon indtager fremtrædende rolle

Jens-Ulrik Stæhr fortæller, at et nyt element i de nye retningslinjer også er anbefalinger vedrørende brugen af binyrebarkhormon i behandlingen af voksne indlagt med samfundserhvervet lungebetændelse.

Med de nye retningslinjer er anbefalingen, at læger systematisk undersøger, om deres patienter med lungebetændelse kan få gavn af behandling med binyrebarkhormon.

Jens-Ulrik Stæhr fortæller, at anbefalingen nu er, at patienter med svær lungebetændelse behandles med binyrebarkhormon. Det skyldes, at data har vist, at det stiller patienterne bedre.

»Indtil videre kan vi dog ikke sige, hvilken type det skal være, men vi anbefaler, at man skal give det, og så kan lægen vælge det præcise medikament, når patienterne har svær lungebetændelse,« siger han.

Denne artikel blev oprindeligt bragt på vores søstermedie Dagens Medicin