Overlæge om amerikansk hjertekongres: Danske studier var gode

Overlæge på Rigshospitalets medicinske hjerteintensive afsnit og professor i kardiologi på Odense Universitetshospital Jacob E. Møller er netop landet i Danmark, efter han de seneste dage har været i Chicago til årets store kongres for American Heart Association (AHA).

Jacob E. Møller præsenterede til AHA selv data fra DanGer Shock-studiet, men udover det deltog han i en masse møder og lyttede til, hvad hans kollegaer fra hele verden havde taget med af interessante resultater til kongressen.

Skal han være helt ærlig, synes Jacob E. Møller, at AHA var lidt til den tamme side i år.

For det første var det store kongrescenter i Chicago for stort til for få mennesker, og for det andet blev der ikke præsenteret mange studier med betydning for den kliniske tilgang til patienter med hjertesygdom.

AHA 2024:

Find alle vores artikler fra dækningen af årets AHA her.

Der var dog nogle studier, der fangede den danske overlæges opmærksomhed.

»Med danske øjne var GLORIOUS-studiet det mest interessante. Det var enormt godt udført, og det er flot, at studiet havde kastet to hot-line-præsentationer af sig til AHA,« siger Jacob E. Møller.

I GLORIOUS-studiet havde de danske forskere undersøgt, om det er muligt med GLP-1-analogen exenatide at forbedre udfaldet for patienter i hjertelungemaskine i forbindelse med bypassoperation.

Forskerne havde også undersøgt, om det kan gøre en forskel, om man i forbindelse med brugen af hjertelungemaskinen giver patienterne 100 pct. ilt eller 50 pct. ilt.

Data, der blev fremlagt til AHA af læge og ph.d. ved Hjerteafdelingen på Rigshospitalet Sebastian Wiberg, viste, at hverken exenatide eller forskellige iltmætninger har nogen som helst betydning for udfaldet for patienterne.

Læs Dagens Medicins artikel om GLORIUS-studiet her.

Lægemiddel reducerer risiko for nyt eller forværret hjertesvigt

Når Jacob E. Møller skal kigge ud over Danmarks grænser, kunne han til AHA også rigtig godt lide CLEAR SYNERGY-studiet, hvori forskere fra Canada havde undersøgt, om man med spironolactone, som ofte benyttes i behandlingen af forhøjet blodtryk, kan reducere risikoen for hjertesvigt blandt patienter, der kommer sig efter et hjerteanfald.

7.062 voksne fra 14 lande deltog i studiet, som viste, at spironolactone ikke kunne mindske risikoen for dødsfald på grund af hjertesygdom, men at behandlingen i en sammenligning med placebo til gengæld reducerede risikoen for nyt eller forværret hjertesvigt med 31 pct.

»Det var også et meget velgennemført og flot studie, hvor man desværre ikke fandt en effekt hos den brede gruppe af patienter, men måske hos de allersygeste,« siger Jacob E. Møller.

Studiet blev samtidig publiceret i New England Journal of Medicine.

Ny behandlingsmulighed ved atrieflimren

Jacob E. Møller bed også mærke i OPTION-studiet, hvor læger undersøgte effekten af at sætte en prop i venstre atriums aurikel for at modvirke dannelsen af blodprop hos patienter med atrieflimren.

1.600 patienter deltog i studiet, hvor de blev randomiseret til at få lukket venstre atriums aurikel eller modtage antikoagulationsbehandling.

Efter 36 mdr. undersøgte forskerne patienterne for forskelle i studiets primære endepunkter bestående af store blødninger og klinisk relevante blødninger samt død af alle årsager, stroke, og systemisk blodprop.

8,5 pct. af patienterne, der havde fået lukket venstre atriums aurikel, oplevede i løbet af opfølgningen alvorlige blødninger eller klinisk relevante blødninger mod 18,1 pct. i antikoagulationsgruppen.

Tilsvarende mødte hhv. 5,3 pct. og 5,8 pct. af patienterne i de to grupper det primære effektendepunkt bestående af død af alle årsager, stroke, og systemisk blodprop.

Jacob E. Møller finder det interessant, at resultaterne peger i retning af en behandling med samme effekt, men med mindre risiko for blødninger.

»Bider den form for resultater sig fast, kan det få stor betydning for, hvordan vi behandler denne patientgruppe. Det kan godt være en game changer, at vi i fremtiden kommer til at behandle disse patienter ved at lukke venstre atriums aurikel,« siger han.

Også dette studie blev publiceret i New England Journal of Medicine.

Tirzepatide-resultater var som forventet

Endelig noterede Jacob E. Møller sig også resultaterne fra SUMMIT-studiet, hvori forskere havde undersøgt, om behandling af patienter med hjertesvigt med bevaret ejektionsfraktion og svær overvægt med Eli Lillys GLP-1-GIP-receptorgaonist tirzepatide kan mindske risikoen for et kombineret endepunkt bestående af forværring af hjertesvigt eller kardiovaskulær død.

731 personer over 40 år deltog i studiet, hvor de blev randomiseret til behandling med tirzepatide eller placebo. Forsøgsdeltagerne havde en målt ejektionsfraktion over 50 pct. og et BMI over 30.

Den mediane opfølgning i studiet var to år.

Resultatet af undersøgelsen viste meget klart, at tirzepatide kan beskytte denne patientgruppe mod forværring i hjertesygdom og død.

8,0 pct. af forsøgsdeltagerne i tirzepatide-gruppen døde eller oplevede forværring i hjertesvigt i løbet af studiet. Det samme gjorde 15,3 pct. i placebogruppen.

Forskellen modsvarer en reduktion på 38 pct. i risiko. Hvis man udelukkende kigger på personer, der oplevede forværring i hjertesvigt, var der en reduktion på 46 pct. i risiko i tirzepatide-gruppen.

»De resultater var også interessante, men de var ikke overraskende og falder i tråd med det, som vi ellers ser inden for området,« siger Jacob E. Møller.

Dette studie blev også publiceret i New England Journal of Medicine.

Denne artikel blev oprindeligt bragt på vores søstermedie Dagens Medicin.