Pengene skal bruges der, hvor de gavner mest muligt 

Døren lukker i for danskernes adgang til ny, innovativ medicin, lød overskriften på et debatindlæg, som direktør i Janssen, Julie Brooker, fik publiceret i Dagens Pharma den 20. oktober.

Vi siger typisk nej, fordi dokumentationen for effekten er for dårlig kombineret med en for høj pris

Et af de helt store problemer er ifølge Julie Brooker, at vi i Danmark siger mere nej end ja til at tage ny og innovativ medicin i brug.

‘Medicinrådet afviser mere end halvdelen af den nye medicin eller brug af den til nye indikationer’, skriver hun.

Det er ikke korrekt. Siden 2017 har Medicinrådet taget stilling til 195 lægemidler eller indikationsudvidelser: 101 af dem er anbefalet, 32 er delvist anbefalet, og 62 er ikke anbefalet.

Det betyder dog ikke, at vi har sagt nej til 62 nye, innovative behandlinger. Vi siger typisk nej, fordi dokumentationen for effekten er for dårlig kombineret med en for høj pris.

Høj prissætning og manglende dokumentation

Til gengæld siger vi ja, hvis lægemidlet er dokumenteret effektivt og til gavn for patienterne – og er prissat rimeligt.

Problemet er, at mange nye behandlinger markedsføres på få og usikre data, men til gengæld til meget høje priser. Dét er et stort problem, fordi sundhedsvæsenet kan komme til at bruge flere ressourcer på usikre behandlinger – ressourcer, der går fra andre patienter og andre behandlingstilbud.

Debatindlægget fra Janssens direktør kommer efter, at Medicinrådet på sit møde i september besluttede ikke at anbefale Janssens lægemiddel apalutamid (i kombination med androgen deprivationsbehandling) som standardbehandling til patienter med metastatisk hormonfølsom prostatakræft (mHSPC). Den beslutning nævner Julie Brooker også i sit indlæg.

Vi skal ikke være dommere over, om apalutamid er nyt og innovativt. Faktum er bare, at for den patient, som skal behandles, er det underordnet, om et nyt lægemiddel kan kaldes ’innovativt’, fordi det virker på en anden måde end den eksisterende behandling, hvis ikke effekten af det nye er bedre.

Og Janssen har ikke dokumenteret, at apalutamid forlænger patienternes liv, i forhold til den behandling de får i dag på de danske sygehuse. Til gengæld har de prissat det højere. Det er den ubalance, vi forholder os til, og som er baggrunden for vores beslutning om ikke at anbefale apalutamid som standardbehandling.

Mest mulig sundhed for pengene

Og hvorfor er data så gode nok til eksempelvis Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA)? De lægemidler, som Medicinrådet tager stilling til, er jo allerede godkendt af EMA.

På den måde er Medicinrådet med til at sikre mest mulig sundhed for pengene for danske patienter

Det er de, fordi EMA’s rolle er en anden. EMA skal vurdere, om det er sandsynliggjort, at lægemidlet gavner mere, end det skader. EMA forholder sig ikke til, hvordan lægemidlet bliver prissat. Eller om der findes andre lægemidler med samme effekt for patienterne.

Men hvad så, når der er andre lande, som har sagt ja?

Problemet med at sammenligne med andre lande er, at de reelle, forhandlede priser på sygehuslægemidler er fortrolige. Sådan vil firmaerne have det. Derfor ved vi ikke, hvad de betaler for de samme lægemidler i f.eks. Tyskland og Storbritannien. Og så sammenligner Medicinrådet de nye lægemidler med den behandling, der er dansk klinisk praksis. Derfor kan balancen mellem pris og effekt se markant anderledes ud i andre lande.

Medicinrådets opgave er at vurdere dokumenteret effekt over for pris på nye behandlinger i forhold til de eksisterende. I Danmark. På den måde er Medicinrådet med til at sikre mest mulig sundhed for pengene for danske patienter. Pengene skal nemlig bruges der, hvor de gavner mest muligt.