Politiske ambitioner definerede 2024: Næste år skal de følges til dørs

2024 har budt på store politiske ambitioner, aftaler og en tøvende omfavnelse af kunstig intelligens for sundhedsvæsenet, medicinalindustrien og life science-sektoren.

Med under to uger tilbage af december har Dagens Pharma spurgt Peder Søgaard-Pedersen, branchedirektør i Dansk Industri, og Tove Holm Larsen, adjungeret professor i sundhedsøkonomi og stifter af Silvi.ai, hvad de mener, har været de mest betydningsfulde begivenheder i år.

Peder Søgaard-Pedersen fremhæver, at 2024 først og fremmest har været et år i politikkens tegn.

Regeringen har ifølge branchedirektøren ‘virkelig leveret’, når det kommer til bedre rammevilkår for erhvervslivet og særligt life science-industrien.

»Det har været et hæsblæsende år. Det er svært at få armene ned over 2024, men der har godt nok også været knald på,« siger Peder Søgaard-Pedersen og fortsætter:

»Vi har også mærket en ketchup-effekt. Mange af de politiske initiativer, som vi har set her i den sidste halvdel af året, var ventet i den første halvdel af 2024. Så vi har fået rigtig mange store politiske aftaler i rap.«

Fra iværksætter- til life science-strategi

Af vigtige politiske aftaler, som er kommet i år, nævner Peder Søgaard-Pedersen først aftalen om det permanente forskningsfradrag på 120 procent, som landede før sommerferien.

Derudover peger han på iværksætterstrategien fra juni, den såkaldte ‘rød løber for produktionsvirksomheder’ og sundhedsreformen, som begge blev landet i efteråret.

Set fra min stol så har 2024 endnu en gang givet en større forståelse af, hvor vigtig life science er for Danmark. Det vil sige, hvor stor en industri det er, og hvor mange penge det tjener ind til Danmark

Tove Holm Larsen, stifter, Silvi.ai

Som den sidste ting peger han på life science-strategien, der blev indgået en aftale om i slutningen af november.

Hvis du kun skulle fremhæve én ting, som var det vigtigste, der skete i år, hvad ville det så være?

»Der er sket meget, så det er svært at begrænse. Men jeg vil fremhæve life science-strategien. Ikke fordi den i sig selv har været det største, der er sket. Men fordi der er blevet leveret på meget af den politik, der ligger i strategien, i andre sammenhænge.«

»Der er eksempelvis en tråd til sundhedsreformen og iværksætterstrategien. Og hvis vi ser bort fra koblingen til de andre politikområder, så er det samlet set en meget ambitiøs life science-strategi i sig selv,« siger Peder Søgaard-Pedersen.

Tove Holm Larsen er ‘helt enig’ i, at 2024 har været et år præget meget af politik.

Hun fremhæver bl.a. sundhedsstrukturkomissionens anbefalinger, der kom i juni, og den efterfølgende sundhedsreform fra november og life science-strategien.

»Det har væltet ud med politik og store gode ideer, som skal implementeres og blive til virkelighed i 2025. Vi har eksempelvis fået en opdateret life science-strategi,« siger hun og fortsætter:

»Set fra min stol så har 2024 endnu en gang givet en større forståelse af, hvor vigtig life science er for Danmark. Det vil sige, hvor stor en industri det er, og hvor mange penge det tjener ind til Danmark.«

Venter på myndighederne

Det andet tema, som Tove Holm Larsen vil sætte på det forgangne år, er kunstig intelligens eller AI.

2024 blev ifølge sundhedsøkonomen det år, hvor AI for alvor gjorde sit indtog i medicinal- og life science-branchen.

»Det vilde, der er sket i år, er, at AI begynder at kunne bruges til noget. Nu er det spændende, om det begynder at kunne bruges til meget eller mest til at skrive festsange.«

Der er blevet slået nogle rigtig store brød op i 2024. Det er vigtigt, at det bliver fulgt til dørs, og at der kommer fokus på implementering næste år. Ikke mindst med sundhedsreformen, men også med life science-strategien og iværksætterstrategien

Peder Søgaard-Pedersen, branchedirektør, Dansk Industri

»Så AI har været super definerende for 2024, samtidig med at folk ikke helt ved, hvad de skal stille op med det,« siger Tove Holm Larsen.

Selvom AI har gjort sit indtog i branchen, og medicinalvirksomheder er begyndt at opruste med data-specialister, så er industrien ifølge Tove Holm Larsen nemlig stadig afventende.

»Det er en meget reguleret og konservativ industri. Når man redder menneskeliv, så skal man også være sikker på, at man gør det ordentligt.«

»Så alle står og venter på, at myndighederne siger, hvad vi må og ikke må. Men myndighederne tygger også på, hvordan de skal gøre, og så står vi sådan sjovt stille,« siger Tove Holm Larsen.

Hun er derfor også spændt på at se, hvad der kommer til at ske på området i løbet af 2025.

Følge til dørs i 2025

Når Peder Søgaard-Pedersen skal kigge frem, ser han to hovedtemaer eller ambitioner for 2025.

Ligesom Tove Holm Larsen peger Peder Søgaard-Pedersen på, at der skal følges op på alle de politiske udspil og aftaler, der har været.

»Der er blevet slået nogle rigtig store brød op i 2024. Det er vigtigt, at det bliver fulgt til dørs, og at der kommer fokus på implementering næste år. Ikke mindst med sundhedsreformen, men også med life science-strategien og iværksætterstrategien,« siger han.

Et andet fokus for 2025 bliver ifølge Peder Søgaard-Pedersen Bruxelles, hvor der kom et nyt EU-Parlament i sommer og en ny EU-Kommission i november.

»Der har lige været et politisk systemskifte i Bruxelles. Der er også et dansk formandskab i horisonten (1. juli 2025, red.). Og som region halter Europa bagud. Vi er nødt til at hanke op i os selv,« siger han og fortsætter:

»Danmark har den udfordring, at det faktisk går rigtig godt for os. Men vi bliver begrænset af at være i en region, hvor der er lav vækst og ikke tilstrækkeligt med investeringer i forskning og erhvervslivet. Det vil vi bruge rigtig mange kræfter på at prøve at præge i den rigtige retning.«

Tilbage til forebyggelse

Udover implementering af de politiske aftaler og strategier, der er kommet i 2024, så håber Tove Holm Larsen, at forebyggelse og personlig medicin kommer til at fylde mere i 2025.

Hun havde håbet, at det var agendaer, som havde fyldt mere i år.

»Vi skal huske læren fra COVID-19 om, at vi ikke har hospitalsstrukturen til sådan en pandemi. Det var samtidig noget, som lagde vores praktiserende læger og kommuner ned.«

»Det er super dyrt ikke at lave forebyggelse, så vi skal tilbage til at huske det. Her peger pilen i høj grad hen imod vacciner, hvor der også sker rigtig meget,« siger Tove Holm Larsen.

I tråd med forebyggelse er det ifølge Tove Holm Larsen også vigtigt at få fokus tilbage på personlig medicin.

»Vi er nødt til at blive klogere på, hvordan vi sørger for, at vi bliver ved med at have den nyeste og mest innovative medicin på markedet. Deriblandt skal vi have pustet liv i de innovative prisaftaler,« siger hun.

Hun er derfor også spændt på, hvordan den strategi for personlig medicin, som regeringen har varslet vil blive lanceret næste år, ser ud.