Restordre er et globalt problem

I Danmark findes der ca. 10.000 varelinjer på receptmedicin i primærsektoren

Antal varelinjer i restordre er stigende – men substitutionsmuligheder for apoteket er også stigende. Andel af varelinjer uden substitutions mulighed er faktisk ens de seneste tre år.

Derfor kommer jeg ikke ind på ”kvaliteten” – en varelinje siger ikke noget om mængde – så meget brugte lægemiddel kan være i restordre end tidligere og dermed berøre flere patienter.

Lægemiddelstyrelsen har også lavet en analyse – som dokumenterer, at leveringssvigt for antal pakninger (uden substitutionsmulighed) er gået fra 105 pakninger i januar 2018 til 175 i december 2019 og for det gennemsnitlige antal substitutionsgrupper, hvor alle pakninger er i leveringssvigt er gået fra 6 i januar 2018 til 8 i december 2019.

Det er relativ små udsving ud af rigtig mange pakninger og grupper. For dem som er ramt, er dette et kæmpe problem, at behandlingen ikke kan fortsætte.

Varelinjer uden substitutions betyder, at apoteket ikke må vælge en løsning, og patienten skal kontakte lægen som skal vurdere, om et tilsvarende lægemiddelanalog kan bruges.

Jeg har kontaktet flere firmaer med lægemidler i restordre. Fælles for dem, at det er en ærgerlig situation. Det kan medføre, at patienterne skifter over til en anden behandling og desuden føre til utilfredshed blandt patienterne. Lægemiddelproduktion er global og kompleks – det aktive lægemiddel, og hjælpestofferne bliver fremstillet på forskellige fabrikker i verden, som sendes videre til en anden fabrik, som samler stofferne i lægemiddelformen og pakkes, derefter skal det færdig produkt analyseres/godkendes, inden den sendes til distributøren, og videre til de forskellige landes leverandører, og til sidst apoteket, der udleverer medicinen til patienten. En fejl/mangel et i et led stopper hele processen, da der ofte ikke er en alternative fabrikker, som kan tage over.

Fakta – eksempel på varelinier:

Hvis Simvastatin findes som 20 mg og 40 mg – i både pakning 28 stk. og 98 stk. og fra 5 forskellige firmaer – giver det 20 varelinjer.

Derfor er det også unikke forklaringer, jeg møder på restordre. Det kan være, at råvaren ikke ikke skaffes, at produktionen er flyttet til en anden fabrik, at producere den mængde, der normalt kan sælge, og hvis en af konkurrenterne forsvinder kan der ikke laves match til den nye efterspørgsel.

Flere peger også på Brexit som en forklaring. European Medicines Agency (EMA) ligger i London, derfor placerer flere medicinalfirmaer deres kvalitetsafdelinger der for at opnå en hurtigere frigivelse af lægemiddelproduktion, men andre EU-lande accepterer ikke frigivelsen i England, når de er ude af EU. Det er ikke korrekt, for England er jo ikke helt ude endnu.

Andre peger på, de nye krav til 2D stregkode på lægemiddelemballagen. Det er en udfordring og denne proces er sat i gang sat for mange år siden og derfor har der være tid og muligheder for at planlægge produktionen.

Jeg har tidligere arbejdet som lægemiddelkonsulent i Vejle Amt, og min opgave var bl.a. at følge med lægemiddelpriserne og patentudløb. Dengang var der mange flere medicinalfirmaer, som producerede generisk medicin, og jeg tror, at færre patentudløb og højere priskonkurrence har betydet, at det er mindre attraktivt at vælge Danmark og dermed færre firmaer har gjort lægemiddel leverancerne mere sårbar.

Men hvad er problemet så?

Problemet er helt nået vores sundhedsminister, som ser alvorligt på problemet.

Magnus Heunicke (S) har meldt ud, at han er “klar til at tvinge apotekerne til at oplyse til myndighederne, hvis de har medicin, der er på restordre.”

Men betyder det så mere ”restordre medicin” til patienterne?

Jeg har ca. 3000 forskellige varelinjer (ud af 10000), og for de fleste 1-2 pakninger kan jeg få leveret medicin fra min grossist dag-til-dag. Mit lager er meget begrænset. Kan apoteket så ikke have større medicinlager? Men hvis jeg bare skulle havde alle 3000 varelinje på lager til 6 mdr. forbrug, så skal jeg bruge 10 gange mere lagerplads og øget min lagerværdi med en faktor 10 – og det koster også.

Man kunne udvidede apotekets beføjelser, så apoteket må skifte til en faglig god løsning for borgeren og orientere lægen bagefter.

I Danmark har vi et auktionssystem for lægemidler. Hver 14. dag skal alle leverandører melde priser ind i et auktionssystem, hvorefter apotekerne skal tilbyde kunderne vinderen – som er billigste produkt inden for en gruppe af substituerbare produkter. Hvis man indførte et 90-dages-prisperioder, så skal firmaer sikre levering i en længere periode og i teorien give mere stabil leverance. Det vil betyde højere priser, fordi mindre firmaer ikke kan levere så længe og vil ikke byde ind. En rapport fra Konkurrencerådet fra 2016 (Konkurrence om distribution af medicin) konkluderede, at vi har lav pris på kopimedicin i Danmark, som tilskrives 14. dages auktionssystemet. Rapporten siger også, at for lægemidler, hvor der ikke er konkurrence ses højere priser i forhold til andre lande.

Man kunne udvidede apotekets beføjelser, så apoteket må skifte til en faglig god løsning for borgeren og orientere lægen bagefter. Med eksempelvis Loette (p-piller) i restordre er en faglig god løsning Mirabella, som indeholder samme aktive stof og mængde, men af ukendte årsager ikke i samme substitutionsgruppe. Denne løsning vil spar tid for patienten og lægen. Behandling kan fortsætte (fagligt forsvarligt) uden ophold, da patienten kan synes, det er bøvlet og stopper behandlingen. Omfanget af disse muligheder er ca. 40-50 varelinier, så det vil kun rykke fra 4,7 pct. til 4,2 pct. (varelinjer uden substitutions mulighed).

Man kunne udvidede apotekets beføjelser yderligere, hvis der var en hurtigere kommunikationsvej mellem læge og apotek eller en fælles analog-vejledning mellem apotek, læge og myndighederne. Analog skift vil kunne reducere restordreproblematikken – det giver flere mulighederne for apoteket.

Lægemiddelstyrelsen konklusion på restordre er, at ”udfordringen er kompleks, omfanget globalt og derfor kan ikke løses nationalt ”. Det også den samme konklusion jeg er kommet til. Flere års hård priskonkurrence og dermed profitoptimering har betydet mindre produktion, færre produktionssteder.

Heldigvis siger vores sundhedsminister Magnus Heunicke (S):”Der er ingen redskaber, der er fremmede for mig i den her sag. Det er vores patienters behov for medicin, der er i første række”

Danmark kan på ingen måde løse restordre problemet på et globalt plan – men vi kan lave mindre løsninger: Styrke samarbejdet mellem lægerne og apoteket omkring restordre, udarbejde en fælles faglig god løsning/analog-vejledning. Så apoteket hurtigt i parløb med lægerne kan hjælpe patienterne videre og stadig sikre en god faglig behandling og bedre mulighed for at se, om restordre medicin findes på andre apoteker.