Skal medicinproduktionen tilbage til Europa?

Det danske samfund befinder sig i skrivende stund i noget nær undtagelsestilstand på grund af coronavirussens indtog i landet. Danmark er blevet lukket ned i forsøget på at inddæmme virussen og dermed undgå den ulykkelige nedsmeltning, som man lige nu ser i Italien. Mens store dele af landet er sendt hjem, er ikke mindst sundhedsvæsenet og dets mange dedikerede medarbejdere i øjeblikket spændt hårdt for og leverer en stor og uvurderlig indsats – en krævende indsats som for mange kræver mange timer væk fra hjemmet og dermed også udfordringer med for eksempel børnepasning.

Det springer i øjnene, at mange forskellige fagligheder i sundhedsvæsenet er inddraget i indsatsen imod COVID-19 – for eksempel læger i primærsektor og på hospital, sygeplejersker, farmaceuter, farmakonomer og bioanalytikere. Det er enormt positivt, at man på tværs af det danske sundhedsvæsen så dygtigt og gnidningsløst fordeler opgaverne og løser dem i fællesskab. De opnår en masse ved at løfte i flok.

Debatpanel

Dette debatindlæg er en del af en række debatindlæg fra vores debatpanel.

Læs også:

Mød det nye debatpanel her

Teamkonferencer kan begrænse medicinudgifterne

Kliniske guidelines skal også dække behandlingsophør – ikke kun medicinopstart

Medicinrådsformand: Fagudvalgene har afgørende betydning for vores vurderinger

Klimaet kan blive en vinderdagsorden for dansk life science

Pharmadanmarks medlemmer er blandt de faggrupper, som lige nu i frontlinjen. Farmaceuter på landets apoteker servicerer og rådgiver trods virussen stadig medicinbrugerne og er en vigtig del af beredskabet. Farmaceuter på landets hospitaler forbereder sig på et større ryk-ind af corona-patienter, og der er i den grad brug for dem og deres faglige viden om sikker og effektiv behandling med lægemidler. I styrelser, i forskende lægemiddelvirksomheder og på universiteter arbejder dygtige fagfolk også hver på deres måde med at sikre, at Danmark kommer så helskindet igennem denne krise som muligt – nogle af dem arbejder direkte med at forsøge at finde en effektiv vaccine imod COVID-19, lad os håbe, at det lykkes for dem.

Skal produktionen tilbage?

Det er selvsagt mere end svært at se noget-som-helst positivt i coronavirussens hærgen: Den koster liv og har kæmpestore samfundsøkonomiske omkostninger. COVID-19 stjæler nu og her også total al fokus, blandt andet fra den nødvendige og vigtige udvikling af det nære og sammenhængende sundhedsvæsen, som ellers er i gang. I en tid fremover vil det for det danske sundhedsvæsen og samfund handle om krisestyring. Sådan må det være.

Men det er i alt fald positivt at se, hvordan sundhedsvæsenets ansatte på alle niveauer er gået til opgaven med at håndtere følgerne af coronavirussen. På den måde demonstrerer de, at vores motto under overenskomstforhandlingerne i 2018 ikke var tomme ord. Offentligt ansatte tager ansvar – selvfølgelig også i de allersværeste situationer, og de sætter en tyk streg under deres værd.

Måske kan COVID-19 også give anledning til at se kritisk på lægemiddelforsyningen fremadrettet. Igennem årene er meget produktion flyttet ud af Europa og til Kina. COVID-19 viser sårbarheden i forsyningen af lægemidler, når et land som Kina lukker ned i en længere periode. Kan vi leve med en sådan usikkerhed, eller er det på tide, at lægemiddelindustrien tager mere lægemiddelproduktion tilbage på europæisk grund?

Nu og her befinder vi os alle i orkanens øje, men naturligvis særligt sundhedsvæsenets ansatte. Usikkerheden er stor, men Danmark kommer igennem på den anden side. Når vi står sammen.