Stop tilgangen af flere apoteker: Udvander kvaliteten

Danmark har fået ca. 60 pct. flere apoteker på fire år – en udvikling langt over forventningen. Det giver lettere adgang til at gå på apoteket og hente receptmedicin. Det har også øget konkurrencen, givet kortere ventetider og længere åbningstider. Prisen på receptmedicin er dog uændret, fordi prisen er fastsat på alle apoteker.

Hvad driver denne udvikling? Er det den rigtige vej at gå?

Rammen med den nye lovændring, som er tildelt apotekerne, er, at man må eje/åbne op til syv enheder inden for en radius af 75 kilometer fra moderapoteket, så otte enheder i alt. Det er op til det enkelte apotek at åbne flere enheder. Inden lovændringen havde et moderapotek i gennemsnit 0,5 ekstra enheder og nu ca. fire år efter lovændringen har hvert moderapotek i gennemsnit 1,5 ekstra enheder.

Nyt debatpanel

Dette debatindlæg er en del af en række debatindlæg fra et nyt debatpanel.

Læs også:

Mød det nye debatpanel her

Medicinrådet – en kolos på lerfødder

Fire principper for fremtidens Medicinråd

Det øgede antal apoteker betyder en større spredning af kunder, færre kunder pr. enhed og mindre indtjening pr. enhed. Løsningen bliver færre ansatte pr. enhed. Den udvikling presser apoteket til fokus på drift og økonomi snarere end udvikling og faglighed.

Der er flere eksempler på, at en lille by med grundlag for ét apotek, åbner apotek nummer to i egen by for at sikre, at en konkurrent ikke kommer til byen. Eller mindre byer med to til tre enheder nu er fem til seks enheder.

Loftet med den nye ramme for apotekerne er ikke nået, så derfor kan der komme flere apoteksenheder.

På andre områder fx. banker og sygehuse er der en tendens til at samle sig i større enheder for at udnytte stordriftsfordelene.

Derfor kommer der flere enheder

Er et apotek helt unikt i forhold til andre organisationer, siden udviklingen går den modsatte vej? Eller hvorfor åbner der flere apoteker?

Situationen får mig til at tænke på en kendt model som nobelprismodtager Nash beskrev i sin ph.d.-afhandling: Nash-ligevægt. Det er et økonomisk begreb. Det er en situation i et spil, hvor ingen ‘spillere’ har lyst til at afvige fra deres strategi, selvom de kender de andre spilleres strategi. Med ‘lyst’ menes selvfølgelig, at man ikke bliver bedre stillet ved at ændre sit valg. Altså en ‘løsning’ hvor alle, givet den viden man besidder, ikke kan bliver mere tilfredse ved at vælge noget andet.

Tilpasset til apoteksverdenen med konkurrence mellem to apoteker i en by vil hvert apotek have to muligheder (strategier): Åbne en enhed eller ikke åbne en enhed. Det giver så fire forskellige situationer:

Skal apotekerne ikke bare komme ind i kampen som alle andre og tage en tudekiks og acceptere konkurrencen? Jo måske!

1. Vi åbner begge ikke nogen enheder

2. Jeg gør ikke noget, men min konkurrent åbner en enhed

3. Jeg åbner en enhed og min konkurrent gør ikke noget

4. Vi åbner begge en enhed

Det ville reelt stille begge apoteker mest optimalt ikke at åbne en enhed. Men når den ene ikke åbner en enhed, vil den anden åbne en enhed, da det vil stille ham/hende bedre i form af øget omsætning. Og dermed vil det andet apotek også med samme argumentation åbne en enhed. Deraf også navnet: Fangernes dilemma.

Kan ikke levere kvalitet med mange apoteker

Skal apotekerne ikke bare komme ind i kampen som alle andre og tage en tudekiks og acceptere konkurrencen? Jo måske! Apotekerne har måske tidligere levet meget beskyttet og med begrænset konkurrence.

Men hvis der var åbnet 60 pct. flere ‘mindre sygehuse’ på fire år i Danmark med kortere ventelister og bedre åbningstider – uden at det kostede skatteborgeren en krone, så ville vi sige wow. Men her ved vi alle, at det aldrig ville ske uden konsekvenser for kvalitet og pris eller opstandelse fra personalet. Det samme er tilfældet for apotekerne – vi kan ikke levere den kvalitet, vi gerne vil, og vores tillid fra befolkning kan ændre sig.

Og det er ærgerligt, for faktisk kan og vil apotekerne rigtig gerne være med til at levere kvalitet og løse samfundsudfordringer.

Deltag i debatten

Har du også en mening om Pharma-området, som du gerne vil dele med vores læsere, er du altid velkommen til at sende et debatindlæg til os på nyheder@dagenspharma.dk

Megafon har lavet en tilfredshedsundersøgelse i 2017, som viste, at 95 pct. af danskerne har tillid til, at det er sikkert og trygt at få medicin udleveret på apoteket. En anden undersøgelse fra 2019 viste, at apoteket opdagede problem(er) i forbindelse med medicin hos ca. en femtedel af kunderne.

Vores tidligere sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V) så også muligheden i, at apoteket på nogle områder kunne støtte sundhedsvæsenet i højere grad og hjælpe vores travle læger og personale på sygehuset. Det medførte to nye tiltag:

1. Genordination, her kan apoteket udlevere bestemte lægemidler en gang – patienten skal ikke bruge tid på at ringe til lægevagten, sparer akutlægetid på receptfornyelse og unødigt ophold i behandlingen.

2. Dosis opstart og -vedligehold (starter i 2020), så apoteket kan konvertere stabile patienters recept til dosisrecepter. Det sparer lægen tid på dosisrecept og frigiver tid til hjemmeplejen, så plejerne ikke skal bruge tid på dosering.

Disse nye ydelser er rigtig gode, men de er desværre givet under nogle svære rammevilkår – betalingen står ikke mål med resurseforbruget. Samtidige er apotekets kerneydelse/indtjening hård presset. Avancen på lægemidler er næsten faldet med 60 pct. siden 2015. Apoteket tjener en fast pris pr solgt lægemiddel, lige meget om medicinen koster 1000 kr. eller 10 kr.

Grundlaget for apoteket forsvinder

Jeg har måtte spare 33 pct. af mit personale på grund af øget konkurrence i byen og nedgang i avancen – det har været hårdt, men også rigtigt. Jeg måtte op af stolen, tænke nyt og smart for at få apoteket til at fungere mere effektivt, og mine medarbejdere har måtte knokle ekstra.

Apotekssektoren har haft brug for mere konkurrence og et wake-up. Men hvis jeg skal spare 33 pct. igen, forsvinder grundlaget for at drive apotek for mig. Det har været svært at udvikle apoteket med 33 pct. færre ansatte.

Hvis det fortsætter, tror jeg, at apoteket i Danmark bliver reduceret til kun at kunne udlevere lægemidler og sælge cremer.

Jeg mener, apoteket kan bidrage meget mere i vores fælles sundhedsvæsen, men rammerne er svære. Tiden er inde til at sige godt gjort – vi har fået et langt bedre netværk, øget service på mange områder og en sund konkurrence.

Apotekerne er sat i et svært dilemma, den eneste mulighed for at overleve er, at vi åbner flere enheder, men det presser os selv endnu mere. For med flere enheder fordeles medarbejderne endnu mere og udfordrer vores faglige miljø og muligheden for, at vi hjælper med løfte de store opgaver i sundhedsvæsenet.

Hvis det fortsætter, tror jeg, at apoteket i Danmark bliver reduceret til kun at kunne udlevere lægemidler og sælge cremer. Jeg ser et langt større potentiale i apoteket, vi ser ofte den samme borger mange gange i løbet af et år, mens egen læge måske ser dem en gang. Vi bliver ofte den tætte kontaktperson, som guider borgerne i sundhedsvæsenet, er bindeleddet til kommunen, henviser til lægen, hvis symptomerne forværres, hjælper borgerne med at få styr på deres medicin, eller bare lytter til deres frustrationer. Vi er borgerens ventil, men det tager tid, og den har vi ikke mere.

Jeg håber, at vores politikere vil ændre rammerne, så der er et bedre incitament til at sælge receptmedicin og samtidig rådgive borgerne og til at hjælpe med de fælles udfordringer i sundhedsvæsenet.