Systemisk binyrebarkhormon under graviditeten kan øge risikoen for psykiatrisk sygdom hos barnet

To store grupper af kvinder modtager ofte behandling med systemisk binyrebark under graviditeten.

Det gælder kvinder i risiko for for tidlig fødsel og kvinder med autoimmune sygdomme.

Nu viser et dansk studie, at behandlingen med binyrebarkhormon potentielt set øger barnets risiko for at udvikle psykiatriske sygdomme.

Det gælder øget risiko for udvikling af autisme, ADHD, angst, depression, stress og mental retardering.

Den øgede risiko betyder dog ikke, at kvinderne ikke skal modtage behandling med binyrebarkhormon under graviditeten, hvis der er behov for behandling, siger en af forskerne bag studiet.

»Vores studie underbygger eksisterende evidens, der har peget i retning af, at systemisk binyrebarkhormon under graviditeten kan påvirke fosterets hjerne og dermed potentielt lede til psykiatrisk sygdom senere i livet. Det er dog vigtigt samtidig at slå fast, at behandlingen med binyrebarkhormon har mange gavnlige effekter. Binyrebarkhormon er nødvendig for mange af disse kvinder samt forbedrer barnets overlevelse ved for tidlig fødsel. Derfor er budskabet, at vi i videst muligt omfang skal sikre os, at de kvinder, som modtager systemisk binyrebarkhormon under graviditeten, også har brug for det, og at vi også forsker mere i at finde alternativer til behandlingen,« fortæller læge og ph.d. Kristina Laugesen fra Aarhus Universitet og Aarhus Universitetshospital.

Forskningen er offentliggjort i JAMA Network Open.

Undersøgt danske data over 20 år

I studiet har forskerne undersøgt forekomsten af psykiatriske diagnoser blandt børn af mødre med autoimmun sygdom eller med risiko for for tidlig fødsel.

Data er fra de danske registre og dækker perioden fra 1996 til 2018.

Vi ser en forhøjet risiko, men det er samtidig vigtigt at understrege, at det er lave til moderate risikoforskelle i absolutte tal

Kristina Laugesen, læge og ph.d., Aarhus Universitet og Aarhus Universitetshospital

Børnene blev fulgt fra fødsel frem til 15-årsalderen eller afslutningen på studieperioden.

31.518 børn blev født af mødre med risiko for for tidlig fødsel, mens 288.747 børn blev født af mødre med autoimmun sygdom.

Blandt disse to grupper af børn undersøgte forskerne risikoen for psykiatriske diagnoser hos børn af mødre, der henholdsvis havde eller ikke havde været i behandling med systemisk binyrebarkhormon under graviditeten.

Forskerne sammenlignede i studiet børn født af mødre med samme sygdom, justerede for en lang række andre forklarende faktorer, sammenlignede med anden immundæmpende behandling samt søskende imellem.

Kristina Laugesen pointerer dog, at man ikke kan udelukke, at andre forklarende faktorer end medicinen spiller en rolle for resultaterne.

»Spørgsmålet er tidligere undersøgt i mindre studier og i dyrestudier, men med dette studie ønskede vi at løfte spørgsmålet op på populationsniveau,« forklarer hun.

Forøget risiko over hele linjen

Resultatet af studiet viser, at den prænatale eksponering for binyrebarkhormon potentielt medfører øget risiko for udvikling af psykiatrisk sygdom i barndom og ungdomsårene.

Blandt børn af mødre, der var i risiko for for tidlig fødsel, var den prænatale eksponering for binyrebarkhormon associeret til øget risiko for autisme (6,6 pct. mod 4,3 pct.), mental retardering (1,6 pct. mod 1,3 pct.), ADHD (5,8 pct. mod 4,3 pct.) og for diagnoser relateret til humør, angst og stress ved 15-årsalderen (7,2 pct. mod 4,6 pct.).

Tilsvarende fandt forskerne, at hos kvinder med autoimmun sygdom var den prænatale eksponering for binyrebarkhormon associeret til øget risiko for autisme (4,8 pct. mod 3,8 pct.), mental retardering (1,1 pct. mod 0,8 pct.), ADHD (5,5 pct. mod 4,4 pct.) og for diagnoser relateret til humør, angst og stress ved 15-årsalderen (6,6 pct. mod 4,6 pct.).

»Vi ser en forhøjet risiko, men det er samtidig vigtigt at understrege, at det er lave til moderate risikoforskelle i absolutte tal,« siger Kristina Laugesen.

Forbruget skal minimeres

Kristina Laugesen peger på, at studiet er observationelt, så man skal være varsom med at konkludere for fast på resultaterne. De understøtter dog den allerede eksisterende evidens på området og bidrager med yderligere information på befolkningsniveau.

Studiet understreger ifølge forskeren, at man som kliniker skal være sikker på, at man kun behandler dem, der har brug for det.

Kristina Laugesen fortæller, at klinikere i Danmark generelt er rigtig gode til kun at behandle gravide, når de har behov for det.

Alligevel kan der være ræson i, at lave mere forskning i alternativer til binyrebarkhormon til kvinder med behov for behandling. Således vil man kunne nedbringe forbruget af binyrebarkhormon under graviditet endnu mere.

»Måske kan vi blive bedre til at identificere, hvem af de gravide kvinder med risiko for for tidlig fødsel, der rent faktisk ender med at gå i for tidlig fødsel. På den måde vil nogle undgå behandling. Tal viser, at vi i Danmark er gode til netop dette, mens andre lande halter efter. Til kvinder med autoimmune sygdomme eksisterer der også nogle gange alternativer til binyrebarkhormon, men brugen af disse hos gravide skal undersøges bedre,« siger Kristina Laugesen.

Denne artikel blev oprindeligt bragt på vores søstermedie Dagens Medicin.