Tre forslag til håndtering af restordrer

2019 blev året, hvor udfordringer med mangel på forskellige lægemidler for alvor fandt vej til de danske mediers spalter. Både Berlingske og DR har dækket udfordringerne indgående, og vi har hørt fra både patienter, myndigheder, politikere og virksomheder, at udfordringerne er voksende, og at de skaber store frustrationer i sundhedsvæsenet.

Vi har selv erfaring med restordresituationer, og vi har oplevet den fuldt berettigede frustration hos de patienter og læger, som blev – og er – berørte.

Vi har arbejdet intenst på at løse problemet og har i processen gjort os mange tanker om, hvordan vi kan forbedre rammerne, så restordresituationer rammer det danske sundhedsvæsen mindre hårdt. Én af de ting, vi selv har gjort, er at nedsætte en taskforce, som nøje overvåger potentielle restordresituationer og forsøger at håndtere dem så proaktivt som muligt, blandt andet gennem tæt koordinering med myndighederne og et højt informationsniveau.

Læs også:Restordre er et globalt problem

Men forsyning af lægemidler er et komplekst område, og det kræver samarbejde om forandringer både nationalt og internationalt, hvis vi vil forbedre forudsætningerne for at håndtere restordresituationer, så de bliver til mindst mulig gene. Neden for vil vi i lighed med apoteker Thomas Buck Croft, der tog livtag med problemstillingen i debatindlægget ‘Restordre er et globalt problem’ i Dagens Pharma fra 27. januar, komme med vores bud på, hvordan vi tilpasser rammerne, så sundhedsvæsenet kan håndtere restordrer med færrest mulige gener for patienter og sundhedspersoner.

1. Brug for fælles forståelse for kritiske lægemidler

Enhver, der har været på et apotek, ved, at apotekerne ligger inde med utrolig mange forskellige lægemidler, og nogle af dem er mere kritiske for patienterne end andre. Hvis der opstår mangel på hovedpinepiller, vil det være meget frustrerende, men ikke lige så kritisk, som hvis der for eksempel mangler livsvigtig astmamedicin.

Definitionen af, hvad der er kritiske lægemidler er dog ikke fastlagt centralt, og derfor er det svært for virksomheder og apoteker at vide, hvilke lægemidler de skal være særligt proaktive omkring. På sygehusområdet findes der faktisk et overblik, for her har Amgros udarbejdet en liste over kritiske lægemidler. Et forslag kunne være, at Lægemiddelstyrelsen påtager sig at gøre det samme med samtidig skelen til, hvilke lægemidler der er særligt følsomme over for forsyningsvanskeligheder.

Hvis myndighederne samtidig fik bedre mulighed for lagerovervågning af de udpegede kritiske lægemidler, ville de tidligt kunne gøre producenterne opmærksomme på kommende mangelsituationer, og producenterne ville dermed få bedre forudsætninger for at håndtere restordrer proaktivt.

2. Vi udnytter ikke vores lagre optimalt

Sikkerhed omkring lægemidler er overmåde vigtig, men der findes nogle uhensigtsmæssige praksisser, der kan medføre, at vi ender med ikke at udnytte eller ligefrem destruere lægemidler, der ikke fejler noget.

I dag er det for eksempel sådan, at når det billigste produkt i en substitutionsgruppe meldes i leveringssvigt hos alle engrosforhandlere, så skal resterende pakker sendes retur fra apotek over grossist til leverandør. Her vil de i mange tilfælde blive destrueret på grund af europæiske GDP-standarder (Good Distribution Practices). Det betyder, at vi nogle gange står i en situation, hvor vi er nødt til at destruere lægemidler, som vi faktisk mangler. Vi så gerne, at man undersøgte en løsning, hvor et lægemiddel, der er meldt i leveringssvigt, ikke skal returneres til grossisten, så apotekerne i stedet kan udlevere et eventuelt restlager. På den måde undgår man også spild af lægemidler.

Vi håber også, at myndighederne vil se på muligheden for at flytte lagre rundt internt i Danmark og mellem de europæiske lande, hvilket er en oplagt forudsætning for at håndtere en restordresituation hurtigt og effektivt.

Et andet eksempel handler om lægemidler, som rammer deres udløbsdato om mindre end fire måneder. Disse lægemidler bliver som udgangspunkt ikke solgt, bl.a. af hensyn til apotekerne, som har begrænset lagerplads. Denne praksis betyder dog, at leverandørerne kan have varer på lager, der ikke kommer i omløb, med mindre leverandøren modtager en specifik forespørgsel fra en grossist eller et apotek. Det betyder, at vi i nogle tilfælde har medicin på lager, selv om vi officielt har en mangelsituation.

Der er desværre ikke nogen nem løsning på dette problem. Grossisten Nomeco har allerede gjort et forsøg på at knække koden; de valgte at sige, at der først var tale om for kort udløb, når en behandlingslængde ville overskride udløbsdatoen på pakken. Idéen er god, men desværre meget svær at håndtere i praksis. Der er med andre ord brug for at finde alternativer, og vi håber, at alle parter vil være med til at diskutere, hvordan vi kan sikre, at disse lægemidler kommer i spil, når der er brug for dem.

Vi håber også, at myndighederne vil se på muligheden for at flytte lagre rundt internt i Danmark og mellem de europæiske lande, hvilket er en oplagt forudsætning for at håndtere en restordresituation hurtigt og effektivt.

3. Stort fokus fra myndighederne

Lægemiddelstyrelsen i Danmark har heldigvis et stort fokus på udfordringerne med forsyningssikkerhed og har gjort emnet til en af sine topprioriteter for 2020. Også sundhedsministeren og hans europæiske kolleger har fokus på udfordringerne.

Deltag i debatten

Hvordan tænker du ,at problemet med restordre bliver løst? Skriv din mening i et debatindlæg til Dagens Pharma på nyheder@dagenspharma.dk

Vi håber og tror derfor på, at nogle af de beskrevne muligheder for at mindske de negative effekter ved restordresituationer, vil blive inddraget i igangværende arbejde.

Der er mange og komplekse årsager til restordresituationer, og vi vil gøre, hvad vi kan for at medvirke til at eliminere dem. Vi vil dog utvivlsomt se flere restordresituationer, mens vi arbejder på løsningerne, og i mellemtiden må vi derfor forsøge at minimere de gener, situationerne medfører. For os i Pfizer er det vigtigt at understrege, at det er vores højeste prioritet at sikre forsyningen af lægemidler til danskerne. Derfor ser vi frem til et fortsat tæt samarbejde med myndigheder og andre aktører for at medvirke til en sikker forsyning af medicin til danskerne.

Læs også:Nyt fælles nordisk medicinindkøb kan løse forsyningsproblemer med lægemidler