Ubegrundet høje priser på medicin skal tvinges ned

Verdens dyreste lægemiddel blev i maj godkendt af FDA. Det er Novartis’ Zolgensma til behandling af Spinal Muskel Atrophy – og prisen i USA forventes at blive 2,1 mio. dollars – eller ca. 14 mio. kr. pr. patient.

Ifølge Financial Times købte Novartis virksomheden, der laver Zolgensma sidste år. Omsætningen af Zolgensma forventes på mindre end fire år at overstige det beløb Novartis betalte for hele virksomheden.

Novartis forklarer prissætningen med, at behandlingsomkostningerne ved Zolgensma er lavere end 10 års behandlinger med Biogens Spinraza – og så tilbyder Novartis betaling over fem år, og en art ‘No Cure – No Pay’ model.

Vi ved endnu ikke, hvordan prissætningen og betalingsmodellerne bliver i Danmark. Men et er sikkert, vi vil opleve en pris, der afviger markant fra omkostningerne (forsknings-, udviklings- og produktionsomkostninger). Selv når vi accepterer et pænt og solidt overskud til aktionærerne og gode lønninger til direktørerne (vi husker jo alle, at netop Novartis betalte en bestyrelsesformand 436 mio. kr. for at stoppe), er prisen uforståelig.

Medicinrådet kommer givetvis til at behandle denne sag. Og som i en række andre sager, hvor medicinfirmaer groft udnytter deres monopol og alvorligt syge menneskers behov for behandling, er Medicinrådet udstyret med ‘magten’ til at nægte at lade patienter behandle med lægemidlet. Danske sundhedspolitikere har antaget, at så vil giganter som Novartis blive bekymret og sætte prisen ned.

Man kan undre sig over, at danske sundhedspolitikere ikke i stedet går sammen med europæiske kolleger og kræver, at medicinalvirksomhedernes monopolvirksomhed underlægges kontrol som alle andre monopolvirksomheder. Virksomhedernes monopol baserer sig jo på en patentrettighed – det er en rettighed samfundet har givet virksomheden, fordi både virksomheder og samfund har haft interesse i dette, fordi det bl.a. har medvirket til hurtig udvikling af ny medicin. Viljen til initiativer er der i en række europæiske lande. Og Holland er et af de lande, der arbejder aktivt på området – og som beklager manglende dansk opbakning (måske var det en af forklaringerne på, at EMA’s kontor blev placeret i Holland og ikke i Danmark).

Når nogle medicinalvirksomheder bruger patentrettighederne til at udnytte syge og udbytte sundhedsvæsenet og samfundet, så bryder virksomhederne den kontrakt, der er mellem industrien og samfundet. Derfor må nationale og internationale konkurrencemyndigheder kaldes på banen af politiske ledere.

Hvis et fjernvarmeselskab i Danmark sætter en ubegrundet høj pris på fjernvarmen, så griber myndighederne ind. Ikke ved at nægte fjernvarmekunderne varme (Medicinråds-modellen), men ved at beordre fjernvarmeselskabet til at sætte prisen ned. Såre simpelt! Sådan bør det også være på medicinområdet af hensyn til patienterne, sundhedsvæsenet og en langsigtet tillid til industrien.