Dagens Pharma
Vi har brug for et stærkt IRF
Udgivet:
Kommentarer (0)
Med flere og flere lægemidler på markedet har vi brug for en stærkt Institut for Rationel Farmakoterapi. Desværre har IRF de seneste år fået færre ressourcer, det bør der rettes op på.
Som praktiserende læge kan det nogle gange føles, som om nye lægemidler skyller ind over praksis med kraft som en tsunami. Der er hele tiden nye lægemidler at vurdere og holde op mod andre. Det er en kompleks opgave, og derfor er vi mange som i årenes løb har sat stor pris på, at Institut for Rationel Farmakoterapi (IRF) leverer kvalificeret, konkret og brugbart materiale, der er med til at gøre det nemmere at navigere i alle de nye præparater. Det sparer tid, som vi i stedet kan bruge på patienterne.
Med udsigt til – og tak for det – stadig flere avancerede lægemidler i de kommende år er det vigtigere end nogensinde med et stærkt IRF, der kan være garant for uafhængig, kvalificeret lægemiddelrådgivning. Et IRF, der kan skære igennem junglen af produktresumeer, og som kan give os praktiserende læger konkrete redskaber, som på hurtig og sikker vis kan anvendes i dagligdagen. Et IRF, som er i stand til at gå ‘off label’ og rådgive om f.eks. brug af lægemidler til børn og brug af lægemidler neonatalt.
Men desværre må jeg konstatere, at midlerne ikke nødvendigvis følger med det stigende behov.
Tanken om et yderligere beskåret IRF er skræmmende set fra almen praksis.
Da IRF blev etableret i oktober 1999 med det formål at informere læger om rationel brug af lægemidler, blev der afsat fem mio. kr. på finansloven for 2000 til formålet. 10 år senere var bevillingen vokset til 9,8 mio. kr. for siden at falde løbende. På dette års finanslovsforslag udgør bevillingen 9,1 mio. kr., men hvis niveauet skulle være det samme som i finansloven for 2010, skulle der afsættes en million mere.
Det er tankevækkende, at vi som samfund har valgt kun at afsætte 0,1 pct. af de ca. 8,9 mia. anvendte kr. i offentligt lægemiddeltilskud i 2018 til at informere os læger om rationel farmakoterapi. Som en konsekvens af reduktionen i IRF’s bevillinger er udarbejdelse af nye anbefalinger om lægemidler på den nationale rekommandationsliste for eksempel skåret ned til tre til fire styk årligt. For ti år siden var tallet 10-12 styk! Tanken om et yderligere beskåret IRF er skræmmende set fra almen praksis.
Højere ambitioner, ja tak!
IRF var i mange år et selvstændigt institut i Lægemiddelstyrelsen med en fuldtidsbeskæftiget institutchef til at sætte dagsordenen. Men nu er IRF lagt ind under Sundhedsstyrelsens regi som ‘Indsatser for Rationel Farmakoterapi’ under ledelse af en enhedschef, der også varetager ledelsen af andre indsatser i Sundhedsstyrelsen. Der er svært at opfatte det som andet end en nedprioritering.
Mange læger oplever, at IRF ikke længere er så tæt knyttet til klinikken og så praksisorienteret som tidligere, og det er en skam. IRF bør være en synlig medspiller for praksislæger og synlig med de gode argumenter i den offentlige debat. Begge dele efterlyses.
IRF udviklede sig i løbet af de første år til en væsentlig kursusudbyder både på områder med nye lægemidler som Noak-gruppen, men også til de store kroniske sygdomme som diabetes og KOL.
Her er aktiviteten desværre også gået ned. Jeg kan se et behov for antibiotika kurser, hvor der er nye trends og udfordringer, og inden for smertestillende stoffer, hvor der er stor debat om virkninger og bivirkninger aktuelt.
Lægeforeningen har noteret, at det fortsat er Sundhedsstyrelsens ambition, at IRF skal være den foretrukne og mest troværdige kilde for læger i primærsektoren, når det handler om aktuel information om rationelt valg af lægemidler. Det er en god ambition. Men en forudsætning for, at det kan lykkes, er en stærkere prioritering af IRF. Enten skal IRF fylde mere i Sundhedsstyrelsens arbejde eller også skal IRF reetableres som et selvstændigt uafhængigt lægemiddelinstitut.
Jeg vil gerne ønske IRF tillykke med de første 20 år. Vi kan ikke undvære jeres indsats, og vi har brug for mere af den i de næste 20 år.
Del artiklen: