EU

EU-Kommissionen vil øge Europas konkurrenceevne med mindre bureaukrati og mere innovation. Det er den helt rigtige vej, lyder det fra Lægemiddelindustriforeningen og Dansk Industri, som peger på, at hastighed er essentielt.

Otte nye lægemidler og vacciner bliver anbefalet at få grønt lys til at komme på det europæiske marked af komitéen CHMP, der hører under Det Europæiske Lægemiddelagentur.

En tidspresset EU-Kommission dropper den obligatoriske analyse af et lovforslag om medicinmangel. Patientforening og politisk gruppe kritiserer beslutningen for at negligere muligheden for højere medicinpriser for patienter.

Både individet, grupper og samfundet skal høste frugterne af videnskabens fremskridt. Den nyeste opdatering af Helsinki-deklarationen fra oktober 2024 fortsætter sit fokus på inklusion i medicinsk forskning. Hvordan ser denne kurs ud fra et dansk og et EU-perspektiv, og hvilke udfordringer giver det?

Særligt to temaer kommer til at være kendetegnende for arbejdet i EU i år, vurderer chefanalytiker Rasmus Egmont Foss. Han fremhæver en række aftaler og udspil, som forventes at lande eller blive præsenteret i år inden for områder som regulering, forsyningssikkerhed og medicinmangel.

Rammevilkårene for life science-industrien i Danmark bliver forbedret med den politiske aftale, som regeringen indgik i sidste måned. Det øger muligheden for endnu mere vækst i fremtiden. Aftalen lægger også op til, at Danmark i løbet af næste års formandskab for EU skal arbejde for bedre rammevilkår for europæisk life science.

Uenighed bremser reformen af EU’s lægemiddellovgivning i Ministerrådet. Danmark og allierede lande bør søge kompromiset, lyder det fra kilder tæt på forhandlingerne. Men kompromiset bekymrer industrien.

Godkendelsen af ungarske Olivér Várhelyi som EU-kommissær for sundhed er trukket ind i en større politisk kamp. Utilfredsheden i EU-Parlamentet handler bl.a. om abort og vacciner og trækker tråde til det ungarske styre, fortæller Rasmus Egmont Foss, analytiker ved Tænketanken Europa.

Tendensen er klar. EU taber terræn, og nye forslag til regulering af life science-industrien medfører øget usikkerhed om centrale rammevilkår, skriver Martin Dræbye Gantzhorn.

Flere dele af lægemiddelinnovationens økosystem skal dyrkes, den sociale kontrakt mellem lægemiddelindustri og samfund genforhandles og medlemsstaterne skal med lidt hjælp fra EU-Kommissionen stå skulder ved skulder for at forhandle priser og tilskud. Et overraskende enigt EU-Parlament sendte et revideret forslag til EU’s lægemiddellovgivning videre til næste fase. Hvad siger det om fremtiden for pharma i EU?

Målt på kvalitet og kvantitet bokser Danmark over sin vægtklasse i forhold til at bringe nye, effektive og sikre lægemidler frem til både den danske og europæiske befolkning, skriver Lars Bo Nielsen.

Vi bør prøve at forstå, hvorfor kønsrepræsentation synes at være et problem på nogle sygdomsområder, men ikke andre. Kan social stigmatisering, præventionskrav, risikovillighed, studiedesigns eller noget helt femte forklare, hvorfor det f.eks. er så svært at få kvinder med i forsøg med psykofarmaka?, skriver Jakob Wested erhvervsposdoc, Lægemiddelstyrelsen og KU.

I mine øjne er resultatet af Kommissionens forslag til reform af den europæiske lægemiddellovgivning, at et i forvejen udfordret område gøres meget mere usikkert at investere i. Det kan i sidste ende betyde, at der kommer færre nye lægemidler til behandling af sjældne sygdomme på det europæiske marked

I april 2023 offentliggjorde Europa-Kommissionen sit længe ventede forslag til reform af den europæiske lægemiddellovgivning. Ifølge Kommissionen skulle nogle af formålene med reformen være, at alle patienter i EU kan opnå rettidig og lige adgang til lægemidler, og at der fortsat skulle kunne tilbydes et attraktivt, innovations- og konkurrencevenligt miljø for forskning, udvikling og produktion af lægemidler i EU. De færreste vil nok være uenige i, at sådanne formål er relevante og tiltrængte. Spørgsmålet er dog, om Kommissionens forslag reelt er egnet til at opnå det stik modsatte.

Vigtigheden af de danske myndigheders indsats i forhold til arbejdet med EU HTA må ikke undervurderes. Opgaven ligger på Indenrigs- og Sundhedsministeriets bord og kræver, at der træffes beslutning om den danske organisering – hvor skal arbejdet med EU HTA foregå i Danmark?, skriver Ida Sofie Jensen, koncernchef, Lif.

Der er store forskelle mellem sundhedssystemerne i verden og på de strukturelle vilkår på tværs af landegrænser. Men heldigvis kan inspiration, erfaringsudveksling og vilje til samarbejde uhindret passere grænserne, skriver direktør for Lægemiddelstyrelsen.

Den eksisterer allerede. Muligheden for midlertidigt at begrænse patentrettigheder, når folkesundheden er under exceptionelt pres. COVID-19-pandemien raser, og det er tid til at gøre brug af den. WHO arbejder for, EU arbejder imod, og Danmark valgte i sidste uge at læne sig op ad EU.

Hverken forbrugere eller folk i pharma-branchen har en chance for at vide med sikkerhed, hvem der reelt fremstiller lægemidlerne. Det er ikke godt nok, skriver farmaceut.