Debat: Pause fra patenter kan tage pusten fra pandemien, men Danmark er imod

Til sommer regner vi med, at hele Danmark er vaccineret mod SARS-CoV-2. Men for størstedelen af verdens befolkning er det ikke et spørgsmål om hvornår, men om de får adgang til en vaccine.

Nogle få kan skyde genvej som forsøgspersoner i de kliniske studier af vacciner, og der er rift om pladserne på de afrikanske sites.

Men uden en COVID-19-waiver lades de mindre udviklede lande i stikken og forbliver afhængige af private aktørers velvilje

Lavindkomstlandene står bagerst i vaccinekøen i uvished og må væbne sig med tålmodighed, mens vi i de velstillede lande kæmper om at få først og flest.

Men hvis vi vil, kan vi lette den globale adgang til vacciner og andre SARS-CoV-2-interventioner ved at sætte de intellektuelle rettigheder, der er tilknyttet, på pause for en stund.

Det er det rigtige at gøre, både moralsk og fordi SARS-CoV-2 og dens mutationer ikke kender til landegrænser. Vi er sammen i og om COVID-19-pandemien – uanset om vi vil det eller ej.

Midlertidigt stop vil gavne fattige lande

I september fremsatte Sydafrika og Indien et forslag til verdenshandelsorganisationen WTO om at vedtage en erklæring, en såkaldt waiver.

Med den kan medlemslandene midlertidigt vælge at afstå fra at tildele og håndhæve patenter og andre intellektuelle rettigheder, der omfatter SARS-CoV-2-interventioner, f.eks. vacciner, lægemidler og andet udstyr, som er nødvendigt i bekæmpelsen af pandemien.

Forslaget rammer ned i et gammelt slagsmål om fælles regler for beskyttelse af intellektuelle ejendomsrettigheder globalt.

WTO-medlemmerne har indtaget deres vante positioner på forslaget: Lav- og middelindkomstlande er for forslaget og dermed indskrænkninger. De håber på bedre og billigere adgang til medicin og friere hænder til at finde egne løsninger til at håndtere pandemien.

Højindkomstlande – bl.a. EU, USA og Australien – er imod forslaget. De er bekymrede for, at det vil underminere investeringer i innovation nu og på sigt.

Men uden en COVID-19-waiver lades de mindre udviklede lande i stikken og forbliver afhængige af private aktørers velvilje.

Ulige konkurrence

Der er kamp på verdensmarkedet om de nødvendige remedier til bekæmpelse af COVID-19. Efterspørgslen på alt fra værnemidler og vacciner til diagnostik og medicin er enorm.

Det er en fælles samfundsopgave at skabe en global, langsigtet og bæredygtig plan for, hvordan vi kommer gennem pandemien

Konkurrencen er ulige, og lande uden ressourcer i reserve har ikke en chance for at følge med.

I forvejen er deres sundhedssystemer ofte vakkelvorne og dårligt gearet til at håndtere en pandemi; pengene er knappe, infrastrukturen ustabil, sundhedsfagligt personale utilstrækkeligt, og medicin en mangelvare.

Intellektuelle ejendomsrettigheder på SARS-CoV-2-interventioner er endnu en forhindring. Patenter stækker konkurrencen, presser priserne i vejret og begrænser de enkelte landes manøvrerum til selv at handle.

Vaccineproduktionen halter efter, og en waiver kan gøre det nemmere at sætte billigere og flere kopivacciner i produktion.

Tvangslicenser er ikke løsningen

Efter aftalen i Doha i 2001 blev det muligt for WTO’s medlemslande midlertidigt at indskrænke patentbeskyttelsen med tvangslicenser.

Det gjorde Nelson Mandelas sydafrikanske regering brug af for at skaffe adgang til HIV-medicin. Bl.a. Læger uden Grænser og lokale NGO’er støttede kampen, mens lægemiddelindustrien kæmpede imod.

Det lykkedes at gøre medicinen tilgængelig, men det tog tid. I den aktuelle krise har Israel udstedt tvangslicenser for selv at kunne producere lægemidler mod COVID-19.

Men for lav- og middelindkomstlande er tvangslicens ikke løsningen.

Det er en procedure spækket med juridiske forbehold og bureaukrati, der kræver forhandlinger for hvert patent og indebærer en risiko for en efterregning. Der er mange huller i forsyningskæden, der skal lappes.

Alles ansvar at skabe global vaccinationsplan

Forskellige lappeløsninger er blevet forsøgt.

Isolation er en stakket frist, og de interventioner, vi har opfundet, må stilles til rådighed for alle

Det internationale initiativ COVAX (COVID-19 Vaccines Global Access) skulle sikre vacciner til 92 lav- og mellemindkomstlande. Men COVAX mangler penge til at realisere ambitionerne og ser ikke ud til at kunne levere tilnærmelsesvis nok vacciner.

Mange private virksomheder har allerede givet adgang til deres reservoir af rettigheder og indgået aftaler, der kan give billig adgang til bl.a. vacciner. Men mangelfuld transparens, tidsbegrænsninger og kringlede forbehold i aftalerne gør det usikkert, hvor langt løfterne rækker.

F.eks. har AstraZeneca indgået en aftale med Brasilien om at levere billige vacciner under pandemien. Men kun til sommeren 2021. Hvad der sker med pris og leveringer derefter, står hen i det uvisse.

De forskellige private initiativer kan nok lappe hist og her, men det er en fælles samfundsopgave at skabe en global, langsigtet og bæredygtig plan for, hvordan vi kommer gennem pandemien.

Danmark bør støtte stop

EU er gået imod forslaget om en pandemi-waiver af intellektuelle rettigheder i WTO. Den langsigtede beskyttelse af investeringerne i forskning og udvikling vejer tungest.

Men forslaget om en waiver er begrænset til SARS-CoV-2-interventioner og med udløbsdato. Det er ikke et freeride til at udnytte andres opfindelser og bedrifter. Det er et nødvendigt redskab til at adressere en exceptionel krise.

Isolation er en stakket frist, og de interventioner, vi har opfundet, må stilles til rådighed for alle.

Hvis vi vil tage pusten fra pandemien, må vi tage en pause fra patenterne.

WHO er for en waiver. EU er imod. Flere lande har taget selvstændigt stilling, og Danmark valgte i sidste uge at tilslutte sig EU. Andet ville kræve mod.

Men med den beslutning modarbejder vi bekæmpelsen af pandemien og den globale krise.

Derfor bør Danmark som minimum arbejde for, at EU ikke stemmer imod en waiver.