Her er de store agendaer i EU inden for sundhed i 2025

Det nye år i Bruxelles bliver skudt i gang efter et politisk systemskifte med en helt ny kommission, som blev godkendt i slutningen af november, et nyudklækket parlament med godt et halvt år på bagen og et dansk formandskab i sigte.

På tværs af næsten alle områder kommer arbejdet for det nye politiske hold i 2025 særligt til at være præget af to overskrifter: sikkerhed og konkurrenceevne.

Det fortæller Rasmus Egmont Foss, som er chefanalytiker hos Tænketanken Europa.

Under temaet konkurrenceevne bliver en af de vigtigste dagsordener inden for sundhed at få afsluttet forhandlingerne om revisionen af lægemiddellovgivningen.

Lige nu forhandler ministerrådet om sin position til udspillet, som er den største reform i mere end 20 år.

Det er spændende, fordi der er nogle ret nye og kontroversielle værktøjer, som kan blive foreslået. Eksempelvis mere fælles indkøb af medicin. Den skala, som man lavede fælles indkøb af vacciner under corona, var virkelig et nybrud

Rasmus Egmont Foss, chefanalytiker, Tænketanken Europa

»De er kommet langt på mange tekniske spørgsmål. Men når det kommer til det allervigtigste – perioden for databeskyttelse og incitamenter – er der stadig lang vej igen.«

»Der er stor uenighed mellem lande som Danmark, Tyskland, Italien og Frankrig, der gerne vil beholde otte år, og andre især østeuropæiske lande som Polen, der gerne vil reducere perioden til seks år,« siger Rasmus Egmont Foss.

Rasmus Egmont Foss forklarer, at reformen i høj grad er blevet gjort til ‘et spørgsmål om konkurrenceevne’.

»Særligt for lande som Danmark ser man det som en trussel mod virksomhedernes og industriens konkurrencedygtighed, hvis man sænker perioden for databeskyttelse,« siger han.

Omdanne til økonomisk værdi

Ud over lægemiddellovgivningen peger Rasmus Egmont Foss på to andre tiltag inden for konkurrenceevne, som har betydning for sundheds- og medicinalindustrien.

Det første er en europæisk life science-strategi, som forventes at komme senere på året. Som en del af life science-strategien vil kommissionen også fremlægge en retsakt for bioteknologi.

»Strategien bliver meget bred. Det kommer eksempelvis til at handle om at finde ud af, hvordan EU kan blive bedre til at tiltrække investeringer i life science-industrien.«

»Det vil også handle om, hvordan man kan blive bedre til at omdanne den innovation og forskning, der sker på universiteterne, til ‘økonomisk værdi’ som virksomheder og produkter,« siger Rasmus Egmont Foss.

Et spørgsmål om sikkerhed

Når det kommer til det andet tema, sikkerhed, fremhæver Rasmus Egmont Foss den kommende retsakt for kritiske lægemidler.

Det er en retsakt, som taler ind i forsyningssikkerhed, geopolitik og EU’s afhængighed af import af medicin uden for Europa.

»Den har været undervejs i meget, meget lang tid. Motivationen bag forslaget er at bekæmpe medicinmangel i Europa. Det er et problem, som er super svært at løse,« siger Rasmus Egmont Foss og fortsætter:

»Derudover skal den også sørge for, at EU bliver mindre afhængig af især Kina, når det handler om at importere antibiotika og de aktive farmaceutiske ingredienser. Så det er et spørgsmål om sikkerhed for EU.«

Den nyvalgte, ungarske sundhedskommissær Olivér Várhelyi har varslet, at retsakten vil blive præsenteret inden for kommissionens første 100 arbejdsdage.

Problemet med medicinmangel er også en udfordring, som ifølge Rasmus Egmont Foss har en virkelig høj prioritet hos den nye kommission. Og der er udsigt til et ‘virkelig interessant’ udspil.

»Det er spændende, fordi der er nogle ret nye og kontroversielle værktøjer, som kan blive foreslået. Eksempelvis mere fælles indkøb af medicin. Den skala, som man lavede fælles indkøb af vacciner under corona, var virkelig et nybrud.«

»Det vil man overføre til flere områder for at bekæmpe medicinmangel. Der har også været tale om statsstøtte til at producere medicin i EU,« siger han.