Sådan skal EU’s konkurrence bringes i front: »Det er helt nye toner«

Europa halter efter, når det kommer til økonomisk udvikling, innovation og konkurrenceevne. Men det skal færre krav om rapportering, AI-fabrikker, ren energi og styrket innovation blandt andet ændre på.

Det er en del af EU-Kommissionens såkaldte ‘konkurrencekompas’, som kommissionsformand Ursula von der Leyen fremlagde onsdag.

Strategien udlægger kommissionens politik for de næste fem år og skal lede vejen til et mere konkurrencedygtigt EU, som kan konkurrere med USA og Kina.

Peder Søgaard-Pedersen, som er branchedirektør for DI Life Science, har store roser til den nye strategi og mener, at fokus på ‘konkurrenceevne’ er det helt rigtige snit at lægge.

»Det er første gang nogensinde, at vi har set et dokument, der både med meget klar tale har fokus på konkurrenceevne og anerkender, at en del af løsningen er at revidere den måde, vi regulerer på i EU.«

»Det er helt nye toner, og det er rigtig positivt. Nu må det så stå sin prøve,« siger Peder Søgaard-Pedersen.

Innovation og sikkerhed

Strategien er centreret omkring tre søjler. Den første søjle skal hjælpe med at lukke EU’s ‘innovationshul’.

Under den søjle er der politiske forslag som retsakten for bioteknologi og initiativet for AI-fabrikker.

Den anden søjle fokuserer på såkaldt dekarbonisering, hvor målet er at mindske udledningen af CO2 og facilitere adgang til ren energi til en overkommelig pris.

Til slut handler den sidste søjle om EU’s sikkerhed, og hvordan unionen kan gøres mindre afhængighed af andre lande. Her hører den kommende retsakt for kritiske lægemidler under.

Derudover er der fem områder, som skal understøtte og styrke EU’s konkurrenceevne. Et af de områder handler om ‘forenkling’.

»Vi har fået et meget klart signal fra den europæiske erhvervssektor, at der er for meget kompleksitet (…) Vi er nødt til at skære i bureaukratiet. Vi vil levere en hidtil uset forenklingsindsats,« lød det blandt andet fra Ursula von der Leyen, da hun præsenterede strategien.

Det er blandt andet kommissionens ambition, at kravene til virksomheders rapportering skal reduceres med 25 pct. Mens målet er 35 pct. for små og mellemstore virksomheder.

Der er en politisk bevidsthed om, hvor vigtigt det er, at Europa og europæisk erhvervsliv har en høj konkurrenceevne

Peder Søgaard-Pedersen, branchedirektør, DI Life Science

Det vil der blive taget hul på i slutningen af februar, når kommissionen efter planen vil præsentere sit første såkaldte ‘omnibusforslag’.

Det vækker glæde hos Thomas Klit Christensen, som er handelspolitisk chef hos Lægemiddelindustriforeningen.

»Det er rigtig positivt, at EU har øget sit fokus på Europas konkurrenceevne, og at Ursula von der Leyen konkret talte om afbureaukratisering.«

»Det må ikke være administrative byrder, der afholder virksomheder fra at investere i Europa,« siger Thomas Klit Christensen i en skriftlig kommentar.

Han peger på, at life science er et område, hvor EU ‘fortsat taber konkurrenceevne og innovationskraft’.

»Og derfor er det er bydende nødvendigt, at vi får genoprettet EU’s tabte konkurrenceevne, og at den kommende EU life science-strategi sætter høje ambitioner med et holistisk blik på, at konkurrenceevne er forankret langs hele økosystemet,« siger Thomas Klit Christensen.

Kommissionen forventer at præsentere sit udspil til EU’s life science-strategi, som hører under den første søjle, i andet kvartal af 2025.

Bekymring for den grønne omstilling

En forenkling og reducering af kravene om rapportering er også et af de punkter i den nye strategi, som Peder Søgaard-Pedersen fremhæver.

»Det er svært at få armene ned over den udmelding. Det er lige præcis det, som vi har bedt om. Det er det helt rigtige at gøre ikke mindst for vores sektor,« siger han.

Der er dog flere EU-parlamentsmedlemmer og eksperter, som har udtrykt bekymring for, at det ventede omnibusforslag vil være et skridt tilbage for EU’s grønne omstilling.

»Vi støtter forenkling som et værktøj til at gøre folks liv lettere, men ikke som et ord for deregulering, som har til formål at fjerne miljøbestemmelser,« siger hollandske Bas Eickhout, formand for gruppen De Grønne/EFA, i en pressemeddelelse.

Og afhængigt af hvordan omnibusforslaget bliver skruet sammen, så er det en risiko, som man skal være opmærksom på, lyder det fra Peder Søgaard-Pedersen.

»Det er vigtigt for os at understrege, at vores opbakning til lettelsen af administrative byrder på ingen måde skal være på bekostning af den grønne omstilling. Den bakker vi fuldt ud op om,« siger han.

Han tilføjer dog, at de fleste af Dansk Industris medlemmer allerede lever op til de europæiske reguleringskrav, der er.

»Så det er noget med at finde en balance, hvor man sikrer, at den grønne omstilling finder sted, samtidig med at der kun bliver rapporteret på det, som er allermest nødvendigt,« siger Peder Søgaard-Pedersen.

Han giver som eksempel virksomheders planer for, hvordan de vil reducere deres CO2-aftryk.

Det springende punkt

Det næste skridt bliver at finde ud af, om kommissionen kan leve op til sine egne ambitioner og få EU i front.

Peder Søgaard-Pedersen er optimistisk og peger blandt andet på den nye virkelighed, Europa står i med Donald Trump som USA’s nye præsident.

Men det er ifølge branchedirektøren helt essentielt, at kommissionen kommer op i hastighed og leverer hurtigt.

»Det bliver det springende punkt. Hastighed betyder alt. Det kan vi se fra den anden side af Atlanten. Vi er nødt til at forholde os til, at tempoet for politiske initiativer er i et helt andet gear end tidligere.«

»Jeg er optimist, fordi alt det, som sker omkring os – i USA, med Rusland og Kina – betyder, at der er en politisk bevidsthed om, hvor vigtigt det er, at Europa og europæisk erhvervsliv har en høj konkurrenceevne.«