Britisk studie: Sundhedsgevinster ved nye lægemidler kan være negative

Ressourcer brugt på nye lægemidler kan i nogle tilfælde resultere i et samlet sundhedstab, fordi andre behandlinger kunne have leveret større sundhedsgevinster. Det konkluderer et britisk studie, som tidligere på året blev publiceret i The Lancet.

Forskerne bag studiet har beregnet sundhedsværdien i form af kvalitetsjusterede leveår (QALY) af alle nye lægemidler, som blev anbefalet af britiske NICE (National Institute for Health and Care Excellence) og efterfølgende taget i brug i det offentlige engelske sundhedsvæsen i perioden 2000-2020. Beregningerne peger på betydelige sundhedsgevinster ved at give de nye lægemidler til patienterne, svarende til 3,75 mio. QALYs.

Vi vil aldrig komme i en situation, hvor vi kan vælge mellem at bruge pengene til enten nye kræftlægemidler eller til f.eks. strukturel forebyggelse

Malene Støchkel Frank, forperson, Dansk Selskab for Klinisk Onkologi

Men disse sundhedsgevinster er opnået til en høj og stigende pris. Hvis udgifterne til de nye lægemidler i stedet var gået til andre behandlinger i det offentlige engelske sundhedsvæsen, ville der ifølge undersøgelsen være opnået en samlet sundhedsgevinst svarende til 5 mio. QALYs. Dermed bliver der reelt tale om et samlet sundhedstab, mener forskerne bag undersøgelsen.

Vanskelig afvejning

De højeste negative sundhedsgevinster var for kræftlægemidler og immunologiske midler, mens der var positive sundhedsgevinster for antibakterielle og øjenlægemidler.

Konklusionerne i det britiske studie bidrager til debatten om de vanskelige afvejninger, som følger med prioritering af lægemidler i et sundhedsvæsen, hvor ressourcerne er begrænsede, mener Malene Støchkel Frank, forperson for Dansk Selskab for Klinisk Onkologi (DSKO) og overlæge på Sjællands Universitetshospital.

»Studiet rejser de spørgsmål, om vi kan bruge pengene anderledes og til større gavn for patienterne, og om vi skal acceptere stadig dyrere lægemidler.«

»Samtidig er det også et teoretisk valg, for vi vil aldrig komme i en situation, hvor vi kan vælge mellem at bruge pengene til enten nye kræftlægemidler eller til f.eks. strukturel forebyggelse eller andre former for behandlinger. Forebyggelse er én af de vigtigste elementer for at reducere de sundhedsøkonomiske udgifter på den lange bane,« siger Malene Støchkel Frank.

Et stigende antal kræftpatienter og større udgifter til bl.a. medicin øger i stigende grad presset på onkologien.

»Vi sidder over for patienten, og vil strække os meget langt for at gøre, hvad vi kan for at sikre patienten den behandling, vi mener er den bedste. Men samtidig kan vi ikke ignorere, at vi har et sundhedsvæsen, som skal hænge økonomisk sammen. Derfor er det ikke den enkelte onkolog, der skal tage stilling til, hvilke lægemidler som skal være til rådighed. Det er i sidste ende en politisk afgørelse,« siger Malene Støchkel Frank.

Hun tilføjer, at Danmark sammenlignet med andre europæiske lande ligger relativt lavt i forhold til godkendelser af nye kræftlægemidler, og i forhold til medicinudgifter pr. indbygger, hvilket giver hende anledning til bekymring.

Netværksmøder om prioritering

Malene Støchkel Frank påpeger også, at den sundhedsøkonomiske beregningsmetode QALY kan give et skævt billede af kræftlægemidlers betydning.

»Kræftlægemidler udvikles ofte til svært syge patienter med forventet kort restlevetid. Derfor er det ikke korrekt alene at fokusere på QALY, når man skal vurdere sundhedsgevinst ved medicin i forhold til andre behandlinger,« siger Malene Støchkel Frank.

DSKO har taget initiativ til en række netværksmøder med Danske Multidisciplinære Cancer Grupper (DMCG), de onkologiske cheflæger og Sundhedsvæsenets Kvalitetsinstitut. Her er der fokus på, hvordan der bedst kan prioriteres og optimeres inden for onkologien uden at gå på kompromis med den faglige kvalitet.