Dagens Pharma

COVID-19 viser sårbarheden i forsyningen af lægemidler, når et land som Kina lukker ned i en længere periode. Kan vi leve med en sådan usikkerhed, eller skal noget af produktionen tilbage på europæiske grund, spørger Rikke Løvig Simonsen.

Et nej til ny medicin i Medicinrådet er en beskyttelse af andre patientgrupper, skrev Medicinrådets formand. Selv om formandens ønske om at få ros også for de svære beslutninger er meget menneskelig, så er det ikke desto mindre misforstået, skriver Lif.

Det er tydelig, hvem der vinder, når Medicinrådet anbefaler et nyt læggemiddel. Det er den patientgruppe, der får den nye behandling. Det er derimod ganske utydeligt, hvem der taber, fordi vi ikke på forhånd kan definere, hvor pengene vil blive taget fra, skriver formand for Medicinrådet.

Lægeforeningen kom for et halvt år siden med et konkret forslag til at løse problemerne med medicin i restordre, men sundhedsministeren lader vente på sig, skriver Tue Flindt Møller.

Klinik på Rigshospitalet bruger særlige teamkonferencer til at træffe svære beslutninger om medicinvalg. Tilgangen er etisk forsvar, men samtidig kan den skære ny dyr medicin fra, hvilket skaber håb for det danske sundhedsvæsen, skriver Knut Borch-Johnsen.

Fra Lægemiddelstyrelsens side vil vi gerne styrke kommunikationen om forsyningsproblemer, og vi er i dialog med bl.a. pressen, patientforeninger og læger om, hvordan det konkret kan foregå. Men vi vil også gerne høre din mening, skriver styrelsens direktør.

Flere greb kan mindske den indflydelse, restordresituationer har på danske patienters mulighed for at få deres medicin. Eksempelvis en fælles forståelse af begrebet kritiske lægemidler og bedre muligheder for at flytte lagre lande imellem.

Vi skal have mere fokus på at reducere medicinforbruget for den enkelte, da det stigende medicinforbrug både er problematisk for samfundet og patienterne. Men til det formål mangler vi almindelige kliniske guidelines, som også indeholder konkrete værktøjer til behandlingsophør, skriver professor Anton Pottegård.

Højtuddannede medarbejdere skal bane vejen for grøn omstilling og Danmark som førende life science-nation, skriver formand for fagforeningen Pharmadanmark.

I et debatindlæg problematiserer advokat Martin Dræbye Gantzhorn, om Medicinrådets fagudvalg har reel indflydelse. Jeg kan berolige Gantzhorn og alle andre med, at det har de, skriver medicinrådsformand Jørgen Schøler Kristesen, som forklarer hvordan i dette indlæg.

En professor og tre formænd fra henholdsvis Medicinrådet, en fagforening og en lægemiddelkomite. De vil de kommende måneder komme med deres perspektiver på en række aktuelle Pharma-problemstillinger.

Intentionerne bag Danske Regioners udspil til et behandlingsråd er gode, men det er ærgerligt, at Danske Regioner ikke har benyttet lejligheden til at undgå at gentage Medicinrådets mangler, skriver advokat Martin Dræbye Gantzhorn.

Restordrer på lægemidler får meget opmærksomhed i medierne. Men hvor stort er problemet egentlig, spørger apoteker Thomas Croft Buck.

Der mangler en langsigtet økonomisk plan for, hvordan man udvikler og øger investeringerne i sundhedsvæsenet. Samtidig bør man fra politisk side engagere sig mere i at drage nytte af de muligheder som nye teknologier og digitale løsninger giver, skriver Ida Sofie Jensen om sine ønsker til det nye årti.

Vi burde gøre noget ved det store medicinspild og få medicinalfirmaerne til at donere medicin, som ikke fejler noget, til vores sygehus og give apotekerne mulighed for at vurdere den medicin, som bliver indleveret, som ikke er anbrudt, skriver apoteker Thomas Croft Buck.

Danmark bruger langt fra det potentiale, som årtiers sundhedsdata sætter os i stand til. Hvorfor hindrer vi relevant brug af sundhedsdata til videnskabelige formål, blot fordi initiativet tages af erhvervslivet, spørger advokat Martin Dræbye Gantzhorn.

Trods mange enkeltsager om mangel på medicin virker det danske prissystem for medicin uhyre effektivt, skriver Ida Sofie Jensen. Drop derfor tanken om at ændre prissystemet, men afhjælp de enkeltstående problemer.

Udviklingen går hurtigt, men den nuværende godkendelsesproces er ikke gearet til at håndtere big data. Derfor må vi opruste myndighedernes kapacitet og kompetencer, skriver direktøren i Lægemiddelstyrelsen.

Jo mindre patientgruppe et lægemiddel er møntet på, jo dårligere er chancen for, at det kommer igennem Medicinrådet med en anbefaling, viser vores analyse. Der er behov for at udvikle bedre metoder til at håndtere vurderingen af lægemidler til små patientpopulationer, skriver Pfizer-chefer.

Ny lovgivning øger antallet af apoteker og reducerer apotekerne til kun at udlevere lægemidler og sælge cremer. Jeg ser et langt større potentiale for apotekerne, skriver apoteker Thomas Croft Buck.

De næste to måneder vil fire nye debattører komme med deres perspektiver på en række aktuelle Pharma-problemstillinger – mød det nye debatpanel her.

Som observatør for Medicinrådet har Ida Sofie Jensen indkredset fire grundprincipper, der er centrale for et velfungerede Medicinråd. Bl.a. må rådet som minimum anbefale betinget ibrugtagning af medicin til sjældne diagnoser.

Høringen om Medicinrådet i sidste uge gav ikke en afklaring på, hvad der skal gøres ved Medicinrådets svagheder. Medlem af Medicinrådet Leif Vestergaard peger bl.a. på, at Danske Regioner og Medicinrådet bør droppe de vandtætte skotter.

Kliniske forsøg er vejen frem for at sikre ny viden fra hver enkelt patient – til gavn for den enkelte og samfundet. Der er brug for en koordineret og styrket indsats for at sikre udvikling af bedre diagnostik og behandling for fremtiden.

Det er ikke nok at satse på lægemiddelindustriens finansiering af kliniske forsøg i Danmark. Der er brug for at ‘gå på to ben og samtidig satse på flere afprøvninger af behandlinger og lægemidler, der er afkoblet kommercielle hensyn.

Med flere og flere lægemidler på markedet har vi brug for en stærkt Institut for Rationel Farmakoterapi. Desværre har IRF de seneste år fået færre ressourcer, det bør der rettes op på.

Medicinrådet har ingen sanktionsmuligheder over for lægemiddelfirmaet Biogen, der prissætter Spinraza urimeligt højt – kun at nægte at bruge lægemidlet, hvilket går ud over patienterne. Det skriver Leif Vestergård, medlem af Medicinrådet, som opfordrer statsministeren til at arbejde for fælles europæiske sanktionsmuligheder.

Dovenskab eller alfabetisk sorterede lister skævvrider konkurrencen og påvirker de generiske producenters prissætning. Men det kan nemt laves om, skriver adjunkt på Københavns Universitet.

Problemet med lægemidler i restordre er voksende og til gene for patienter, læger, hospitaler og apoteker. Der er brug for, at sundhedsminister Magnus Heunicke (S) går i dialog med industrien for at kunne garantere forsyningssikkerhed, skriver Tue Flindt Møller.

Igennem tiden er der gjort ihærdige forsøg på at underminere tilliden til generika, f.eks. ved at hævde, at de mangler effekt. Men generika og originale lægemidler skal opfylde de samme kvalitetskrav, skriver Anders Fuglsang.