Dagens Pharma

Behandling af kræft har gjort store fremskridt i de seneste årtier, og endnu flere kvantespring står klar i kulissen. Med World Cancer Day i bakspejlet kigger vi fremad.

I 2024 fremlægger regeringen sin strategi for dansk life science. Den skal gerne se længere frem end sin forgænger og undgå at kredse om initiativer, der bærer præg af kortsigtet planlægning og patchwork, skriver Trine Winterø, prodekan på Københavns Universitet.

EU-Kommissionen har været fokuseret på at skabe et økosystem for deling af sekundær sundhedsdata, men har dog ikke har haft et tilstrækkeligt øje på den risiko, som dataindehaveren løber.

Vi kan ikke leve med, at der er patienter, der ikke har råd til at hente deres medicin på apoteket. Lad os nu få den abonnementsordning for tilskudsmedicin, vi så længe har talt om, siger Ida Sofie Jensen, koncernchef i Lif.

Hvis mønstret er at størstedelen af life science-funding i Danmark går til tidlige stadier, skal der etableres alternative finansieringsmuligheder for de mere modne virksomheder, som efterspørger langsigtede investeringer for at kunne opskalere og realisere deres potentiale i Danmark, skriver Jonas Hink, life science-konsulent og strategisk rådgiver.

NYTÅRSTALE:»2023 har budt på en tsunami af restordrer på lægemidler. Det har skabt en masse bøvl og ballade. Imens har vi spildt tid på at diskutere, hvordan problemet opstår i stedet for at finde på løsninger, der hjælper de læger og patienter, der står med håret i postkassen,« skriver professor i klinisk farmakologi Anton Pottegård.

Måske brænder du for at skabe et stort firma og blive rig, måske ønsker du dig mere fritid til ungerne eller din store interesse for kitesurfing, måske er du bare faldet over en fremragende ide, som du gerne vil vide, om kan bære? Vi slutter året af med en selvhjælpsguide til at springe ud i 2024 som iværksætter.

Danmark har et fantastisk fundament for et sundhedsvæsen i top, men der er behov for mere mod og langsigtet planlægning, hvis vi skal beholde vores gode ry og førerposition og indrette et stærkt sundhedssystem – også i fremtiden. Det mener Ece Bayrak, MSD Danmarks direktør, der her gør status efter sit første halve år i Danmark.

Lægemiddelstyrelsen har været i gang med HTA-forordningen et godt stykke tid, men når vi kommer tilbage fra juleferie, får vi for alvor travlt. Så er der nemlig kun ét år til, at EU skal være klar med en fælles myndighedsvurdering af den relative effekt af medicin og medicinsk udstyr.

DEBAT: Som EU-Kommissionens forslag til en ny lægemiddellovgivning står nu, er det selv i det mest pessimistiske scenarie ikke drastiske forandringer, der er i kikkerten. De forandringer, der er lagt op til, synes at have rod i en legitim politisk prioritering.

Prostatakræft udgør en af de største sundhedsmæssige udfordringer for mænd i Danmark. Alligevel er sygdommen omgivet af både myter og fordomme, og sygdomsbyrden er langt større, end den burde være. Det er på høje tid, vi giver sygdommen den politiske og samfundsmæssige opmærksomhed, den er berettiget til.

I forlængelse af den nye forebyggelsesplan bør vi som det næste rette blikket væk fra supermarkedet og ind i sundhedssektoren. Det er tid til en debat om fremtidens vaccinepolitik.

I den aktuelle HPV-case kunne de ressourcer, som frigøres ved at disinvestere i to doser til fordel for én dosis, omdirigeres til at styrke HPV-børnevaccinationsprogrammet yderligere for eksempel ved at øge vaccinationsdækningen til det optimale (anbefalede) niveau på 90 pct. per fødselsår, skriver sundhedsøkonom Liv Nymark.

Årsagerne til diskrepansen mellem omfanget af klinisk lægemiddelforskning og sygdomsbyrde varierer formentlig for de forskellige sygdomme. Men der er nok alligevel nogle fællestræk – herunder betalingsevne og -villighed eller mangel på samme, og dermed det forventede udbytte forbundet med investering. Og i netop disse tilfælde giver det mening at etablere kommercielle incitamenter til forskning og udvikling inden for de underprioriterede sygdomsområder.

MSD Danmarks vaccinechef, Tea Egeskov Thomsen, efterlyser ambitioner i det danske vaccinationsprogram og opfordrer til, at vi får øjnene op for det store forebyggelsespotentiale, der ligger i vacciner for at beskytte både borgere og vores sundhedsvæsen.

Den igangværende diskussion om indsatser, der kan modvirke og nedbringe unødvendige behandlinger eller behandlinger med lav værdi, er også relevant for nye lægemidler. Her er et af dilemmaerne vægtningen af forholdet mellem den kliniske værdi af et lægemiddel og omkostningerne ved behandling med lægemidlet.

Alt for længe har vi samlet på ulykkelige og negative historier om psykiatrien. Det er på tide, at vi begynder at fremhæve de historier, der skaber håb og afliver fordomme.

Der findes ikke et quick fix, der på den korte bane kan løse de aktuelle problemer med mangel på visse lægemidler. Vi står over for en udfordring, der kræver tålmodighed og en udstrakt samarbejdsvilje.

Er der et ord, vi har hørt og brugt en hel del hen over sommeren, så er det forsyningssikkerhed.

På trods af udfordringer og begrænsninger vil AI-genererede data i fremtiden kunne anvendes som dokumentation for klinisk sikkerhed og effekt, og dermed erstatte de randomiserede, kontrollerede kliniske forsøg, som vi kender dem. Det vil medføre en massiv acceleration i udviklingen af nye sundhedsløsninger og produkter.

Real World Evidence (RWE) kan nemt føles som et buzzword, der er svaret på alle store udfordringer, når man diskuterer fremtiden for medicinalbranchen. Men er RWE virkelig så vigtigt? Og er man nødt til at interessere sig for RWE, selvom man har været i Pharma i mange år og er superdygtig? Svaret er ja.

I sidste uge var hele København indhyllet i regnbueflag og glimmer, da Copenhagen Pride Week løb af stablen. Virksomheder, store som små, var flot repræsenteret ved denne begivenhed, hvor de traditionelle logoer blev udskiftet med regnbuefarvede på sociale medier og LGBTQIA+ flaget vajede på toppen af kontorbygningerne.

I juni vedtog EU-parlamentet et udkast til en ny EU-lovgivning om kunstig intelligens, herunder chatbot-teknologien, der har kræfter til at ændre stort set alle dele af vores samfund - og også lægemiddelområdet. Det skriver direktør for Lægemiddelstyrelsen Lars Bo Nielsen.

Mange socialt udsatte borgere slås med lave sundhedskompetencer, hvilket har en direkte sammenhæng med ringere sundhed. Ece Bayrak, Managing Director for MSD Danmark, spørger i dette debatindlæg, om vi gør nok for at hjælpe disse borgere, og hvor lægemiddelindustriens ansvar ligger.

Billig og effektiv fedmemedicin kan blive den største og vigtigste udligning af ulighed i sundhed i mange år. Bliver den kommende generation den første, der ikke behøver at leve med fedme og dens konsekvenser?

En bølge af klimabevidsthed har skyllet ind over det meste af Danmark. Vi kører i eldrevne bybusser, vi køber ’Too Good To Go’-poser fra supermarkederne, og vi sorterer skrald i snesevis af spande derhjemme og på arbejdspladsen.

Alle er enige om, at antimikrobiel resistens (AMR) udgør en stigende global sundhedstrussel, men ingen vil betale for udviklingen af nye typer antibiotika. Med EU-Kommissionens forslag til revision af EU’s lægemiddellovgivning er der dog håb forude. Tildelingen af en voucher, som modtageren kan sælge videre til høj pris, vil ændre situationen markant.

Sammen er vi på Rigshospitalet, i Janssen og Johnson & Johnson MedTech, i gang med at gøre os de første erfaringer med vores strategiske samarbejde blandt andet om bedre behandling af kræft. Dem deler vi her som input til jeres arbejde i Sundhedsstrukturkommissionen. Offentligt privat-samarbejde ser vi nemlig som en af løsningerne på sundhedsvæsenets alvorlige udfordringer, skriver Julie Brooker og Henning Langberg.

At den danske topchef for måske verdens største vaccineproducent forsøger at sælge industriens produkter som et forebyggelsestiltag er næppe overraskende. Men netop her springer kæden af. Vi kan og skal ikke generelt vaccinere børn mod sygdomme alene af hensyn til andres velbefindende. Børn skal vaccineres, hvis det gavner deres eget helbred, skriver Mia Gall Grandahl, overlæge i psykiatri og formand for Den Lægefaglige Tænketank, ATLAS, i en replik til Pfizer-direktør Lars Møller.

Pandemien føles næsten som et minde blot, men der er elementer fra de seneste tre år, vi ikke må glemme – især at målrettede vaccinationsprogrammer er glimrende redskaber til at forebygge sygdom i relevante grupper, skriver Lars Møller, administrerende direktør for Pfizer i Danmark før høring i Folketinget.