Dagens Pharma

Når ny medicin bliver tilgængelig verden over, er der et underliggende samarbejde mellem private firmaer, offentlig forskning samt myndigheder og systemer. Lad os dyrke det samarbejde endnu mere, skriver direktør fra MSD Danmark.

For få uger siden nedsatte regeringen en sundhedsstrukturkommission. Kommissionen har både ‘sigtelinjer’ og bundne rammer. Men hvordan løser man en opgave, hvor sigtelinjer fremstår direkte modstridende, og reelle løsninger formentlig vil møde massiv faglig og politisk modstand? 

I New Zealand praktiserer man et sundhedsbegreb, hvor sundhed ikke kun er behandling og fravær af sygdom, men også er trivsel og tilfredshed med livet for borgerne. I Danmark er trivsel for regeringen og mange andre lig med korte ventelister og et robust sygehusvæsen, så vi kan komme hurtigt tilbage på jobbet og bidrage til produktiviteten, skriver client director i Lead Agency, Peter Stendal.

Det bliver ikke let, men jeg håber, at flere vil gribe vores ambition om at øge kræftoverlevelsen, så Danmark bliver førende i Norden, når det kommer til at overleve kræft. Hvis vi skal have gang i den gode udvikling igen og få overlevelsen blandt mennesker ramt af kræft til at stige på ny, skal mange – politikere, klinikere og organisationer – turde sætte ind med handling og fokus, skriver Ida Sofie Jensen, koncernchef, lif.

Der er meget på spil, når EU-Kommissionen fremlægger dens forslag til revision af den generelle farmaceutiske lovgivning, samt lovgivningen om lægemidler til børn og til sjældne sygdomme. Forslagene kommer i forlængelse af EU-Kommissionens tidligere udmeldte lægemiddelstrategi for Europa. De forventes at blive frigivet inden udgangen af marts 2023.

Tænk, at jeg stadig her i 2023 er en særlig topleder – alene på grund af mit køn. Jeg er én af de blot 11 kvinder, der er adm. direktør for en af de 40 store life science virksomheder i Danmark. Det svarer til en ud af fire.

Øget samarbejde og bedre indsigt i virksomhedernes eksisterende viden og mistanke om forsyningsproblemer forbedrer vores muligheder for at imødegå vanskeligheder og håndtere forsyningsvanskeligheder. Sådan styrker vi patientsikkerheden i hele EU, skriver direktør for lægemiddelstyrelsen Lars Bo Nielsen.

Her er fire inspirationspunkter og – belært af egen smerte – en liste med akutte løsninger til, hvordan man leder en digital udvikling uden selv at være it-ekspert, skriver Tove Holm-Larsen, professor, sundhedsøkonom og CEO i Pharma Evidence.

Hvis ambitionen er at udvikle personlig medicin som en integreret del af vores fremtidige sundhedstilbud, bør vi nøje gennemtænke fordele og ulemper ved offentlig-private partnerskabsstrukturer.

Samarbejde på tværs af sektorer, siloer og landegrænser er en forudsætning for at løse de store udfordringer, der præger vores tid. Flere brede partnerskaber er en del af løsningen, skriver Pfizer-topcheferne Anne Bloch Thomsen og Lars Møller.

Vi hører hele tiden, at eftervirkningerne af corona, den globale økonomiske nedtur og manglen på arbejdskraft kommer til at presse den danske sundhedssektor til det yderste i 2023. Men hvad skal vi forvente? Bliver det en total nedsmeltning i stil med Storbritannien, hvor økonomi, strejke og manglende hænder truer med at lægge sundhedsvæsenet ned?

Ved årsskiftet udløb den nuværende nationale strategi for personlig medicin. Den nye strategi bør have et skarpt fokus på data, ny teknologi og forskning, skriver Bettina Lundgren, direktør for Nationalt Genom Center.

Nye terapier som gen- og celleterapi er ikke produkter, der uden videre kan hives ned fra hylderne. De kræver nye arbejdsformer i sundhedsvæsenet, og derfor skal vi allerede nu forberede et andet setup, skriver Ida Sofie Jensen, koncernchef i Lif.

Der er store både menneskelige og samfundsmæssige gevinster at hente ved en hurtig, korrekt og effektiv diagnostik og behandling af de 6-8 pct. af befolkningen, der lever med en sjælden sygdom.

Diversitet og inklusion er ikke bare buzzwords på arbejdspladsen. Udover at det har en værdi for den enkelte og arbejdspladsen, så kan mangfoldighed i sundheds- og life science-sektoren være med til at skabe mindre ulighed i sundhed.

Multisygdom blev allerede for fem år siden betegnet som en af de største udfordringer for sundhedsvæsenet, og udfordringen er bestemt ikke blevet mindre siden. Derfor bør den nye regering tage initiativ til at oprette et nationalt videnscenter for multisygdom, mener Ida Sofie Jensen, koncernchef i Lif.

Grundlaget for økonomiske prioriteringer er, at man kender udgifterne. Det gør vi desværre ikke for mange af de væsentlige og formentlig dyreste problemer i det danske sundhedsvæsen.

Verden er midt i en pandemi, som alt for få kender til: 'Den langsomme pandemi', bedre kendt som antibiotikaresistens. Heldigvis kan vi stadig nå at vende udviklingen, men det kræver resolut handling, også fra danske politikere.

Vi skal sikre, at allergiramte danskere også får hjælp til efterårets oversete allergi. Mangelfuld behandling af husstøvmideallergi øger risikoen for at udvikle allergisk astma.

Vi må behandle psykisk sygdom lige så alvorligt og grundigt som kræft. Der er brug for at forske mere intensivt og tage nye behandlinger i brug. Den psykiatriplan, som politikerne for nylig har vedtaget, skal føres ud i livet, og vi skal allerede i gang med en psykiatriplan 2. Lad os lære af arbejdet på kræftområdet.

COVID-19-pandemien blev på mange måder skelsættende, men på lægemiddelområdet har den medført helt nye perspektiver. Systemet viste blandt andet, hvor effektivt vi kan arbejde med godkendelse og lancering af nye lægemidler, når det virkelig brænder på. Det rejser også spørgsmålet om, hvorvidt systemet bør bygges anderledes op fremover, skriver direktør for Lægemiddelstyrelsen Lars Bo Nielsen. 

Infektionssygdomme, der er resistente over for antibiotika, udgør en stigende global sundhedstrussel. Derfor skal der arbejdes på at gøre det til et attraktivt investeringsområde for life science-industrien.

De to formænd for Medicinrådet reagerer på kritikken af rådets begrænsede godkendelse af nye, innovative lægemidler, som direktør ved Janssen påpegede i et debatindlæg bragt på Dagens Pharma. Ifølge formændene overser direktøren vigtige aspekter som høje priser og manglende dokumentation fra medicinalvirksomhederne.

Skal Danmark bedst igennem den krisetid, vi netop lever i, må vi ikke glemme at prioritere sundhed. Basal sundhed gør os både mere modstandsdygtige og hjælper samfundet mod én af de mest fundamentale kriser, nemlig manglen på arbejdskraft.

Vores gængse opfattelse af, at der eksisterer en stor tilslutning til det danske vaccinationsprogram, holder ikke, når vi dykker ned i data. Der er brug for et politisk fokus på at investere i forebyggelse til gavn for den nationale sundhed og for samfundsøkonomien, skriver landechef for MSD Catherine Williams. 

I den kolde krig mellem pharmaindustrien og de betalende myndigheder er det patienterne, der må betale prisen. Både i form af høje medicinpriser og manglende adgang til ny medicin. Der skal kigges med nye øjne på pharmas absurde forretningsmodel, mener professor og sundhedsøkonom Tove Holm-Larsen. 

De bivalente vacciner er et utrolig effektivt værktøj til at begrænse sygdommens udbrud ved smitte. Erfaring fra COVID-19 sikrer, at vi i fremtiden vil være endnu bedre rustet til hurtigt at kunne udvikle vacciner mod endnu ukendte infektionssygdomme, og det må da være et lille lyspunkt i pandemien, skriver Lars Bo Nielsen, direktør for Lægemiddelstyrelsen.

Vi nævner ofte, at Danmark er en life science-nation, men vi har brug for en klar, ambitiøs og langsigtet strategi for at kunne realisere det store potentiale og dermed skabe yderligere økonomisk vækst, sundhed og velfærd.

En sund befolkning er afgørende for en sund dansk økonomi, og ved hjælp af beregningsmodeller er det nu muligt at sætte konkrete tal på de dynamiske effekter ved investering i sundhedsfremmende indsatser. De beregninger kan vise, hvor vigtigt det er for samfundsøkonomien at investere i sundhed, skriver koncernchefen i Lif, Ida Sofie Jensen.

Med den truende personalemangel i sundhedsvæsenet er det ikke optimalt at centralisere migrænebehandlinger, som helt uden problemer vil kunne håndteres i det nære sundhedsvæsen, mener formand og bestyrelsesmedlem i Danske Nervelægers Organisation (DNO). De foreslår derfor, at medicin mod kronisk migræne skal kunne udskrives af alle speciallæger i neurologi, uanset om patienterne behandles i speciallægepraksis eller på hospitalernes hovedpineklinkker.